Skandale i efterretningstjeneste: Uvist om amerikansk spionage bliver undersøgt

Det fremgår ikke af lovforslag, om NSA-spionage mod Danmark og nabolande skal undersøges.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) står bag lovforslag om undersøgelse af FE-kritik. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: © liselotte sabroe, Scanpix)

Har Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) brudt loven?

Sådan lyder det helt centrale spørgsmål, som en kommende undersøgelse skal besvare, efter FE er blevet anklaget for at have løjet og brugt ufine og muligvis ulovlige metoder i sit arbejde.

Det er imidlertid uvist, om Folketinget vil inkludere en af de hidtil mest opsigtsvækkende anklager mod FE i den kommende undersøgelse, som kommer til at foregå bag hermetisk lukkede døre.

En anklage, der lyder på, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA har udnyttet et samarbejde med FE til at spionere mod blandt andet danske ministerier, forsvarsindustri og flere af vores allernærmeste nabolande, hvilket DR Nyheder forleden kunne afsløre på baggrund af flere af hinanden uafhængige kilder.

Regeringen har fremsat et lovforslag om den kommende og strengt fortrolige undersøgelse af FE og har fået politisk opbakning til forslaget. Det fremgår ikke af lovforslaget, om spionage bliver en del af undersøgelsen.

Og det møder modstand på venstrefløjen:

- Vi er nødt til at kunne få en garanti for, at det her bliver undersøgt ordentligt. Det har vi ikke på nuværende tidspunkt, og det er under al demokratisk kritik, siger forsvarsordfører for Enhedslisten Eva Flyvholm (Ø), der har indkaldt forsvarsminister Trine Bramsen (S) i samråd om sagen.

Hun efterlyser mere åbenhed fra regeringen:

- Selvfølgelig er der oplysninger, som er så hemmelige, at de ikke kan lægges frem, men på nuværende tidspunkt kan vi ikke have tillid til, at det bliver undersøgt ordentligt, når vi ikke engang kan få at vide, hvad undersøgelsen drejer sig om.

Tilsyn og kontroludvalg får undersøgelsen

Den kommende undersøgelse vil blive gennemført på en måde, så færrest muligt får indblik i detaljerne. Der bliver lavet et undersøgelsesgrundlag – et kommissorium – der definerer, hvad der skal undersøges.

Kommissoriet vil blive kendt af justitsminister Nick Hækkerup (S), et antal personer i Forsvarsministeriet og af de fem folketingsmedlemmer, der sidder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i Folketinget, som også bliver kaldt for kontroludvalget.

Derefter er det en kommission af tre landsdommere, der skal udføre undersøgelsen.

Udover den snævre kreds har regeringen netop besluttet at støtte et forslag fra Enhedslisten, så også det uafhængige kontrolorgan Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil få mulighed for at læse den færdige undersøgelse fra start til slut.

Vil have liste over, hvad der undersøges

I regeringens lovforslag om undersøgelsen står der, at ”de mest centrale og konkrete punkter" i kritikken af FE vil blive undersøgt, men spionagemistanken bliver ikke nævnt som et af punkterne.

Institut for Menneskerettigheder mener, at regeringen skal informere offentligheden om, hvad der bliver undersøgt, og hvad der ikke vil blive undersøgt.

For eksempel vil organisationen gerne have svar på, om den formodede amerikanske spionage bliver undersøgt.

- Der er tale om så potentielt alvorlige krænkelser af retsprincipper og menneskerettigheder, at det ikke er nok, at regeringen selv siger, at det er i orden. Man skal også have en mulighed for at kontrollere det demokratisk, siger forskningschef Pernille Boye Koch fra Institut for Menneskerettigheder, der tidligere har forsket i kontrol med efterretningstjenesterne.

- Det er vigtigt for offentligheden at kunne se noget lidt mere håndfast, om hvad der bliver undersøgt – og hvad der ikke bliver undersøgt. Det kan man godt formulere i nogle vendinger, som ikke skader rigets sikkerhed, siger hun.

Det skal ifølge lovforslaget undersøges

  • Spørgsmål om mulig indhentning og videregivelse af oplysninger vedrørende danske statsborgere.

  • FE’s orientering af skiftende forsvarsministre.

  • Om FE har tilbageholdt oplysninger og løjet for Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

  • Om FE uberettiget har behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet.

Retspolitisk Forening, der er en interesseorganisation med fokus på retssikkerhed, efterlyser også en større grad af åbenhed.

Foreningens formand, advokat Bjørn Elmquist, påpeger, at medlemmerne af Folketingets kontroludvalg er underlagt en streng tavshedspligt og ikke må fortælle offentligheden, partifæller eller nogen som helst andre om de ting, de får at vide i udvalget.

- Kontroludvalget er omgærdet af en sådan grad af hemmelighed, at man må betegne det som en blindgyde, siger Bjørn Elmquist, som selv sad i kontroludvalget for 30 år siden som folketingsmedlem for Venstre.

Tidligere medlem af kontroludvalget for Liberal Alliance Christina Egelund, der sad i udvalget fra 2016 til 2018, betegner af samme grund kontroludvalget som "værdiløst".

- Hvis befolkningen har en forventning om, at Folketinget har et kontroludvalg med efterretningstjenesterne - som holder hånd i hanke med, kan rydde op i eller stille nogen til ansvar, hvis der opstår mistanke om, at noget foregår uden for reglementet - så skal man nok tro om igen, sagde hun søndag i et interview med Deadline om sagen.

De får indblik i undersøgelsen:

  • Kristian Jensen (V), formand for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. (Foto: © Steen Brogaard, Steen Brogaard)
  • Jeppe Bruus (S), næstformand for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. (Foto: © Steen Brogaard, Steen Brogaard)
  • Sofie Carsten-Nielsen (R), medlem af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. (Foto: © Steen Brogaard, Steen Brogaard)
  • Pia Kjærsgaard (DF), medlem af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. (Foto: © Steen Brogaard, Steen Brogaard)
  • Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), medlem af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. (Foto: © Steen Brogaard, Steen Brogaard)
  • Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som er et uafhængigt kontrolorgan. (Foto: © ERik Refner, Scanpix)
1 / 6

Lovforslaget om den kommende undersøgelse af FE blev førstebehandlet i oktober, hvor alle partier bortset fra Enhedslisten bakkede op om forslaget.

Anden- og tredjebehandlingen, hvor partierne igen skal tilkendegive, om de støtter lovforslaget, er sat i kalenderen den 24. og 26. november.

Forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen (SF) betegner det som "grotesk alvorligt", hvis NSA har spioneret mod vitale danske interesser. Hun vil bede forsvarsminister Trine Bramsen om en redegørelse.

SF forventer ikke desto mindre at støtte lovforslaget om den kommende undersøgelse.

Dansk Folkeparti har også tiltro til undersøgelsen.

- Jeg føler mig overbevist om, at undersøgelsen bliver fuldt dækkende, og at regeringen og kontroludvalget sørger for, at det sker, siger retsordfører Peter Skaarup (DF).

Det er Justitsministeriet, der har udarbejdet lovforslaget om den kommende undersøgelse. Hverken justitsminister Nick Hækkerup (S), FE eller NSA ønsker at kommentere sagen over for DR Nyheder.

Den hjemsendte FE-chef Lars Findsen, der stod i spidsen for efterretningstjenesten fra 2015 til august i år, udtaler i en skriftlig kommentar til DR Nyheder, at han med ro imødeser enhver undersøgelse af sagen.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) ønsker ikke at stille op til interview om sagen, men oplyser i en kommentar til DR Nyheder:

- Regeringen har ikke kommenteret – og vil ikke kommentere – på sagen. For undersøgelsen henvises til Justitsministeriet.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne har ingen kommentarer.

Sådan kontrolleres efterretningstjenesterne:

  • Tilsynet med Efterretningstjenesterne har siden 2014 kontrolleret, at de danske efterretningstjenester overholder loven. Tilsynet udgiver årlige redegørelser på baggrund af kontrollerne og kan orientere offentligheden i overordnede vendinger, hvis de finder grund til det.

  • Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, også kaldet kontroludvalget, består af medlemmer fra de fem største partier. Udvalget bliver informeret om efterretningstjenesternes arbejde ved fortrolige møder, men har ingen håndfaste handlemuligheder.