Tema Sprøjtegift i drikkevandet

Skadelig rest fra populære svampemidler kan sive ned til grundvandet

Landsdækkende screening skal afdække, i hvor høj grad rester fra landbrugets foretrukne midler til bekæmpelse af svamp i korn forurener grundvandet.

Ny rapport afslører problemer med et nedbrydningsprodukt, som stammer fra nogle af landbrugets foretrukne midler til bekæmpelse af svamp i korn. Det er blandt andet svampemidler som disse, der kan blive omdannet til 1,2,4-triazol, et hormonforstyrrende stof som ifølge pesticidvarslingen kan sive ned til grundvandet.

Rester fra nogle af de sprøjtemidler, som landbruget flittigt bruger til at bekæmpe svampesygdomme i korn, risikerer at sive ned til grundvandet.

Det konkluderer en helt ny rapport fra det såkaldte pesticidvarslingssystem, VAP.

Det er det potentielt hormonforstyrrende stof 1,2,4-triazol, som forskerne har fundet i det øverste grundvand under flere af varslingssystemets testmarker - på en af markerne er stoffet målt over grænseværdien for pesticider i drikkevand.

Det fortæller seniorforsker fra GEUS, Annette E. Rosenbom, som er en af forfatterne bag den nye rapport.

- De her testmarker repræsenterer danske forhold, så det at vi finder det under en af vores marker i koncentrationer over grænseværdien gør, at vi nu er bekymrede for, at vi finder det under et større areal under andre marker i Danmark, siger Annette E. Rosenbom til DR.

Godkendte pesticider kan skabe problemer
  • I Danmark er der godkendt fire aktivstoffer, der danner 1,2,4-triazol i jord.
  • Det drejer sig om epoxiconazol, propiconazol, tebuconazol og difenoconazol.
  • Alle fire aktivstoffer findes i en række af de pesticider, som landbruget i dag bruger til at bekæmpe svampesygdomme i korn.
  • De fire aktivstoffer udgør til sammen over en femtedel af det samlede forbrug af svampemidler herhjemme.
  • Herudover kan aktivstoffet paclobutrazol, som er godkendt til anvendelse i væksthuse, danne 1,2,4-triazol.
  • Og endelig kan det godkente stof prothioconazol nedbrydes til 1,2,4-triazol i vandmiljøet - ifølge EU-vurderingen dannes stoffet i ubetydelig mængde i jord.
  • Miljøstyrelsen har nu sat en landsdækkende screening af 1,2,4-triazol i gang.

Fundene er særligt opsigtsvækkende, fordi vandværkerne ikke tester for stoffet i drikkevand i dag – og fordi nogle af de sprøjtemidler, som kan være kilde til forureningen, fortsat er godkendte og meget udbredte i kornproduktion.

Landsdækkende screening i 150 vandboringer

På åbne marker alene bliver der hvert år spredt cirka 100.000 kilo af de aktivstoffer, som kan omdannes til det problematiske stof på vej ned gennem jordlagene.

De første fund af stoffet blev gjort sidste år, men de nye test slår fast, at der er problemer.

Og derfor er der nu en større screening for stoffet sat i gang i 150 vandboringer i den nationale grundvandsovervågning, fortæller Lea Frimann Hansen, kontorchef for pesticider og biocider i Miljøstyrelsen.

- Vi følger det nøje for at se, om der er et problem med de nuværende anvendelser, så det er et stof, vi er opmærksomme på, siger Lea Frimann til DR.

Flere EU-lande reagerer på danske resultater

Samtidig viser resultaterne, at der også kan være andre kilder til forureningen end de kendte svampemidler.

Forskernes forsøg viser for eksempel, at 1,2,4-triazol var til stede over grænseværdien på en af testmarkerne, allerede inden man spredte et af de svampemidler ud, som bruges i landbruget i dag.

- Vi ved, at svampemidlerne står for noget af nedsivningen, men der er også andre kilder, og det mangler vi at blive klogere på, fortæller Annette E. Rosenbom.

1,2,4-triazol har for eksempel tidligere været brugt i kunstgødning, og Miljøstyrelsen samarbejder nu med flere andre lande i EU for at finde ud af, hvordan man kan komme problemerne med nedsivning af stoffet til livs.

Resultatet af Miljøstyrelsens screening herhjemme forventes at blive offentliggjort i februar.

Potentielt hormonforstyrrende

I første omgang er det kun overvågningsboringer, som testes. Men hvis stoffet senere viser sig i danskernes vandhaner, så er der grund til bekymring, siger Helle Raun, der er lektor i miljømedicin på Syddansk Universitet.

- Det kan have hormonforstyrrende effekter og kan især påvirke mænds fertilitet. Det kan også være en risikofaktor for sådan noget som testikel-kræft, og det kan måske skade nervesystemet, og især hjernens udvikling, hvis fostre eller børn bliver udsat for det, siger Helle Raun.

Selvom der er ikke umiddelbart er nogen sundhedsfare ved at indtage de koncentrationer, som testene fra pesticidvarslingssystemet indikerer, så er fundene ikke ubetydelige, siger hun:

- Man kan ikke blive ved med at sige, at det betyder ikke noget, når det bare er lidt i det og lidt i bananer, lidt i vindruer og lidt i drikkevand, for det betyder noget, når man til sidst har fået hele den samlede eksponering, siger Helle Raun.