Kød var et af de helt store hitord, når det kom til madvarer, som folk bliver udskammet for.

Det kan være alt fra at købe til at spise det røde kød. En bruger skrev blandt andet:

- Min veninde dømmer mig ALTID, fordi jeg elsker oksekød.

Og en anden kunne genkende situationen:

- Jeg er yogalærer, og mine kollegaer, som er vegetarer/veganere synes ikke, at det er ok, jeg spiser kød.

Men også flere vegetarer bliver udskammet for ikke at gøre nok for klimaet, når det kommer til deres diæt. Her har en bruger prøvet, at andre direkte kommenterede bestemte råvarer.

- Jeg lever vegansk, og hvis jeg eksempelvis spiser en avocado eller mandler, så kommenteres det.

Skam og behovet for at løfte pegefingeren over for andre mennesker, er dog en helt indgroet del af vores samfund. Sådan lyder det fra Camilla Sløk, der er teolog og lektor i offentlig ledelse på CBS.

- Skam ses i alle samfund, fordi vi har brug for regler. Det er en del af menneskelig omgang, og det kommer helt af sig selv, siger hun og fortæller, at skammen kan spores helt tilbage til Biblen, hvor Adam og Eva skammede sig over at være nøgne, efter de havde spist æbler fra Kundskabens træ.

- Jeg arbejder som stewardesse. Det skal man ikke sige højt til alle... har jeg erfaret.

- Jeg er 16 år gammel, og før denne sommer havde jeg ikke fløjet før. Turen var skam.

- Skulle flyve, hvortil jeg hørte, du er en skamplet for klimaet i 2019.

Sådan svarede tre brugere til spørgsmålet om, hvorvidt de har fået kommentarer på deres "ikke-klimavenlige" handlinger.

Når vi udskammer andre, kan det være af flere årsager. Det kan både være for at hævde os selv og vise, at vi godt kan finde ud af at følge reglerne i kulturen. Men det kan også være forbundet med magt, lyder det fra Camilla Sløk.

- Ved at sige, hvad der er forkert, prøver vi ikke blot at ændre vores egne handlinger, men vi prøver også at dominere andre. Og det er en del af den menneskelige kultur, siger hun og forklarer, at ens relation og måden ens intention opfattes, har betydning for, om det lykkes at bestemme over andre eller ej.

Fryseposen og sølvpapir kan være en løsning til at holde skoletasken fri for udsmattede klap-sammen-madder. Det er dog også en løsning, som flere af brugerne har fået kommentarer på.

Plastikposer har også givet anledning til løftede pegefingre.

- Jeg får tit små kommentarer omkring, at jeg bruger fryseposer til daglig.

- Mine børn kommenterede, at jeg tog en pose til blomkålen, da jeg handlede ind, skriver et par brugere.

For en anden bruger strakte bemærkningerne og klimaskammen sig helt ned i skraldespanden under køkkenvasken.

- En ven sagde, at jeg ikke separerede vores skrald nok. (Vi har papir/pap, alment og bio).

Om kommentarerne og de løftede pegefingre rent faktisk motiverer, er forskningen dog uenig om, lyder det fra Carsten Stage.

- I skammen kan du tage dig selv op til revision, men der er også lavet et studie med fængselsfanger, hvor skammen gjorde dem vredere og mere ligeglade med at overtræde loven igen, siger han.

- Du køber for meget tøj.

Den irettesættelse har flere brugere oplevet.

Ifølge Camilla Sløk bygger hele klimaskammen blandt andet på vores forbrug og det, vores samfund har udviklet sig til.

- Om man så vil det eller ej, er man som forbruger en del af et forbrugssamfund. Man kan ikke lade være med at have tøj på kroppen, selv om man er bevidst om, at tøjproduktionen er en kæmpe miljøsviner, der belaster klimaet, siger hun.

Ifølge Carsten Stage er klimaskam et udtryk for en adfærdsændring, og det viser sig blandt andet i, at vi får holdninger til nye emner.

- Vi er begyndt at have en holdning til, at et stort klimaaftryk er negativt og siger noget om vores personlighed, og derfor kan vi begynde at skamme os, hvis vi føler, at vi belaster klimaet for meget, siger han.

Men det er ikke bare vores inventar i klædeskabet, der får bemærkninger. En bruger har også fået det på sit valg af indretning:

- Jeg fik at vide, at min stueplante er enorm klimabelastende.

Der er dog en mening med skammen. Det mener personerne bag kommentarerne i hvert fald.

Ifølge en bruger kommer hun med mange kommentarer til sin storforbruger-kæreste, og en anden har det med at komme med "spydige" kommentarer. Men så er der også dem, der prøver at holde en sober tone.

- Jeg kommenterer veninders "forkælede" transportvalg (bil) i en god/sjov tone, svarer en bruger.

En anden bruger kommer med en forklaring på, hvorfor vedkommende har det med at kommentere andres klimaregnskab:

- Jeg har en tendens til at se ned på andre, når de ikke "går op i klimaet", skriver personen.

Men selv om man måske kan blive træt af at høre på kommentarer om klimaet, mener Carsten Stage, at det kan være for vores eget bedste.

- Klimaskammen er en mere konstruktiv form for skam, som vi ikke skal ønske væk. Vi skal prøve at se den som en invitation til at ændre adfærd, siger han.

Med det mener han dog ikke, at vi skal udskamme mere og flere. Men man skal benytte skammen til at se indad og revidere sig selv - mere end man skal se det som et angreb på ens person.