Sjuskede journaler og for lidt hjertemedicin: Fejl i hjemmeplejen har udløst 21 påbud

I sidste ende kan det være et spørgsmål om liv eller død, advarer Ældre Sagen, der vil se handling fra regeringen.

En borger havde kun fået en tredjedel af sin hjertemedicin, mens der blev doseret for meget blodfortyndende medicin til en anden. (Foto: COLOURBOX © DR Nyheder)

Hver dag banker hjemmeplejens sosu-assistenter på døren hos tusindvis af ældre og svækkede borgere, som ikke selv kan lave mad eller komme i bad.

Og hver dag hælder hjemmesygeplejersker medicin op til slidte hjerter, renser liggesår og giver indsprøjtninger med insulin.

Men det går ikke altid, som det skal.

Fejlmedicinering, rod i journalerne og uklare arbejdsgange har udløst 21 påbud til hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, siden et nyt tilsyn blev indført sidste år. 17 påbud er stadig i kraft, mens fire er ophævet, fordi der er rettet op på de kritisable forhold.

Antallet af påbud viser med al tydelighed, hvor udmarvet hjemmeplejen er, mener administrerende direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup.

- Det her er formentlig kun toppen af isbjerget. Og vi ser med stor alvor på sagen, for i sidste ende kan det være et spørgsmål om liv eller død, hvis folk for eksempel ikke får deres medicin, eller hvis de får den forkerte medicin, siger han.

Det risikobaserede tilsyn

  • Styrelsen for Patientsikkerhed fører et såkaldt risikobaseret tilsyn med de dele af sundhedsvæsenet, hvor risikoen for patienternes sikkerhed vurderes at være størst.

  • Både i år og sidste år har tilsynet haft fokus på hjemmesygeplejen og hjemmeplejen.

  • Efter tilsynsbesøg kan behandlingsstederne få påbud om at rette op på kritisable forhold.

  • Der skal på sigt oprettes en database, så der kan føres et endnu mere målrettet tilsyn de steder, hvor risikoen for patienternes sikkerhed er størst.

Typisk fejl med blodfortyndende medicin

Styrelsen for Patientsikkerhed har i alt været på 111 tilsynsbesøg i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Fire af tilsynssagerne er endnu ikke afsluttet, og derfor står det ikke klart, om de også vil ende med et påbud.

Ifølge enhedschef og overlæge Charlotte Hjort, der står i spidsen for tilsynet, er forkert dosering af blodfortyndende medicin en af de typiske fejl, tilsynsfolkene støder på.

- Hvis man får for meget blodfortyndende medicin, får blodet for lav størkningskraft, og så bløder man længere, hvis man falder og slår sig. Og hvis man får for lidt, så er man ikke beskyttet mod at få blodpropper, som medicinen skulle afhjælpe. Begge dele er en reel risiko for patientsikkerheden, siger hun.

Netop fejldosering af blodfortyndende medicin var med til at udløse et påbud til en hjemmeplejeenhed i Hillerød Kommune efter et tilsynsbesøg sidste år.

Her havde en medarbejder doseret for meget blodfortyndende medicin til en borger, selvom det tydeligt fremgik af medicinliste og journal, hvor meget medicin borgeren skulle have.

Medicinæsken ville ikke blive tjekket af hjemmeplejen i de følgende to uger, og derfor udgjorde fejldoseringen ifølge styrelsen "en betydelig, potentiel fare for patientsikkerheden".

Fik kun en tredjedel af sin hjertemedicin

Hos en hjemmesygeplejeenhed i Vedbæk var det doseringen af præparatet Digoxin, den var gal med. Præparatet bruges til at behandle hjerterytmeforstyrrelser og til at lindre symptomer hos nogle patienter med hjertesvigt.

En borger skulle have tre tabletter hver morgen, men hjemmesygeplejen havde noteret, at patienten skulle have én tablet.

Da styrelsen kom på besøg, havde borgeren derfor i fem dage kun fået en tredjedel af den hjertemedicin, lægen havde ordineret.

Fejldoseringen var blevet overset af flere ansatte, og styrelsen vurderede, at fejlen tidligst ville være opdaget ved næste medicindosering ni dage senere. Sagen blev i tilsynsrapporten betegnet som "en betydelig risiko for patientsikkerheden".

Eksempler på andre kritikpunkter:

Travlhed stresser og forårsager fejl

Ifølge formand for social- og sundhedssektoren i fagforbundet FOA Karen Stæhr er arbejdsforholdene i ældreplejen så pressede, at det både rammer borgerne og personalet.

Hun fortæller, at mange ansatte konstant har dårlig samvittighed, bruger deres fritid på at samle op på løse ender og vågner badet i sved om natten, fordi de er i tvivl, om de har husket at tage hånd om alt i dagens løb.

- Man kan komme så langt ned i medarbejdere, at det simpelthen ikke er forsvarligt, siger Karen Stæhr.

Professor i komparativ socialpolitik Tine Rostgaard fra Vive bekræfter, at der bliver løbet stærkt i hjemmeplejen, fordi medarbejderne skal nå flere og flere besøg i løbet af en vagt og bruger mere tid på transport og papirarbejde.

Mange af besøgene hos borgerne varer derfor et kvarter eller mindre, og Tine Rostgaard vurderer, at det kan være med til at udløse fejl.

- I og med at de ansatte har en travl hverdag, er det sandsynligt, at det påvirker præcisionen i arbejdet, siger hun.

- Det er bare om at komme i gang

Hos Ældre Sagen så Bjarne Hastrup gerne, at kommunerne fik penge til at ansætte ekstra medarbejdere i plejesektoren, og at der blev gennemført endnu flere og uanmeldte tilsynsbesøg.

- Vi håber, at regeringen, Folketinget og Styrelsen for Patientsikkerhed vil hjælpe de ældre og svækkede borgere i denne sag, for mange steder udgør hjemmeplejen et nødberedskab, siger han.

Bjarne Hastrup har også et bud på, hvor regeringen skal finde pengene: Ved at lade hjemmeplejen få nogle af de penge, som spares ved at hæve pensionsalderen.

- Når man sparer en masse penge på efterløn og folkepension, så kan regeringen godt tage bare nogle af pengene og aflevere dem til bedre hjemmepleje. Det er bare om at komme i gang, siger han.

Kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden

Større problemer af betydning for patientsikkerheden

Problemer af betydning for patientsikkerheden

  • Dertil kommer påbud til Pleje Plus i Lolland Kommune, Hjemmeplejen Nord, Område Vest i Thisted Kommune, Hjemmesygeplejen i Odder Kommune og Hjemmeplejegruppe Nord - Høje-Taastrup Kommune, som er ophævet igen, fordi der er rettet op på de kritisable forhold.

Har du eller nogen af dine pårørende haft dårlige – eller gode – oplevelser med hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen? Så hører vi gerne fra dig. Du kan sende en mail til liqu@dr.dk.