Skal vi have en sportsminister?: 'Foreningslivet og idrætten er en hjørnesten i hele det danske samfund'

Coronapandemien har genstartet debatten om, hvorvidt Danmark skal have en sportsminister.

- Vi skal, med de resultater vi har leveret i sportens verden gennem årene og med det foreningsliv vi har, ha’ en idrætsminister, skriver Camilla Martin. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Danmark burde få en sportsminister, så breddeidrætten og landets største sportsstjerner kan få den ros, hyldest og opmærksomhed, som de fortjener.

Sådan lyder budskabet fra blandt andre den tidligere badmintonstjerne Camilla Martin, der nu er vært på tv-stationen Nent.

I de seneste dage har den tidligere VM- og All England-vinder på sociale medier plæderet for, at man opretter en ny ministertaburet.

- Jeg prøver bare lige igen. Vi skal, med de resultater vi har leveret i sportens verden gennem årene og med det foreningsliv vi har, ha’ en idrætsminister, skriver hun på Twitter.

Hos oppositionspartiet Venstre har idrætsordfører Stén Knuth på Twitter sendt sin støtte til Camilla Martins forslag, og knap 1.500 personer har trykket 'like' ved den tidligere badmintonstjernes opslag.

Han understreger, at Venstres officielle politik er, at Danmark ikke skal have en sportsminister. Personligt mener han dog, at det er en god ide.

- Camilla Martin har fat i noget af det rigtige. Det ville være et super, super stærkt signal at sende til foreningslivet og til Danmarks idræt. Det er en kæmpe hjørnesten i hele det danske samfund. Det har vi set ikke kun under coronaen, men i rigtig mange årtier. Og vi kommer også til at se det i fremtiden. Så personligt så jeg meget gerne, at man gik den vej, siger Stén Knuth.

Også håndboldspiller i FC Barcelona Casper U. Mortensen bifalder idéen:

Dansk Idrætsforbund (DIF) ønsker omvendt ikke en sportsminister, fortæller administrerende direktør Morten Mølholm.

- Det kommer ikke til at give sporten ekstremt stor indflydelse. Tværtom tror jeg, det vil give noget bureaukrati, for sådan et ministerium skal have noget at lave, og det er jo grundlæggende det, vi andre laver i forvejen. Så det synes vi ikke er super gennemtænkt.

DIF går ikke ind for en reel sportsminister. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

I forhold til genåbningen af Danmark er Morten Mølholm godt tilfreds med, hvad DIF har fået med. Eliteidrætten har nærmest ikke været nedlukket, og hele den udendørs breddeidræt med op til 25 personer kan nu genåbne.

- Jeg synes ikke, vi kan tillade os at brokke os. Jeg ved godt, at det er træls for alle vores indendørsidrætter, men vi var faktisk nogle af dem, der kom igennem med noget, siger han.

Tidligere kontorchef: Det giver ikke mening

Søren Riiskjær arbejdede i Kulturministeriet fra 1997 til 2005, blandt andet som kontorchef. I dag er han pensionist, men blogger og diskuterer stadig idræts- og kulturpolitik på sin blog.

Han er enig med Morten Mølholm fra DIF i, at en sportsminister ikke ville give mening. Sport får nemlig i forvejen meget mere opmærksomhed end resten af kulturlivet, mener han.

- Hvis der kommer en sportsminister, så tror jeg nok, at idrættens organisationer vil beklage sig vældig meget. For hvis man får et selvstændigt ministerium, vil man jo lægge op til, at man har en minister, der har en mening og vil blande sig hele tiden.

Stén Knuth holder dog fast i, at det er så stort et område, at det ville give fin mening at dele det op.

- Når du er kulturminister, spænder du lige fra finkultur til skak og superligafodbold. Det er et enormt område, og derfor har man som minister nogle hjørner, man er god til. Det ville give en fokusering, som ville medføre en stærkere stemme i forhold til idræt og foreningslivet. Det er et enormt vigtigt område, som jeg synes får for lidt opmærksomhed i Folketinget, siger han.

I Nordeuropa er der ikke tradition for at have en minister på området. Men i blandt andet Storbritannien og Frankrig er kulturen anderledes.

Det mærkede Søren Riiskjær selv i sin tid som kontorchef, hvor han ofte samarbejdede med briterne og franskmændene.

Det vakte ikke ligefrem appetitten for en lignende model i Danmark.

- I England er sportsministeren en juniorminister, der refererer til kulturministeren. Det betyder, at hver gang, der var forhandlinger, måtte han tage forbehold og tage hjem for at få godkendelse til det, vi havde forhandlet os frem til, inden han kunne komme tilbage og sige, at det var i orden.

Frankrig er ifølge Søren Riiskjær ikke til at sammenligne med, da magten i højere grad er centraliseret omkring staten.

- Kommunerne har ikke lige så stor betydning. Derfor har man et kæmpe sportsministerium med over 1.000 medarbejdere, som står for planlægning og opbygning af faciliteter, som jo i højere grad er et kommunalt anliggende i Danmark, siger han.

Søren Riiskjær arbejede i Kulturministeriet i otte år. (Foto: Esben Zøllner Olesen)

Socialdemokratiet: 'Det er en meget symbolsk diskussion'

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kulturminister Joy Mogensen (S). Der henvises i stedet til Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær.

- Det ville blive Danmarks mindste ministerie, så det ville sådan set være nærmest meningsløst, siger han og tilføjer, at "det er en meget symbolsk diskussion".

Er symbolværdien i vores foreningsliv og idræt ikke netop så stærk, at det kunne forsvares?

- Jo, og det er præcis en af grundene til, at man ikke skal gøre det. I dag har vi det samlede foreningsliv under Kulturministeriet, og derfor kan vi arbejde sammen om alt det, de har til fælles. Hvis man laver et idrætsministerium, ville det blive splittet op, og så ville jeg frygte, at hele det brede foreningsliv ville blive overset, siger Kasper Sand Kjær.

For snart fire år siden skrev DBU's formand og næstformand, Jesper Møller og Bent Clausen, et indlæg i Altinget, hvor man netop opfordrede til, at der blev oprettet et idrætsministerum.

DBU ønsker ikke at medvirke i denne artikel.

Camilla Martin oplyser, at hun ikke ønsker at uddybe sine tweets.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk