Skaarup rykker for et retsopgør med danske nazister

Peter Skaarup satser på, at den nye justitsminister, Søren Pind (V), vil igangsætte et retsopgør med de få tilbageværende Frikorps Danmark-soldater.

  • Medlemmer af Frikorps Danmark står under en modificeret udgave af Dannebrog og heiler i 1941. Omkring 6.000 danskere gjorde tjeneste i Waffen-SS, men tallet er usikkert. Det er formentlig højere. (Foto: Weill © Wikimedia Commons)
  • 89-årige Magnus Møller kæmpede på tysk side under anden verdenskrig. Han fortryder ingenting.
1 / 2

Onsdag blev den 94-årige "bogholder fra Auschwitz", Oskar Gröning, idømt fire års fængsel for medvirken til over en kvart million mord i den brutale tysk-nazistiske koncentrationslejr i det besatte Polen.

Siden årtusindeskiftet har Tyskland taget et opgør med flere af de endnu levende nazister fra Anden Verdenskrig, der er medskyldige i folkemord.

Nu må turen efterhånden være kommet til Danmark, mener Peter Skaarup, formand for Retsudvalget og retsordfører for Dansk Folkeparti.

- Det er pudsigt, at vi ikke er i stand til det i Danmark, når Tyskland kan, siger han.

1.400 jøder dræbt i dansk SS-lejr

I efteråret udkom den historiske bog om Frikorps Danmark "En skole i vold", der dokumenterer, at danske nazister bevogtede en SS-lejr i den hviderussiske by Bobruisk med mindst 1.500 jøder, hvoraf 1.400 blev dræbt.

Ifølge en P1 dokumentar fra april er mindst to Frikorps Danmark-medlemmer stadig i live, men begge er langt oppe i alderen.

Derfor er det også ved at være sidste udkald for et opgør med Frikorps Danmark og dets 6.000 danske nazister, der var involveret i de uhyrligheder, som udspillede sig på Østfronten under Anden Verdenskrig, mener Peter Skaarup.

- Der er gået alt for lang tid, hvor vi ikke har haft klarhed over, hvad der egentlig foregik dengang. Jeg ønsker ikke et opgør med de her nazister, fordi de skal 20 år fængsel.

- Det handler om, at der skal være lige ret for loven, om retsfølelse og om at få de historiske fakta på bordet i en retslig proces, og der er det ved at være sidste udkald, siger han.

Da "En skole i vold" udkom i efteråret, stillede Peter Skaarup spørgsmål til daværende justitsminister, Mette Frederiksen (S) - lige som ministeren fik en henvendelse fra Wiesenthal-centret, som siden Anden Verdenskrig har arbejdet for at stille nazisterne til ansvar for forbrydelser mod jøder.

Mette Frederiksen henviste til, at konkrete personer kan politianmeldes, hvis man mener, der er en sag. Peter Skaarup kalder selv forløbet for "op ad bakke."

Tættere på magten

Men med folketingsvalget den 18. juni rykkede Dansk Folkeparti et stort skridt nærmere magten, og Peter Skaarup har stor tiltro til, at den nye justitsminister, Søren Pind (V), vil være mere pro-aktiv i spørgsmålet om et retsopgør med de danske nazister.

- Jeg har nu stillet udvalgsspørgsmål til ministeren, hvor jeg beder ham om at forholde sig til den forfejlede retsforfølgelse af Søren Kam (netop afdød dansk nazist, red.), hvor en EU-arrestordre var en fejlslagen vej at gå.

- Jeg vil følge op med et spørgsmål om en mulig retsforfølgelse af Frikorps Danmarks nazister. Søren Pind har vist en mere aktivistisk linje blandt andet på spørgsmålet om syrienskrigere, så jeg har stor tiltro til, at han også vil gå ind i den her sag, siger Skaarup.

Søren Kam var en ledende dansk SS-officer, der ind til sin død i april i år var nummer fire på listen over de mest eftersøgte nulevende nazister. Trods en EU-arrestordre blev han aldrig udleveret fra den sydtyske by Kempten, hvor han boede ind til sin død.

Mord har ingen forældelse i Danmark, så i princippet drejer det sig blot om at politianmelde de danske eksnazister, der kæmpede på Østfronten for tyskerne.

I et interview med BT i efteråret fortalte Efraim Zuroff, leder af Simon Wiesenthal-centrets kontor i Jerusalem, at han planlægger at politianmelde den tidligere Frikorps Danmark-soldat Helmuth Leif Rasmussen, der i 1942-1943 var med i SS-vagtstyrken ved jødelejren i Bobruisk.

Kritik fra Wiesenthal

Wiesenthal har flere gange kritiseret Danmark for manglende politisk vilje til et opgør med de danske nazister, der overlevede retsopgøret kort efter befrielsen, hvor 46 personer blev henrettet.

Efraim Zuroff fastholdt over for BT, at det er den danske regering, der har det overordnede ansvar for, at sagen bliver taget op.

- Vi skal have en tilbagegående retslig undersøgelse af, hvad der er foregået, siger Peter Skaarup.

Magnus Møller fortryder ikke

I april interviewede DR Nyheder den danske eks-nazist Magnus Møller. Han fortryder ikke sine handlinger på tysk side under Anden Verdenskrig for Frikorps Danmark.

- For mig var det bare et arbejde, og jeg fortryder det ikke i dag - ikke spor, sagde Magnus Møller til P1 Dokumentar.

Magnus Møller kunne være et emne at retsforfølge, mener Peter Skaarup:

- Vi ved ikke ret meget om, hvad der foregik. Det kunne være interessant at spørge ham, hvad hans og danske nazisters andel var i de ufattelige forbrydelser på Østfronten. Det er ved at være sidste chance for at få dem i vidneskranken, siger Peter Skaarup.

Peter Skaarup forventer et svar fra ministeren inden for en måneds tid.

Facebook
Twitter