Hvordan går det i skolen?

Silje var fast vikar i fransk: Kan ikke selv tale sproget

22-årige Silje Noe Høvik har lavet sit eget undervisningsmateriale, fordi de faste lærere ofte ikke har lagt noget.

Hvordan lærer man folkeskoleelever at tale, skrive og forstå fransk uden selv at have fod på sproget?

Det spørgsmål måtte 22-årige Silje Noe Høvik stille sig selv, da hun blev indsat som fast vikar i fransktimerne på en folkeskole sydvest for København.

Hun havde ikke haft fransk siden folkeskolen, og nu skulle hun i et halvt år stå alene med franskundervisningen i en 7. klasse.

- Jeg satte mig ned med en marokkansk veninde, som taler flydende fransk, og hun underviste mig i en uge, før jeg selv skulle undervise. Min bror er spansklærer, så ham sparrede jeg med om undervisningsmateriale, og når jeg underviste i grammatik, brugte jeg et websted til sproglæring, fortæller hun.

Mere end hver 10. undervisningstime i folkeskolen bliver ifølge en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet dækket af en vikar. Flertallet af vikarerne er ligesom Silje Noe Høvik ikke læreruddannede.

Hendes oplevelse er, at en vikar til en vis grad kan kompensere ved at arbejde hårdt for at give eleverne et udbytte af timerne.

- Det er selvfølgelig ikke optimalt. Men det er bedre, end hvis alternativet er, at eleverne skal spille rundbold hver mandag i et halvt år, siger hun.

Fulgte lærere i en uge før jobstart

Silje Noe Høvik læser historie på universitetet og vil gerne være gymnasielærer. Før hun begyndte på sin første vikartjans for to år siden, brugte hun på eget initiativ en uge på at følge fastansatte lærere i deres undervisning uden at få løn for det.

- Mange vikarer går enormt meget op i deres job, og selvom vi ikke er uddannede, er det ikke ensbetydende med, at vi ikke kan noget. Vi skal præstere, og det gør vi også, siger hun.

Silje Noe Høvik synes, at de uddannede lærere nogle gange undervurderer hendes faglighed. Hun nævner et eksempel, hvor en samfundsfaglærer på en af hendes tidligere arbejdspladser ikke overleverede til vikarer, fordi han ikke mente, de kunne finde ud af at undervise.

- Det fandt jeg enormt nedladende, for selvfølgelig kan man som universitetsstuderende i historie med høje samfundsfagskarakterer fra gymnasiet godt påtage sig to samfundsfagslektioner med en 8. klasse, siger hun.

Dog ved Silje Noe Høvik godt, at det medfører begrænsninger, at hun og mange andre vikarer ikke er læreruddannede.

- Så skolerne skal være meget opmærksomme på at få ansat nogen, som virkelig vil det, siger hun.

Silje Noe Høvik i en vikartime i 1. klasse. (Foto: Omid Jafi © DR Nyheder)

Har lavet sit eget undervisningsmateriale

De seneste år har Silje Noe Høvik haft mellem 20 og 35 undervisningstimer om ugen. Hun har både dækket klattimer ved pludseligt fravær og haft længere forløb, hvor hun har dækket fast ind for lærere i op til fem forskellige fag.

Vikartimerne har været på alle klassetrin og i de fleste fag i både den almindelige undervisning og specialklasser.

I øjeblikket er hun fast tilknyttet én skole i København.

Efter to år som vikar er Silje Noe Høviks oplevelse, at det hører til sjældenhederne, at de faste lærere laver en plan for de timer, hun skal vikardække. En enkelt dag havde hun seks forskellige klasser, uden at der lå en eneste overlevering.

Derfor laver hun sit eget undervisningsmateriale for at have noget at falde tilbage på. Et eksempel på det kan være, at hun i en dansktime sætter eleverne til at analysere kortfilmen 'Helium' og får dem til at perspektivere til religion.

- Hvis fraværet har været planlagt længe for eksempel i tilfælde af et kursus, så er det faktisk frækt ikke at lave en plan, og det blev jeg enormt frustreret over til at begynde med. Men jeg har vendt det til noget positivt, for så bestemmer jeg selv, hvad der skal ske.

Vikartimer i folkeskolen

  • Undervisningsministeriet har undersøgt, hvor stor en andel af undervisningstimerne i folkeskolen der bliver vikardækket eller forløber uden undervisning. Det gælder samlet set 11,1 procent af timerne.

  • I 0,3 procent af timerne blev der ikke undervist.

  • 1,2 procent af vikartimerne blev dækket af pædagoger.

  • 3,2 procent af vikartimerne blev dækket af læreruddannede.

  • 6,5 procent blev dækket af vikarer uden kvalifikationsgivende uddannelse.Kilde: Undervisningsministeriet

Facebook
Twitter