Skal vi droppe otte millioner doser i Danmark? EU-agentur kan melde ud om Johnson & Johnson i dag

Danmark har allerede modtaget 40.000 doser af Johnson & Johnsons enkeltstik-vaccine.

Der står ikke Johnson & Johnson på vaccinen, men Janssen Pharmaceuticals, som er medicinalgigantens belgiske datterselskab. Vaccinen blev 11. marts godkendt som den fjerde coronavaccine i EU. (Foto: Shannon Stapleton © Scanpix)

I Danmark, Europa og formentlig mange andre steder i verden vil der i dag blive holdt godt øje med nyheder fra Amsterdam.

Senere i dag holder Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, nemlig pressekonference, hvor der kan komme en melding om Johnson & Johnsons vaccine, der er ved at blive undersøgt for mulige bivirkninger i form af blodpropper.

- Hvis man vælger at stoppe udrulningen helt, så er der mange lande, udover Danmark, der må bruge andre vacciner. Og så kan det medføre en vis forsinkelse, før man når at vaccinere hele den voksne befolkning.

- Men det afhænger selvfølgelig af, hvor mange doser af vaccinen, man forventede at have i sin plan, siger Henrik Nielsen, professor og overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

I Danmark er det 8,2 millioner doser, som i givet fald skal skrives ud af vaccinationskalenderen, hvis Sundhedsstyrelsen i sidste ende dropper Johnson & Johnson-vaccinen, ligesom den gjorde det med AstraZenecas vaccine.

Uden de to vacciner vil det betyde, at det danske vaccinationsprogram vil blive udskudt med tre uger, fremgår det af oplysninger fra Sundhedsstyrelsen.

Dermed står de sidste grupper af voksne danskere til først at blive tilbudt vaccination i slutningen af august.

- Det kan være et tilbageslag for genåbningen af samfundet og en forsinkelse af det tidspunkt, hvor folk kan få deres grønne coronapas med de friheder, det nu giver, siger DR's sundhedsanalytiker, Anders Heissel.

USA kommer først med melding fredag

Danmark har allerede modtaget 40.000 doser af Johnson & Johnsons enkeltstik-vaccine, der nu ligger på køl hos Statens Serum Institut.

Og der kan den sagtens komme til at ligge en rum tid endnu, vurderer Henrik Nielsen.

Spørgsmålet er nemlig, om Det Europæiske Lægemiddelagentur har haft data nok - og ikke mindst tid - til at kunne drage en konklusion om Johnson & Johnson-vaccinen.

- Jeg tror, det er svært. For vi har ingen europæisk erfaring med vaccinen. Det har man med AstraZeneca. Men Johnson & Johnson er jo nærmest ikke kommet i gang i EU, siger Henrik Nielsen.

Irske Emer Cooke er admin. direktør i EMA, European Medicines Agency, hvis melding ventes klokken 17 dansk tid. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Det er man til gengæld i USA, hvor knap syv millioner borgere nåede at få vaccinen i USA, før den blev sat på pause af sundhedsmyndigheden Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse, CDC.

Det skete efter seks tilfælde af sjældne blodpropper hos personer, der havde fået vaccinen.

Tilfælde, som muligvis kan knyttes til den såkaldte adenovirus-platform, som er brugt til udvikling af vaccinen. Det er samme teknologi, som er brugt til vaccinen fra AstraZeneca.

CDC's beslutning fik Johnson & Johnson til at bremse udrulningen i Europa, hvor landene stod til at modtage sammenlagt 55 millioner doser af vaccinen i andet kvartal af 2021.

Vaccinen er stadig suspenderet i USA, hvor ledende statsepidemiolog Anthony Fauci i går meldte ud, at man ville komme med en melding om vaccinen på fredag.

Anthony Fauci udelukker ikke, at der kan være flere end de kendte seks tilfælde af blodpropper, der mistænkes for at være udløst af Johnson & Johnsons vaccine. (Foto: Brendan SMIALOWSKI © Scanpix)

Det gør det næppe lettere for EMA at skulle komme med en melding allerede i dag, sådan som det er varslet. Det vurderer Henrik Nielsen.

- Muligheden foreligger jo, at der kommer en melding om, at man har brug for mere tid til at samle viden.

- Altså på samme måde som, at Sundhedsstyrelsen herhjemme udskød den beslutning, der endte med, at man ikke ville tage AstraZeneca-vaccinen i brug.

Flere gode vaccinenyheder

Johnson & Johnson-vaccinen tegner sig for 8,2 millioner ud af de 25 millioner doser coronavacciner fra forskellige producenter, som Danmark har forudbestilt.

Men eftersom der er tale om doser, der skal leveres over lang tid, kan den amerikanske vaccine til en vis grad blive erstattet af andre vacciner, fortæller DR's sundhedsanalytiker.

I sidste uge kom den glædelige nyhed, at Pfizer/BioNTech fremrykker leveringen af 50 millioner vaccinedoser til EU, hvilket betyder, at Danmark modtager 650.000 ekstra doser frem mod sommeren.

- Sammenlagt med, at vi ikke stod til at få leveret Johnson & Johnson-vaccinerne inden for kort tid betyder det, at skaden trods alt ikke vurderes at være større, end at man må udskyde vaccineprogrammet med tre uger, siger Anders Heissel.

Regionerne holdt generalprøve mandag 12. april, hvor næsten 105.000 personer blev vaccineret på 60 vaccinationssteder landet over. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Samtidig ventes den tyske vaccine Curevac at blive godkendt til brug i EU og vil dermed også kunne indgå i det danske vaccinationsprogram.

- De indleverede en ansøgning til EMA i sidste uge. Og der plejer at gå en måneds tid, før en vaccine bliver godkendt.

- Den vil i givet fald også være med til at afbøde faldet, hvis Johnson & Johnson-vaccinen ender med at bliver afvist, siger Anders Heissel.

Flere unge kan blive syge

Selvom en tre ugers udskyldelse af vaccineprogrammet måske ikke lyder af meget, så kan det ende med at falde uheldigt sammen med genåbningen af samfundet.

Det vurderer lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet Viggo Andreasen.

- Vi har valgt at tillade, at epidemien vokser, når folk over 50 år er blevet vaccineret. Men det kan blive kritisk, hvis vi udskyder vaccinationsprogrammet alt for længe.

- Afhængig af hvordan epidemien vokser, kan der opstå en epidemi i den del af befolkningen, der ikke er vaccineret. Og der kan vi nu se, at der nu er nogle blandt de yngre, der bliver voldsomt syge, siger han.

(ARKIV) 199 var ifølge gårsdagens tal indlagt på danske sygehuse med Covid-19. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Viggo Andreasen henviser til en norsk redegørelse fra Folkehelseinstituttet, der viser, at risikoen for at blive indlagt er 2,6 gange forhøjet for alle aldersgrupper på grund af den mere smitsomme britiske mutation, B117.

- Vi kan se, at den britiske variant er forbundet med højere risiko for, at coronasmittede bliver indlagt på sygehuset. Dette gælder også for unge voksne, udtaler afdelingsdirektør Line Vold i et resume på myndighedens hjemmeside.

I Storbritannien er der også meldinger om, at unge voksne, der tidligere gik fri af alvorlige infektioner, nu oftere bliver indlagt på sygehusene på grund af varianten.

Ifølge Viggo Andreasen er der grund til at tro, at sygdomsbilledet ikke er meget anderledes herhjemme, hvor den britiske mutation står for 95 procent af alle sekventerede positive smittetilfælde.

I sidste ende kan det føre til, at man må fastholde eller stramme restriktionerne mere, end man ellers ville have gjort, vurderer han.

- Hvis man trækker vaccinationerne længere ud, vil det føre til spørgsmålet om, hvorvidt man bliver nødt til at forhale epidemiens muligheder for at sprede sig.