Sidste år var de blot fire: Nu er der stort set ingen militærnægtere tilbage i Danmark

Antallet af militærnægtere er nu 'så tæt på nul, som man kan forvente', oplyser Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

I 1966 interviewede TV-Avisen en militærnægter, der aftjente sin civile værnepligt på værestedet Kofoeds Skole i København.

Antallet af militærnægtere nærmer sig det absolutte nulpunkt.

Sidste år var der fire personer, der aftjente civil værnepligt - måske bedre kendt som militærnægtertjeneste. Det viser tal fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

- Det er nok ikke realistisk, at vi rammer et rundt nul. Men fire ud af 5.000 værnepligtige i 2020 er vel så tæt på nul, som man kan forvente at komme, siger presse- og kommunikationschef Tomas Ilsøe-Mikkelsen.

Antallet af militærnægtere har længe været faldende. Men særligt hurtigt er det gået de seneste 10 år. I takt med, at antallet af unge, der frivilligt påtager sig værnepligten, er strøget i vejret.

Siden 2018 har mere end 99 procent af alle værnepligtige været frivillige - og det er ikke unormalt, at ansøgerne må vente både hele og halve år på, at der bliver en ledig plads til at aftjene, oplyser personalestyrelsen.

Aflyttet af efterretningstjenesten

Nutidens fire militærnægtere står i skarp kontrast til fortiden.

I løbet af 1960’erne og 70’erne eksploderede antallet af militærnægtere, der endda stiftede egen interesseorganisation: Militærnægterforeningen, der opløste sig selv efter mange års stille eksistens i 2010.

Sådan var det ikke i storhedstiden. I 1970 aflyttede Forsvarets Efterretningstjeneste på brandulovlig vis foreningens generalforsamling.

Der var en tid, hvor fredsbevægelserne voksede i skyggen af Den Kolde Krigs trussel om gensidig udslettelse.

Samtidig steg protesterne mod USA’s involvering i Vietnamkrigen. For første gang blev en krigs voldsomheder via medierne rapporteret direkte hjem i stuerne. Antallet af militærnægtere steg og steg.

I 1971 besøgte TV-Avisen en militærnægterlejr. Det år var der godt og vel 4.000 danske mænd, der aftjente civil værnepligt.

Deres udsendte reporter talte med en af dem.

Nu er der sket en enorm stigning i antallet af militærnægtere i løbet af de sidste fem-seks år. Hvad er årsagen, tror du?

- Det er vel, at folk efterhånden har fået øjnene op for, hvad der foregår omkring dem, lød svaret.

Matros i 'skovmarinen'

Fra begyndelsen i 1917 blev militærnægtere typisk indkvarteret i lejre midt i ingenting. Her blev de sat til manuelt, fysisk arbejde i stenbrud eller plantager. Ordningen hørte under Søværnet, og blev derfor kendt som ‘Skovmarinen’.

I takt med ungdomsoprør, krigsmodstand og langhåret herremode gjorde sit indtog fra 60'erne og frem, gik det lystigt for sig i lejrene. Kedsomhed, civil ulydighed og hashtåger prægede Kompedallejren på den jyske hede, beskriver Kulturministeriet.

I hvert fald indtil 1972. Hvor 'nægterne' satte ild til bygningerne, der nedbrændte og lejren lukkede.

Karsemoselejren i Nordsjælland var også militærnægterlejr. Den brændte en augustnat i 1970. Et filmhold fra TV-Avisen nåede at skildre brandvæsenets kamp mod flammerne - det kan du se i det lydløse arkivklip herunder.

Militærnægter-kurven toppede i starten af 70’erne. Ifølge Kulturministeriet foretrak 16-18 procent af en værnepligtsårgang dengang civil værnepligt.

I 1972 blev det højeste antal værnepligtige nogensinde overført til militærnægtertjeneste, nemlig 4.608. Det var knap hver femte af værnepligtsårgangen.

I samme periode gik myndighederne også væk fra skov- og plantagearbejdet. Til fordel for den ordning, der fortsat eksisterer i dag. Her kan militærnægtere aftjene civil værnepligt på institutioner, museer og kulturinstitutioner.

I klippet herunder - der er fra 1975 - var DR på besøg hos Moesgaard Museum i Aarhus. Dengang nød museet god hjælp af militærnægterne, fortæller inspektøren.

Nutidens nægtere er anderledes

Personalestyrelsen forklarer, at den moderne militærnægter er helt anderledes end tidligere. I dag er 'nægterne' nemlig typisk frivillige soldater, der først senere opdager, at livet i uniform ikke er sagen.

- Hvis man har påtaget sig pligten, og senere finder ud af, at det ikke er foreneligt med ens samvittighed, har man mulighed for at søge civil værnepligt, som er militærnægtertjeneste, i stedet, siger Tomas Ilsøe-Mikkelsen.

Personalestyrelsen regner dog ikke med at have set den sidste militærnægter.

- Vi forventer også fremover, at der vil være militærnægtere, da det typisk vil være under den militære uddannelse, at det går op for nogle, at det strider mod deres samvittighed, at gøre værnepligtstjeneste i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, siger presse- og kommunikationschefen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter