Skandale i Forsvarets Efterretningstjeneste: 'Jeg tror, det ender med en kommission'

Sagen kan få meget store konsekvenser for FE, vurderer forsvarsjournalist.

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, er blevet fritaget for tjeneste. I alt er fire nuværende eller tidligere højtstående medarbejdere i FE blevet fritaget fra tjenesten. (Foto: Celina Dahl © Scanpix)

Det er overraskende og yderst bekymrende, at Tilsynet med Efterretningstjenester (TET) har rejst voldsom kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste, fordi man blandt andet vurderer, at FE har holdt oplysninger skjult for tilsynet.

Sådan lyder det fra Peter Ernstved Rasmussen, der er redaktør på netmediet OLFI, som dækker forsvars- og sikkerhedspolitik, og har stort kendskab til forsvaret.

- Det er en bundalvorlig sag. Dagen i går var dramatisk. Jeg mindes ikke at have oplevet noget lignende før.

- Hvis det, der er kommet frem, er sandt, tror jeg, at det bliver en sag, der kan få meget store konsekvenser. Jeg tror også, at vi kan se frem til en kommisionsundersøgelse. For det er fuldstændig uhørt, hvis det er sandt, siger han.

En undersøgelseskommission er en særlig retslig instans, der kan blive nedsat for at undersøge og redegøre et bestemt begivenhedsforløb og vurdere om offentligt ansatte embedsmænd har begået fejl eller forsømmelser. Eksempelvis kender man fra tidligere Tibetkommissionen og den seneste Instrukskommission, der undersøger Inger Støjbergs håndtering af sagen om adskillelse af asylpar.

I går kom det frem, at fire nuværende eller tidligere højtstående medarbejdere i FE er blevet fritaget fra tjenesten. Indtil videre er det offentliggjort, at der er tale om Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, og tidligere FE-chef og departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel.

Det sker på baggrund af TET's undersøgelse af FE, der er igangsat på baggrund af materiale indleveret af én eller flere whistleblowere.

Tyder på svigt

Peter Ernstved Rasmussen har de seneste år dækket en række sager i forsvaret.

Senest sagen om den nu tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen, der blandt andet har benyttet sin position til at fremme sin samlevers militære karriere. I en ankesag i går blev han idømt tre måneders fængsel for magtmisbrug.

Peter Ernstved Rasmussen er stifter og redaktør for forsvarsmediet Olfi. Han har en fortid som reserveofficer i Den Kgl. Livgarde. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Ifølge Peter Ernstved Rasmussen står den sag pludselig i et lidt andet lys, efter Tilsynet med Efterretningstjenesternes rapport om FE.

- Sagen med hærchefen er vand ved siden af det, der er kommet frem her. Vi taler om en hemmelig tjeneste, der skal garantere danskernes sikkerhed, og som åbenbart både lader være med at fortælle hele sandheden, videregiver urigtige oplysninger til det tilsyn, der skal sørge for, at tingene kører, som de skal, og derudover undlader at undersøge en mistanke om spionage. Det er tre forhold, hvor FE aktivt har svigtet, siger han.

Behov for bedre tilsyn

Tilsynet med Efterretningstjenester (TET) består af fem medlemmer, der er udpeget af justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren.

Pernille Boye Koch er lektor og ph.d. i offentlig ret ved Roskilde Universitet og har beskæftiget sig med efterretningstjenester i mange år.

Da tilsynet blev oprettet tilbage i 2014, påpegede hun og andre eksperter, at det er et problem, at tilsynet ikke har mulighed for at undersøge hele FE's arbejde.

- Det er kun en mindre del af tjenesternes virksomhed, man kan kigge på. Nemlig det, der handler om behandling af personoplysninger, siger hun.

Derudover ser Pernille Boye Koch også nogle udfordringer i, at tilsynet ikke er særlig ressourcestærkt.

- Der sidder fem medlemmer, og de har et job ved siden af. Det vil sige, at de er meget afhængige af, at der er et meget effektivt sekretariat, men i Danmark har man et ret begrænset sekretariat, siger hun.

Ifølge hende har de personer, der sidder i sekretariatet, primært en administrativ og juridisk baggrund og ikke en faglighed inden for efterretningstjenester.

- Det har mange eksperter ellers peget på, er ret vigtigt, hvis man som tilsyn skal have en reel chance for at se, hvor problemerne er, siger hun og fortsætter:

- Både denne sag og den måde tilsynet er designet på, tyder på, at der er nogle meget væsentlige mangler i den måde, vi har skruet tilsynet af efterretningstjenesterne sammen på. Man er afhængig af at have et meget ressourcestærkt hold med en særlig faglighed, og der er tilsynet ikke særlig godt udstyret.

FacebookTwitter