Silje og Tristan bliver modenavne

Morgendagens modenavne skal ikke findes i toppen af navnelisterne. Det er navnene i bunden, som viser trenden, lyder det fra navneforsker.

Tristan, Julius, Adam og Alfred er de navne, som fremtidens drenge får, vurderer navneforsker. Navnene optræder i dag i bunden på listen over de mest populære drengenavne. (Foto: Colourbox © Colourbox)

Morgendagens modenavne skal ikke findes i toppen af navnelisterne. Det er navnene i bunden, som viser trenden, lyder det fra navneforsker.

Navnesiden mitbarnsnavn.dk har sat sig sammen med navneforsker Eva Meldgaard og kigget nærmere på de nyeste tendenser.

Tidligere i dag offentliggjorde Danmarks Statistik de mest populære pige- og drengenavne.

Et helt nyt navn

Eva Meldgaard synes, at det mest interessante på navnetallene i dag er navnet Tristan. Det er på vej op. Og ikke nok med det.

Det har aldrig før været populært i Danmark, hvilket er en spændende udvikling. Inden for det sidste år er det kravlet op til nr. 46 på listen.

Andre navne, som giver os et kig i krystalkuglen over morgendagens navne findes også i bunden. Julius (49), Adam (40) og Alfred (48) er steget i popularitet, hvorimod Johan, David, Asger og Laurits er på vej ned. Vi kan altså forvente at se flere Alfred'er og Adam'er i fremtiden.

Emma skubbet ned

På pigesiden er det Silje (45) og Esther (47), vi skal holde øje med, da det er dem, der tegner tendensen.

Emma er for første gang i mange år vippet af tronen som det mest popuære pigenavn - nu som nr. 3, siger Eva Villarsen Meldgaard, dr. phil og pensioneret lektor fra Københavns Universitets Institut for Navneforskning.

Facebook
Twitter