Skal danske kvinder kunne føde andres børn? Ja, siger Søren - hvad siger du?

Han vil ændre dansk lovgivning, som gør det 'stort set umuligt' at bruge en rugemor herhjemme.

32-årige Søren Juliussen går rundt i sin nydelige lejlighed i København og drømmer om en lille smule kaos omkring sig.

Lidt mere larm. Rod. Bunker af vasketøj og babyudstyr, der ligger og flyder tilfældigt.

Søren vil gerne være far, og han vil gerne være det sammen med sin partner gennem 14 år.

Det er bare ikke ligetil, når man som Søren Juliussen og Søren Kristensen er homoseksuelle, ligesom det kan være en udfordring, hvis man er singlemand.

- Da vi begyndte at undersøge vores muligheder for at blive forældre, gik det op for os, hvor ringe mænd er stillet sammenlignet med kvinder. Uanset om man er et par eller alene, siger Søren Juliussen.

Sammen med sin mand nåede han frem til, at de ville opfylde forældredrømmen gennem surrogati - rugemoderskab - hvor en kvinde efter aftale føder et barn til andre, som af forskellige årsager ikke selv kan få børn.

Det er dog stort set umuligt efter de danske regler, vurderer Søren Juliussen.

I Danmark er det lovligt at bruge en rugemor, hvis man kender en kvinde, der vil hjælpe uden at modtage betaling for det. Det kalder man altruistisk surrogati. Altruisme er, når man gør noget for, at andre skal have det godt - det modsatte af egoisme.

Sådan en kvinde har Søren og Søren faktisk. Hun er helt indforstået med, at hun skal bære og føde et barn til dem, som er lavet med Søren Kristensens sæd og et donoræg, så hun ikke bliver biologisk mor til barnet.

Det ønsker ingen af parterne.

I Danmark forbyder loven, at sundhedspersonale hjælper til med befrugtningen, når der er tale om en surrogataftale. Derfor vil inseminationen i dette tilfælde skulle klares i udlandet, fortæller Søren Juliussen.

- Det er jo vanvittigt, at man er tvunget til at rejse til et andet land med al den usikkerhed, det fører med sig. Lovgivningen fra 80'erne matcher simpelthen ikke det samfund, vi lever i her i 2020.

Har I overvejet andre muligheder? Eksempelvis et regnbuebarn eller adoption?

- Ja, og så er vi nået frem til, at netop de to løsninger begge skaber situationer, der kan være endnu mere forvirrende for et barn.

Hvordan forvirrende?

- På den måde, at et adoptivbarn kommer til en familie, der ikke ligner ham selv, og så er det stort set umuligt at få lov at adoptere. Flere har direkte frarådet os at begynde på den proces, fordi vi er et homoseksuelt par.

- I en regnbuefamilie er der - synes vi - for mange forældreroller i barnets liv, som potentielt kan blive til endnu flere, hvis man går fra hinanden og møder nye partnere.

- Derfor mener vi, at med et rugemorbarn er vi så tæt på den klassiske kernefamilie som muligt.

Søren og Søren er allerede i kontakt med en klinik i USA, der gerne vil hjælpe dem med både donoræg, befrugtning og opsætning i den kendte rugemoders livmoder.

I 29 amerikanske stater er såkaldt kommerciel surrogati, hvor man køber 'hele pakken', lovligt, ligesom det er i lande som Colombia og Ukraine. Det er også lovligt at bruge en kvinde, man ikke kender i forvejen, som gennemgår graviditeten for penge.

Søren og Søren holder fast i den kvinde, de kender, og når man lægger alle deres udgifter til rejser, hotel og ophold for alle tre personer oven i prisen for arbejdet på fertilitetsklinikken, ender det med en pris oppe omkring de 200.000 kroner.

Det er penge, de selv skal betale. Der er ikke noget offentligt tilskud.

Parret var lige ved at trykke på startknappen for et halvt år siden, men så kom covid-19 og satte deres planer på standby på grund af rejserestriktionerne.

Det føltes som et tilbageskridt, nu da beslutningen var truffet, og midt i alle frustrationerne satte Søren Juliussen sig ned og tænkte situationen igennem.

Frem kom en forargelse, som antændte en gnist i hans indre, der kort efter blussede op.

- Jeg indså, at ’nogen’ må gøre noget for at lave om på det her system, der tvinger danskere til udlandet i jagten på et barn. Det er hårdt at føle, at man har brug for hjælp, men at ens eget samfund ikke træder til og anerkender det.

Den 'nogen' blev Søren Juliussen selv.

I foråret begyndte han at skrive på et borgerforslag, hvor hovedbudskabet er, at muligheden for at bruge en frivillig rugemor skal ændres for alle - uanset køn og seksualitet. Det gælder altså både for singler og par.

Den 8. september blev hans forslag offentliggjort på borgerforslag.dk.

I Sørens model skal kvinderne screenes af blandt andre psykologer, når de melder sig som potentiel rugemor. Så ved man, at de er 'ved deres fulde fem', som han udtrykker det, og det faktum, at de melder sig frivilligt, fjerner alle spekulationer om økonomien som deres drivkraft.

Søren er overbevist om, at når man kan få det til at fungere i andre lande, bør man kunne lave en lignende proces i Danmark.

Kan man ikke risikere, at nogen kvinder føler sig presset til at være rugemor for en bekendt - selv om det hele foregår frivilligt?

- Der er altid en risiko ved alting. I dag kan en kvinde også blive presset til at føde et barn til andre, hvis nogen vil det. Det vil mit forslag ikke ændre på.

Politikerne er delte - Etisk Råd er ikke afvisende

DR har spurgt hos ti af Folketingets partier, hvad deres holdning er til Sørens forslag, og om de vurderer, at det er realistisk eller ej i en dansk kontekst.

Vi har også talt med blandt andre en psykolog, en kønsforsker, en fertilitetslæge, en familieretsadvokat og talspersoner for to relevante foreninger.

Herunder kan du se, hvad de svarer ved at trykke på deres ansigter, men først skal du trække ikonet derhen, hvor du selv befinder dig rent holdningsmæssigt.

Etisk Råd, der rådgiver Folketinget og offentlige myndigheder på en række områder, har traditionelt været imod rugemoderskab.

Rådet har imidlertid ikke meldt en officiel holdning ud siden 2013, men dets nuværende formand Anne-Marie Axø Gerdes bemærker, at man som medlem af rådet bør afspejle det samfund, man lever i.

- Vores opfattelse af kernefamilien har flyttet sig med tiden, og den er blandt andet præget af, at vi kan se, hvor godt det fungerer med mange regnbuefamilier, siger hun.

- Min helt personlige holdning er, at hvis reglerne skal ændres herhjemme, bør der være en tredje instans, der vurderer kvinderne og de kommende forældre. Hvis man har et totalt ureguleret marked, er der en risiko for, at der opstår situationer, hvor barnet i sidste ende betaler prisen.

Sådan en tredje instans har de blandt andet haft siden 1997 på en offentligt drevet klinik i Amsterdam, Holland, hvor altruistisk rugemoderskab er tilladt.

Det fortæller Malene Tanderup Sørensen, der er læge på fertilitetsklinikken i Skive og har forsket i surrogati i udlandet.

- På den klinik har man et fagligt team med læger, psykologer, jurister og socialrådgivere, som har til opgave at screene potentielle forældre og kvinder, der vil være rugemødre. Den seneste opgørelse derfra viste, at cirka 50 ud af 500 par blev godkendt, fordi de blev vurderet til at have de rigtige forudsætninger både fysisk og psykisk, siger Malene Tanderup Sørensen.

I Holland skal de kommende forældre selv finde den potentielle rugemor. Det kan være en veninde, et familiemedlem eller lignende, hvis reelle udgifter i relation til graviditeten de gerne må dække. Hun må ikke modtage betaling for selve 'ydelsen'.

Ligesom i Danmark er det heller ikke lovligt at søge efter en rugemoder eller bruge et bureau til at finde én igennem.

- Noget af det, en del med forældredrømme bliver fravalgt på dernede, er, at de henvender sig til klinikken uden at have en rugemor, siger Malene Tanderup Sørensen.

Hjemme i København går Søren nu rundt og venter på at komme videre med sine planer. Både hans eget forældreprojekt og med at få borgerforslaget bredt ud i offentligheden.

Blandt andet ved at fortælle om det her.

Han tror på, at der er opbakning til det derude, for han møder positive tilkendegivelser, når han fortæller om det til venner og bekendte.

Der er andre, der ligesom ham mener, at loven bør laves om - for alles skyld.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser til DR, at det har kendskab til 27 sager under verdens corona-nedlukning, hvor danske børn er født af udenlandske rugemødre. Det er i perioden fra den 10. marts til den 10. november.

Nogle af de børn har to forældre, men der er også ifølge DR's oplysninger børn af singlefædre, som ikke føler, de har andre muligheder for at blive forælder end at betale prisen i udlandet ved at købe 'hele pakken', og det er ikke fair, mener Søren Juliussen.

- Jeg synes, det er rimeligt, at mænds muligheder bliver ligestillet med kvinders. Singlekvinder kan få hjælp af det offentlige, som betaler alle udgifter. Mænd står alene med det hele, siger han.

Kenneth Reinicke er mandeforsker og lektor ved Roskilde Universitet, og han pointerer, at det ikke er en menneskeret at få børn.

Det giver derfor ikke mening at hive ligestillingskortet frem i debatten.

- Jeg er sikker på, at de mænd, der måtte ønske at blive alenefædre, er både kompetente, ansvarsfulde og nærværende. Jeg ser intet til hinder for at mange af dem kan være supergode singlefædre. Det er ikke her, jeg har min bekymring, siger Kenneth Reinicke.

- Det er bare mere simpelt med en kvinde at få børn alene ved hjælp af en sæddonor. Hun skal ’bare’ bruge en klat sæd og sin egen krop, mens singlemanden skal bruge en kvindes krop, og det er svært at vide 100 procent, hvad man udsætter hende for. Derfor kan man ikke snakke om ligestilling eller forskelsbehandling her.

Lige nu er der 700 personer, der har skrevet under og på den måde bakket op om Søren Juliussens borgerforslag. Han skal samle 50.000 underskrifter inden for et halvt år, hvis folketingspolitikerne skal forholde sig til det.

Tror du, det lykkes?

- Jeg er ikke sikker på, at jeg når op på 50.000, men jeg tror på, at jeg kan skabe så meget opmærksomhed omkring det, at politikerne selv kan se, at her er noget at tage fat i. Jeg plejer at sige, at det er folk, der er dumme nok til at tro, at de kan ændre verden, der ender med at gøre det.

Far, mor og børn:

  • 20 procent af danske mænd på 50 år har ikke børn. Det samme gælder for 12 procent af kvinderne.

  • I 1991 hed tallene henholdsvis 13,6 procent for mænd og 8,2 procent for kvinder.

  • I 2013 blev der født 489 børn af kvinder uden en partner. I 2018 var tallet 709. I 2019 var det forventede antal oppe på 767.

  • I Danmark registrerer man ikke, hvor mange børn der bliver født af rugemødre i udlandet, men man vurderer, at tallet ligger et sted mellem 50 og 100 om året.

  • Kilder: Dansk Fertilitetsselskab og Danmarks Statistik

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk