Skal vi have mere undercover-politi? Sådan bliver agenter i dag brugt i dansk efterforskning

Det sker af og til, at dansk politi lader betjente gå undercover for at afsløre kriminelle.

150 adresser blev ransaget og 80 mennesker anholdt, da politiet i marts 2015 gennemførte Operation Nordlys, der var resultatet af længere tids efterforskning med hemmelige betjentagenter på Christiania. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Et politisk flertal vil sætte ind over for blandt andet hælervarer på nettet ved at udvide det danske politis mulighed for at anvende politiagenter med falsk identitet i

efterforskningen
.

I dag er det en metode, som dansk lovgivning sætter en række begrænsninger for. Som reglerne er, må det for eksempel kun ske, hvis den forbrydelse, politiet efterforsker, har en strafferamme på mindst seks års fængsel.

Derfor sker det også stadig sjældent, at dansk politi lader betjente agere narkohandlere eller købe stjålne varer af hælere for at afsløre kriminalitet.

Men det sker. Læs her om tre spektakulære sager, hvor politiet har brugt hemmelige agenter.

NORDLYS-SAGEN

Fra 2012 til 2014 arbejdede politiagenter undercover på Christiania, hvor de samlede beviser til danmarkshistoriens største sag om salg af

hash
i Pusher Street.

Politiagtenterne havde fået tilladelse til at overtræde loven af en dommer for at dokumentere den kriminelle aktivitet, og købte gennem en længere periode

hash
i små portioner fra forskellige boder, mens de var udstyret med videokamera.

Efterforskningen
kulminerede, da politiet en morgen i marts 2015 gennemførte 'Operation Nordlys'. 150 adresser blev
ransaget
, og 80 mennesker blev anholdt. Politiet
beslaglagde
også ni millioner kroner, 3,5 kg. guldbarrer, 404 kg.
hash
og 3.500 joints.

SULT-SAGEN

I 2015 blev en anden risikabel mission med politiagenter også afsluttet.

Tre danske politibetjente afsluttede deres arbejde undercover i Norge, hvor det var lykkedes dem at infiltrere en kriminel gruppe. Gruppen stod ifølge norsk politi stod bag handel af narko og lagde planer for et røveri mod værditransporten på et Swissair-fly i Gardemoen lufthavn og et drab med lyddæmpet pistol.

Betjentene var, mens

efterforskningen
stod på, forklædt som tre barske fyre i store biler og med kontakter til den russiske mafia. De begyndte at komme på en bar i
Oslo
under dæknavnene Tiller, Danny og Mugge. Her kom de tæt på to brødre og endte med at deltage i den kriminelle gruppes smugling af 38 kilo
hash
, 12 kilo marihuana og 20 kilo ecstasy fra Holland til Norge.

Agentindsatsen blev i forbindelse med retssagen mod de tiltalte i den såkaldte sult-sag kritiseret, fordi forsvarerne mente, at politiet havde lokket de tiltalte til at deltage i narkokriminalitet, de ellers ikke ville have begået.

OPERATION ORION

Den såkaldte 'Operation Orion' var et resultat af tæt samarbejde mellem amerikansk og dansk politi. I den usædvanlige sag gik tre politiuddannede, hvoraf en var dansk, undercover som leverandører og deltog i forhandlinger om 200 kilo kokain. En fjerde person deltog som civil agent.

Det lykkedes agenterne at overbevise tre mistænkte i sagen om, at de kunne skaffe kokainen fra Sydamerika til Danmark og sælge det for en pris på cirka 43 millioner kroner. Agenterne fik mens politiet lyttede med også aftalt et møde med mændene på et hotel i Aarhus under dække af, at de her kunne tage imod og betale en vareprøve til cirka 2,2 millioner kroner.

De tre mistænkte - en colombiansk, en tysk og en dansk mand - blev anholdt og

varetægtsfængslet
i december 2013 og dømt ved Retten i Aarhus.

Efter dommen blev der dog sået tvivl om politiets metoder, og Højesteret slog fast, at brugen af den civile agent var en betydelig overskridelse af dansk lov. Ifølge dansk lov må

civile
kun levere "yderst beskeden bistand".

Facebook
Twitter