Skal det være ulovligt at producere og købe forbrugerprodukter med PFAS i Danmark? Det skal det, hvis det står til Enhedslisten, der står bag et beslutningsforslag, som i dag bliver første behandlet i Folketinget.

Bliver forslaget stemt igennem, vil det betyde, at danskere ikke længere kan putte varer, der indeholder PFAS, i indkøbskurven.

I dag kan de kemiske stoffer være i produkter som makeup, cremer, tandtråd, stegepander, bageartikler, cykelolie, regntøj og imprægneringsspray.

- Desværre er det sådan, at man møder PFAS i sine cremer, i sin makeup og på sin stegepande. Det er evighedskemikalier, der kan være skadelige. Derfor skal de forbydes, siger Mai Villadsen, klimaordfører for Enhedslisten.

Tidligere på året blev et lovforslag, som blandt andre Danmark var initiativtager til, fremsat i EU. Ambitionen er at lave et bredt forbud mod PFAS i hele EU. Hvis alt kører efter planen, skal EU-kommissionen behandle lovforslaget i 2025, hvorefter produkter med PFAS skal udfases i EU - hvis altså landene kan blive enige om det.

For nogle produkter vil udfasningsperioden være halvandet år, mens det for andre produkter vil vare helt op til 12 år.

Og dét har danskerne ifølge Mai Villadsen ikke tid til at vente på.

- Vi skal have stoppet op for den forurening, som er altomfattende, og det skal gå hurtigt. Vi kan heldigvis gøre noget tidligere i Danmark, og det mener jeg, vi skal benytte os af.

Hvordan vil et forbud overhovedet hjælpe danskerne? Vi importerer jo massevis af produkter, som der sagtens kan være PFAS i, selv hvis vi har et nationalt forbud herhjemme.

- Vi kan gøre mere for at deklarere, hvad der er PFAS i, men måske også lave forbud for import og salg af produkter, som indeholder PFAS. Vi håber, regeringen vil gå ind i det, men vi synes, den er enormt langsom til at handle og agere i det her spørgsmål.

Konservative og SF stemmer for forslaget

Noget usædvanligt får Enhedslistens forslag opbakning fra den borgerlige fløj.

For hos de Konservative melder formand Søren Pape klart og tydeligt ud, at partiet kommer til at stemme ja senere i dag.

- Det skal ikke handle om, hvem der stiller forslaget. Det skal handle om, hvad der er sund fornuft. Og jeg synes, det er sund fornuft, at vi tør gå enegang her og sige stop for, at man skal udsættes for unødvendig PFAS, siger partiformanden.

Selvom Søren Pape stadig mener, at Danmark bør arbejde videre med et forbud på EU-plan, så er der ikke tid til at vente på, at politikerne i Bruxelles træffer en beslutning.

Derfor skal Danmark turde at gå forrest - ligesom vi gjorde, da vi herhjemme forbød ftalater i børnelegetøj.

- Det handler om, at vi ikke kan blive ved med at udsætte os selv og vores børn for så store mængder af PFAS. Det er ikke bare symbolpolitik det her. Det handler om at tage sundhedsrisikoen alvorligt.

Søren Pape opfordrer andre partier på samme fløj som Konservative til også at stemme for forslaget.

- Jeg håber, at andre borgerlige partier også kunne finde modet til at sige, at det ikke giver mening at udsætte børn for mere PFAS end allerhøjst nødvendigt.

Også i SF mener man, at sagen haster i en sådan grad, at der ikke er tid til at vente på EU.

- Det giver vanvittig god mening at indføre et EU-forbud, men EU-processer kan tage mange, mange år. Hvis vi skal det her problem til livs, skal vi agere hurtigere, lyder det fra miljøordfører Carl Valentin.

Men hvor meget vil et nationalt forbud reelt betyde? Den store forskel kommer vel, når der er tale om et forbud i hele EU.

- Det vil sende et meget stærkt signal. Hvis flere lande går foran, kan det være med til at presse processen til at gå hurtigere i EU. Men hvis det kun er Danmark, der gør det, er det jo begrænset, hvor meget vi kan gøre. Men jeg synes ikke, det skal forhindre os i at gå foran.

Så det handler mere om signalværdi og at skubbe på snarere end en reel sundhedseffekt for danskerne?

- Det handler både om, at borgerne i det her land skal mærke en sundhedseffekt, men vi vil også sende et signal internationalt, som gør, at det her kan gå hurtigere.

Tænk: Vi skal have slukket for hanen

I Forbrugerrådet Tænk hilser man det velkomment, at et forbud mod PFAS i forbrugerprodukter nu bringes ind i Folketingssalen.

- Samlet set vil et forbud betyde, at der vil blive færre PFAS’er omkring os, og den enkeltes eksponering for PFAS vil være mindre over tid. Når vi er optagede af et nationalt forbud, er det fordi, hver dag tæller. Jo hurtigere vi får det udfaset, jo bedre er det for mennesker, sundhed og miljø, siger direktør Mads Reinholdt.

Der er et EU-forbud under opsejling. Bør man ikke vente på, at et forbud implementeres i hele EU, hvor det nødvendigvis vil gøre en større forskel, end hvis det kun er Danmark?

- Det er rigtigt positivt, at der er præsenteret et forslag i EU. EU er bare meget stort. Der er mange lande, og der er ingen garanti for, at de bliver enige. Det kommer til at tage rigtig lang tid. Lovforslaget bliver præsenteret om to år, så skal der forhandles, og så vil industrien måske udvande forslaget.

- Det her er evighedskemikalier. De forsvinder ikke bare fra hverken kroppe eller natur. Det er virkelig vigtigt, at vi får slukket hurtigt for hanen.

Dansk Industri advarer imod dansk enegang

Det er dog ikke alle, der er tilhængere af et nationalt forbud. Dansk Industri støtter et forbud mod PFAS på EU-plan, men advarer mod dansk enegang.

- Vi køber rigtig mange produkter i udlandet, så hvordan skal vi håndtere det? Vil det her betyde, at forbrugere ikke kan købe computere, telefoner og lignende fra udlandet? Det er næsten umuligt at overholde et dansk forbud, mener underdirektør Karin Klitgaard.

Men et EU-forbud har lange udsigter – bør Danmark ikke netop gå foran og vise, det kan lade sig gøre?

- Vi frygter, at Danmark er lidt for lille et marked til at kaste penge efter, så vi får et reelt dansk forbud. De fleste vil følge et europæisk marked og ikke et lille dansk marked.

Mads Reinholdt fra Forbrugerrådet Tænk påpeger dog, at Danmark allerede har et nationalt forbud mod PFAS i fødevareemballage som for eksempel pizzabakker.

- Vi ved, at det kan lade sig gøre, også i forhold til import. Der gælder også et særligt dansk forbud mod ftalater i legetøj til små børn. Selvfølgelig kræver det kontrol, og at myndighederne har en skærpet opmærksomhed, men det kan lade sig gøre, lyder det.

Men ifølge Karin Klitgaard fra Dansk Industri er der væsentlig forskel på at gå national enegang i forhold til enkelte produkttyper som fødevareemballage sammenlignet med at indføre et bredt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter.

Hun fremhæver, at det i dag er særligt svært at finde alternativer til PFAS-stofferne i elektroniske produkter som computere og smartphones.

- Det her et meget bredt forslag. Hvis du laver et nationalt forbud på alle forbrugerprodukter, som det nuværende forslag lægger op til, vil der være mange varer, vi ikke kan købe i Danmark. Og så er spørgsmålet jo, om vi som forbrugere vil fravælge at købe den telefon, vi gerne vil have, eller om vi køber den på den anden side af grænsen?

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljøminister Magnus Heunicke (S).