Skandalen ruller: Første patient har søgt om erstatning for amputeret ben

Patienter, som unødvendigt har fået amputeret benet, kan få erstatning på mindst 100.000 kroner, siger direktøren i Patienterstatningen.

Op mod 500 benamputationer kan være sket uden grund i Region Midtjylland. Nu har den første patient søgt erstatning. (Foto: Illustration: Nathalie Nystad © (c) DR)

En ældre mand fra Region Midtjylland henvendte sig i går til Patienterstatningen og krævede erstatning for uretmæssigt at have fået sit venstre ben amputeret lige over knæet.

Dermed er manden den første, der søger om erstatning for en unødvendig amputation af benet i sagen fra Midtjylland.

Det siger Karen-Inger Bast, direktør for Patienterstatningen til DR Nyheder.

- Nu går vi i gang med at kigge på mandens sag. Lige nu er der mange patienter, der har fået en amputation og ikke ved om det er rigigt eller forkert, at de fik den foretaget, og det gør sagen så kompleks, men jeg kan love, at vi kiggerne på de sager, der måtte komme, med alvor og så hurtigt som muligt, siger Karen-Inger Bast.

Regionen beklager dybt

Den 28. april kom det frem, at Region Midtjylland har foretaget langt færre forebyggende behandlinger af patienter med kredsløbsproblemer i benene og derfor har haft flere benamputationer end andre regioner.

Derfor kunne amputationerne have været undgået, hvis patienterne tidligere havde fået behandling.

- Jeg beklager dybt den situation, vi står i, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

I første omgang vurderede en analyse, som Region Midtjylland selv har fået lavet af eksterne specialister, at op mod 92 benamputationer om året i en årrække måske kunne være undgået.

Men Region Midtjylland har siden ændret tallet af forventede uberettigede amputationer til 47 patienter årligt, fordi regionen har givet forkerte tal til den rapport, der fik sagen frem.

  • Tage Andersen fik amputeret højre ben i 2019. Han og hustruen Anne Ehlers er chokeret over, at der måske er lavet amputationer i Region Midtjylland, der kunne være undgået. - Det var først, da jeg hørte om den her sag, at jeg tænkte, 'hold da op. Jeg må være en af dem. (Foto: Gitte Hansen DR Østjylland © (c) DR)
  • (Foto: Gitte Hansen DR Østjylland © (c) DR)
1 / 2

Da forældelsesfristen for erstatning er ti år i den slags sager, forventer Patienterstatningen at skulle skal behandle op mod 500 sager fra fra patienter eller pårørende til benamputerede.

- Med så mange sager på en gang kan det betyde længere ventetid end de otte måneder, der er vores normale ventetid, siger Karen-Inger Bast.

Hun vurderer, at hvis patienter får tilkendt erstatning i sagerne, vil beløbet være på mindst 100.000 kr.

- Det er meget alvorligt at få amputeret sit ben og især hvis det er sket med urette. Dermed er vi oppe i den dyre ende, siger Karen-Inger Bast.

Hun anbefaler, at de benamputede venter på besked fra regionen på, om de kan komme i betragtning til en erstatning. Men selv hvis de ikke får et brev fra regoinen, kan de godt søge om ertstatning.

Region Midtjylland har endnu ikke sendt breve ud til de berørte patienter og pårørende.

Sagen betegnes som skandale

Christiansborg har Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde (V), betegnet sagen som en skandale, sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kalder de mange amputationer for "helt uacceptable", og senest har Sundhedsstyrelsen sagt, at de mange amputationer er alvorlige og bekymrende.

- Der ser både ud til, at der har været manglende kapacitet med færre indgreb, og at der har været kvalitetsproblemer med at få indført ballonudvidelser.

- Konsekvensen har været, at patienter ikke i tide fået den rette behandling, og amputationer kan også have være en konsekvens. Det er en meget alvorligt sag, sagde Helene Probst mandag.

Hvorvidt andre regioner har problemer med for dårlig kvalitet inden for området, kan Sundhedsstyrelsen ikke sige noget om, men vil i morgen torsdag mødes med alle regionerne for at få sagen yderligere belyst.

Både Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har bedt regionen om en redegørelse, der skal ligge klar 16. maj.

Hvem vidste hvad og hvornår?

I morgen mødes også forretningsudvalget i Region Midtjylland til et ekstraordinært møde om sagen, og her ønsker regionsrådsformand Anders Kühnau en ekstern undersøgelse af hele forløbet.

- Undersøgelsen bør eksempelvis afdække, hvad er der sket hvornår i forløbet, hvordan der er reageret på informationerne undervejs, og hvordan vi undgår lignende situationer i fremtiden, sagde Anders Kühnau i sidste uge.

Kort efter sagen kom frem, sagde han til TV Avisen, at regionen var klar over problemerne på det karkirurgiske område. Men at han ikke vidste, at konsekvenserne kunne blive så alvorlige for patienterne.

- Vi har ikke fået at vide på ledelsesniveau, at vi har haft en manglende kapacitet, som har betydet, at vi har givet for sene eller ingen forebyggende behandling, som har betydet, at vi har fået amputeret ben, sagde Anders Kühnau til TV Avisen.

Men Anders Kühnau og Region Midtjylland var blevet advaret flere gange.

I februar 2019 skrev Dansk Karkirurgisk Selskab til regionsledelsen, at regionens planlagte besparelser på det karkirurgiske område kunne resultere i stigende ventetider og dermed øge "risikoen for koldbrand og amputation."

Og derudover medføre “øget risiko for mistet liv”.

Og i juli samme år skrev selskabet så endnu et brev for at understrege, at de fortsat var bekymrede.

- Vi har sagt, at den spareplan kom til at have nogle konsekvenser. Og de konsekvenser var, at der var nogle patienter, der kom til at miste benene. Og nogle ville komme til at dø, sagde Jacob William Budtz-Lilly, overlæge på Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Karkirurgisk Selskab.

Anders Kühnau har fastholdt, at ledelsen på regionens to hospitaler med karkirurgiske afdelinger i marts 2019 understregede, at spareaftalen var fuldt ud fagligt forsvarlig og sikrede den nødvendige patientsikkerhed.