Siden 2009 har vi vidst, at luften i skolerne var for dårlig - men der er stadig intet sket

Stort eksperiment på 234 skoler viser for dårligt indeklima i mere end halvdelen af klasserne.

Mere end halvdelen af landets klasselokaler har for dårligt indeklima. (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

Luften i et klasseværelse kan hurtigt blive tung og dårlig. Og det er den i rigtig mange klasser.

Mange børn samlet på ret lidt plads i lang tid og for dårlig ventilation er nemlig en kombination, der gør indeklimaet dårligt, og på mange skoler er ventilationen ikke god nok.

Men det har man sådan set vidst siden 2009, hvor en stor undersøgelse viste, at det stod skidt til.

Sidste år lavede man så undersøgelsen igen, og selvom man har kendt til problemet i mere end ti år, viser resultaterne, at der intet er sket. Indeklimaet er lige så dårligt som i 2009.

Masseeksperimentet, som undersøgelsen hedder, er foretaget i 709 klasser på 234 skoler og ungdomsuddannelser over hele landet.

Resultaterne, der er analyseret af forskere fra DTU, viser, at der i mere end halvdelen af klasselokalerne er mere CO2 i luften, end den grænseværdi, Arbejdstilsynet har opstillet. CO2 i luften er en måde at måle indeklimaet på.

I 18 procent af klasseværelserne var koncentrationen af CO2 i luften endda mere end dobbelt så høj som grænseværdien.

Påvirker eleverne

Resultaterne er "alvorlige", lyder det fra Jørn Toftum, der er Professor på DTU, og som har analyseret resultaterne.

- Det handler jo om, at eleverne skal få udbytte ud af at komme i skole. Hvis vi byder dem nogle rammer, der langt fra er optimale, så får de heller ikke det fulde udbytte med. Det er jo smadderærgerligt, siger han.

Mens tidligere undersøgelser fra 2009 og 2014 kun har målt selve indeklimaet, så har man denne gang også målt, om det rent faktisk påvirkede eleverne, når indeklimaet var dårligt. Og konklusionen er ret klar - det gør det.

- Når eleverne har fået luftet ud i klasselokalet og kommer udenfor i frikvarteret, inden de laver målingerne, så får de færre af de symptomer, vi forbinder med dårligt indeklima, og de klarer sig bedre i en koncentrationstest, vi har fået dem til at udfylde, forklarer Jørn Toftum.

Eleverne laver simpelthen færre fejl i en koncentrationstest, når indeklimaet er i orden.

På Skolegade Skole i Brønderslev kan lærer Torben Madsen da også tydeligt mærke forskel på sin sjetteklasse, hvis der ikke er blevet luftet ud, og luften er tung.

- Det påvirker energien i rummet, om der er en mat stemning eller en løftet, klar og inspireret stemning, siger han.

Bedre indeklima kunne give gevinst

På skolen har de fået mere fokus på udluftning, både på grund af coronasituationen, men også ved at have deltaget i masseeksperimentet, hvor de kunne se resultaterne af det dårlige indeklima.

- Det gør, at eleverne holder bedre fokus og selv bliver mere opmærksomme på det.

- Nu har vi en god kultur med at få luftet ud, så luften bliver skiftet, siger Torben Madsen.

Ifølge professor Jørn Toftum kan man komme et stykke med at få nogle gode vaner på plads med udluftning i klasserne. Men hvis det for alvor skal rykke, så skal lokalernes ventilation forbedres.

Og selvom det vil koste penge, så er der faktisk god økonomi i det, vurderer han.

- Vi har lavet beregninger, der viser, at det faktisk er en kæmpe gevinst. Hvis eleverne kommer ud og præsterer bedre, så har de også en tilbøjelighed til at få en bedre uddannelse og tjene mere over deres livsforløb, siger han.