Skal sommertid afskaffes? Fire ting det gør ved os

EU-parlamentet vil undersøge, om sommertid skal afskaffes. Fænomenet påvirker både dyr og mennesker.

Når uret stilles en time frem den sidste søndag i marts, betyder det også, at vi går mod lysere tider, hvor vi opholder os mere udenfor.(Arkivfoto) (Foto: Kasper palsnov © Scanpix)

Et flertal i EU-parlamentet har i dag stemt for, at sommertid bør afskaffes.

Det er ikke endeligt besluttet, men parlamentarikerne ønsker, at EU kritisk undersøger det halvårlige tidsskift nærmere og ændrer reglerne, hvis det er til gavn for borgerne.

Hvis sommertid skal afskaffes i EU, så er det dog i sidste ende Europa-Kommissionen, der bestemmer det.

Kommissionen har nemlig et særligt direktiv for sommertid, der blev indført i 1996 og gjorde, at alle EU-lande har samme standarder for sommertid.

Det er et emne, som både politikere, foreninger og helt almindelige danskere gennem årene har udtrykt stærke holdninger til.

Herhjemme har vi for eksempel Landsforeningen mod sommertid, der på Facebook har 4.500 tilhængere.

Forskere har i mange år interesseret sig for, hvad tidsangivelsen og urskiftet gør ved både mennesker og dyr.

Her får du fire eksempler på, hvad sommertid gør ved os.

Køer bliver forvirret

DR Nyheder har tidligere beskrevet, hvordan køerne kan mærke, når landmanden kommer en time tidligere end normalt, fordi urene stilles en time frem om sommeren.

- De er jo vanedyr, om man så må sige, så de sover stadig på det tidspunkt, forklarede Trine Barrett, afdelingschef hos Seges, et fagligt videns- og innovationshus under Landbrug og Fødevarer.

Men det går ikke ud over dyrevelfærden. Det er ligesom, når de bliver lukket ud på græs. Det går også et par dage, før det bliver rutine for køerne.

Hvordan stiller jeg uret?

Glemmer du ligesom så mange andre, hvordan det nu er med uret, når vi enten skifter til sommertid eller vintertid?

Et godt tip er; Når det er sommer, stiller vi havemøblerne frem. Uret skal stilles en time frem.

Når det er vinter, stiller vi havemøblerne tilbage. Uret stilles en time tilbage.

Farligt for helbredet?

Eksperter har før udtalt, at det er bekymrende, når vores søvnrytme bliver ændret ved at overgå til sommertid eller vintertid.

Det kan resultere i koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder og i sidste ende hjerteproblemer.

I 2016 viste et forskningsprojekt fra Michigan University i USA, at antallet af blodpropper i hjertet stiger med 24 procent i dagene efter skiftet fra vinter- til sommertid, og undersøgelsen blev fulgt op af svenske, tyske og finske forskere, der nåede frem til samme konklusion.

Samme år viste et dansk registerstudie baseret på 18 års data , at antallet af mennesker, der får diagnosen depression på landets psykiatriske hospitaler, stiger med hele otte procent i måneden efter overgangen til vintertid.

Sommertid giver D-vitamin

Når uret er indstillet på sommertid, så er danskerne vågne i de timer, hvor solen skinner mere.

Og dermed er der større chance for at få noget D-vitamin fra solens stråler.

Rigtig mange danskere lider af D-vitaminmangel. Derfor er sommertiden med de sene solskinstimer en god mulighed for at få fyldt sit D-vitamin-lager op til vintertiden, har Børge Nordestgaard, der har forsket i D-vitamin i flere år, udtalt.

Kan mærkes på energiforbruget

Når Danmark skifter fra vintertid til sommertid, registrerer Ørsted - tidligere Dong Energy - en forandring i vores energiforbrug. De sidste ti år er strømforbruget faldet med cirka 4-5 procent ved skiftet til sommertid.

Men energiforbruget stiger igen ved vintertid, så en samlede energibesparelse er ikke særlig stor. Den almindelig dansker sparer kun nogle hundrede kroner.

Sommertid gennem tiden

  • Sommertid blev første gang indført af Østrig og Tyskland i 1916 for at spare energi og dermed olie, som var knap på grund af Første Verdenskrig. Danmark indførte sommertid 21. maj 1916.
  • Sommertiden kom igen under Anden Verdenskrig, men den blev først permanent i Danmark i 1980.
  • I 1996 indførte Europa-Kommissionen fælles standarder for alle EU-lande.
  • Vintertid, som mest korrekt kaldes normaltid, starter efter Europa-Kommissionens bestemmelser altid den sidste søndag i oktober og varer frem til den sidste søndag i marts, hvor vi skifter til sommertid.
  • Omkring 70 lande verden over har indført ordningen - de følger dog ikke alle helt de samme datoer som EU.