Skæbnedag for AstraZeneca: Hvad sker der, hvis en halv million vacciner skal skrottes?

En vigtig brik i vaccineplanen kan i dag blive frikendt, bandlyst eller noget midt imellem.

Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen afholder et pressemøde klokken 12.15. Her vil de fortælle om AstraZeneca-vaccinen.

Coronavaccinen fra AstraZeneca har siden 11. marts været lagt på is.

Men i dag forventes der nyt om de mistænkte alvorlige bivirkninger, som har gjort, at den britisk-svenske vaccine er sat midlertidigt på pause.

Det sker ved et pressemøde kl. 12.15.

Her kan du få svar på, hvad det betyder, hvis vaccinen tages i brug igen, eller hvis den må blive stående i køleskabet.

Hvorfor er vaccinen sat på pause?

De danske myndigheder mener, at vaccinen overordnet er sikker. Men man har ud fra et forsigtighedsprincip bestemt sig for at lave yderligere undersøgelser.

Indtil nu har man ikke kunnet udelukke, at vaccinen har sammenhæng med sjældne og meget alvorlige sygdomstilfælde med blodpropper, lavt antal blodplader og blødninger.

Danmark og flere andre EU-lande satte derfor vaccinen på pause i 14 dage. Pausen har nu været der, selvom Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har blåstemplet vaccinen til fortsat brug.

Italien, Frankrig og flere andre europæiske lande, der også satte brugen af vaccinen på pause, har allerede taget vaccinen i brug igen.

Hvor meget fylder AstraZeneca i vaccineplanen?

Danmark har gennem EU indgået forhåndsindkøbsaftaler om i alt cirka 5,2 millioner vaccinedoser fra AstraZeneca.

Omkring 150.000 danskere er indtil nu blevet vaccineret med vaccinen, og selvom vaccinen er sat på pause, så venter Sundhedsstyrelsen i marts og april leverancer med mere en halv million doser fra AstraZeneca.

Leverancerne fra det britisk-svenske firma svarer til lidt mere end en fjerdedel af alle de vaccinedoser, vi får leveret i de to måneder tilsammen, viser Sundhedsstyrelsens seneste vaccinationskalender.

Fra og med maj har Sundhedsstyrelsen lagt tallene for vaccineleverancer sammen, så det ikke længere er muligt at se de specifikke leverancer fra AstraZeneca i kalenderen.

DR Nyheder har bedt om svar på, hvor meget AstraZenecas leverancer udgør i månederne fra maj og igennem sommeren.

Men Statens Serum Institut skriver i en mail, at man ikke kan sige noget om de øvrige leverancer før efter de "officielle udmeldinger om, hvad der skal ske med vaccinerne fra AstraZeneca".

Her kan du se leverancerne fra AstraZeneca i marts og april i forhold til leverancer fra de to andre vacciner i det danske vaccineprogram:

Hvad kan der ske i dag?

Ifølge direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, så er der flere forskellige, mulige udfald af pausen.

  1. 1

    AstraZeneca-vaccinen kan blive genoptaget til alle

  2. 2

    Den kan blive genoptaget til visse målgrupper eller med særlige forsigtighedsregler.

  3. 3

    Pausen kan blive forlænget.

  4. 4

    Vaccinen kan blive droppet helt.

- Jeg kan ikke sige, hvilken beslutning vi træffer i næste uge. Det ene kan være lige så sandsynligt som det andet, sagde Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, på et pressemøde den 19. marts.

I videoen herunder kan du høre Søren Brostrøm fortælle, hvorfor han mener, at vaccinen overordnet er effektiv og sikker:

Hvad kan det betyde for din tid til vaccination?

Fordi vi endnu ikke kender myndighedernes beslutning, er det svært helt præcist at sige, hvad de forskellige scenarier betyder.

Der er dog ingen tvivl om, at en total udelukkelse af vaccinen fra AstraZeneca vil være et hårdt slag mod både genåbningsplaner og vaccinationsprogrammet.

Hvis pausen bliver forlænget yderligere, så kan det betyde, at det tager længere tid at blive færdig med at tilbyde vaccination til alle.

Da beslutningen om pausen blev offentliggjort den 11. marts, lavede Sundhedsstyrelsen en version af sin vaccinationskalender, hvor AstraZeneca er taget helt ud, for "at illustrere et worst-case-scenarie".

Uden AstraZeneca-vaccinen ville de allersidste målgrupper ifølge planen først få en invitation til sidste stik senest den 18. august.

Sundhedsstyrelsens plan blev dog efterfølgende ændret, så vaccinerne fra AstraZeneca igen er regnet ind.

Slutdatoen i den nyeste plan er sat til 25. juli 2021. Det gør altså en markant forskel, om AstraZeneca er med i planen eller ej.

Nogle ugers pause behøver dog ikke få den store betydning for sluttidspunktet, hvis myndighederne vælger at give grønt lys til AstraZeneca, mener Søren Brostrøm.

- Vi føler ikke, vi er voldsomt pressede til at tage beslutningen nu eller til at ophæve vores pause. Vores vaccine står trygt og sikkert i køleskabet. Vi kan i Danmark meget hurtigt indhente det, hvis vi tager den i brug igen, sagde han på pressemødet den 19. marts.

Her kan du se den nuværende vaccinationskalender, hvor Sundhedsstyrelsen regner med, at vaccineleverancerne fra AstraZeneca tages i brug:

Er der større risiko ved AstraZeneca?

Det er et af de spørgsmål, vi i dag måske kommer tættere på.

På tværs af EU-landene og Storbritannien er der ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur 20 millioner personer, som har fået vaccinen fra AstraZeneca.

I Danmark er tallet lidt under 150.000.

Frem til 16. marts har Lægemiddelstyrelsen modtaget 16.998 indberetninger om formodede bivirkninger og behandlet 448 af disse, hvoraf hovedparten omhandler kendte og forbigående bivirkninger.

10 af indberetningerne omhandler dog blodpropper eller symptomer på blodpropper.

Ét af tilfældene, hvor en 60-årig kvinde døde, er ifølge Lægemiddelstyrelsen af den sjældne type med blodpropper, lavt antal blodplader og blødninger.

Også to ansatte i Region Hovedstaden er blevet indlagt med alvorlige symptomer efter at have modtaget vaccinen. Den ene er efterfølgende død.

- Det kan på nuværende tidspunkt ikke konkluderes, om der er en sammenhæng med vaccinen, skrev Lægemiddelstyrelsen på sin hjemmeside i sidste uge.

Langt de fleste bivirkninger vurderes dog som ikke-alvorlige. Det er blandt andet ting som smerte eller rødme på injektionsstedet, hovedpine, kvalme, muskelsmerter, ledsmerter og feber, der forsvinder igen efter få dage.

Her kan du se antallet af påbegyndte vaccinationer med de forskellige vacciner sammenholdt med indberettede formodede bivirkninger:

Kan vi selv vælge vaccine?

De praktiserende læger har i de seneste dage fået telefonopkald fra vaccinebekymrede danskere, som ikke vil have vaccinen fra AstraZeneca.

- De siger for eksempel: "Kan du ikke sørge for, at jeg får en anden vaccine end AstraZeneca, for jeg er utryg ved den." Så må jeg desværre sige, at det har jeg ingen mulighed for, da det besluttes fra centralt hold, hvem der skal have hvilken vaccine.

Det fortalte Bolette Friderichsen mandag. Hun er er praktiserende læge i Hobro og næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin.

Det er op til dig selv, om du vil tage imod tilbuddet om at blive vaccineret. Indtil nu har myndighederne ikke svaret på, om det er muligt selv at vælge en anden vaccine, end den der bliver tilbudt.

Søren Brostrøm har dog tidligere løftet sløret for, at ét af de mulige scenarier er, at vaccinen bliver taget i brug for specifikke målgrupper, mens andre vil blive tilbudt andre vacciner.

Det er endnu en af de ting, som dagens pressemøde måske giver svar på.

Du kan høre meget mere om vaccinerne i DRs podcast 'Stikket dybere':

Facebook
Twitter