Skandinaviens største havvindmøllepark åbnede i dag, men dens effekt er som en dråbe i havet

Havvindmølleparken Kriegers Flak kan levere strøm til 600.000 husstande.

Vindmøllerne i Kriegers Flak er fra havoverflade til vingespids 180 meter høje og står 15-40 kilometer ud for Møns kyst.

Lad os bare få tallene på plads. Danmarks seneste havvindmøllepark er stor. Meget stor.

Når samtlige 72 møller på Kriegers Flak svinger på en god blæsedag, kan parken levere strøm svarende til forbruget hos godt 20 procent af alle husstande i Danmark.

Kriegers Flak er altså stor, men pladsen som Danmarks største havvindmøllepark har den ikke længe. Der er nemlig flere projekter i gang netop nu, som er endnu større.

Senest om seks år skal Hesselø havvindmøllepark stå klar til at sende op mod 1200 megawatt ud til stikkontakterne. Dagens hovedperson, Kriegers Flak, topper på 600 megawatt.

Man kunne efterlade snakken der og være glad ved udsigten til mere grøn strøm. Men ønsker du at få sat Danmarks behov for elektricitet i perspektiv, så læs videre.

Kriegers Flak i Østersøen mellem Danmark, Sverige og Tyskland. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

- Kriegers Flak er en dråbe i havet. Det her er en stor park, men i fremtiden vil vi se langt større parker, og vi snakker om, at vi skal fordoble vores elforbrug for at nå klimamålet i 2030. Derfor har vi behov for ikke bare én Kriegers Flak, men ti Kriegers Flak fremadrettet og mere til, siger branchechef i Dansk Energi, Kristine Grunnet.

I dag er Danmarks samlede elforbrug 35 terawatt-timer. Regeringens klimapartnerskab inden for energi- og forsyningssektoren vurderer, at vi i 2030 får behov for 71 terawatt-timer.

Grafen her illustrerer, hvilke elementer som de næste ni år kommer til at fordoble vores samlede behov for el målt i terawatt-timer. Estimatet er baseret på, at vi i 2030 har opnået en CO2-reduktion på 70 procent.

Den grønne omstilling skal bruge meget elektricitet

Hvorfor skal vi bruge så meget strøm?

Vi bruger energi til mange ting i hverdagen. I dag kommer 54 procent af den energi, som vi skal bruge til at leve det liv, vi gør i dag, fra fossile brændstoffer såsom olie, kul og naturgas.

Det kræver energi at udvinde og udleder derfor CO2 foruden selve afbrændingen af brændslet. Så det bliver nødvendigt at udfase brugen af den type brændsel og indfase nye teknologier, hvis Folketingets klimalov skal overholdes.

Klimaloven er den bindende lovgivning, der siger, at vi skal reducere vores CO2-udledning med 70 procent senest i 2030. Og det er her de nye teknologier kommer ind i billedet.

- I transporten skal vi køre i elbiler, vi skal have vores store lastbiler til at køre på nye brændstoffer (Power-to-X) og vi ser ind i en fremtid for opvarmning med varmepumper, siger Kristine Grunnet fra Dansk Energi.

Kristine van het Erve Grunnet er branchechef for vedvarende energi ved interesseorganisationen Dansk Energi.

Power-to-X er en teknologi, hvor man ved hjælp af elektricitet kan omdanne vedvarende energi til brændstof. Eksempelvis kan man med energien fra en vindmølle spalte vand til brint, og hvis man tilføjer CO2 til den brint, bliver det til metanol, der kan bruges som brændstof.

Men problemet med de mange nye ting - som er bedre for klimaet end olie, kul og naturgas, er - at de kræver meget strøm. Det er derfor vores elforbrug ventes at stige så voldsomt i løbet af de næste ni år.

For at give et eksempel på, hvor meget strøm der skal til for at bruge Power-to-X, så vil al strømmen fra Kriegers Flak - hvis den kun blev brugt til at omdanne strøm til brændstof - kun være nok til at drive to Mærsk containerskibe på 350 meters længde. Mærsk har 700 skibe i alt og planer om, at alle deres skibe skal drives af denne type grøn brændstof.

Med andre ord: De nye teknologier, som vi fremover skal bruge, er grønne, men meget strømkrævende.

Vi står over for en omvæltning, der minder om at gå fra fastnettelefon til en iPhone siger Dansk Energi, og derfor mener de, der skal handles. Ellers er der to scenarier: Enten når vi ikke Folketingets klimamål, eller også må vi undvære strøm.

- Hvis ikke vi sørger for at få sat vindmøller op i samme tempo, og gerne lidt på forkant, og vi alle vælger elbil som vores næste bil, så risikerer vi vores energi bliver sort frem for grøn, og det skal vi for alt i verden undgå, og det kan vi undgå ved at gøre, som vi altid har gjort, nemlig være gode til at stille vindmøller op. Men vi skal have mere fart på, siger Kristine Grunnet.

Det bliver svært at imødekomme behovet for grøn strøm

Brian Vad Mathiesen er professor i energiplanlægning, og følger elektrificeringen af Danmark nøje gennem sit arbejde.

Han mener ligesom Dansk Energi, at Danmark ligger i underkanten af hvad der er behov for, hvis vi for alvor får gang i Power-to-X og datacentre, som er de to store strømslugere fremadrettet.

Men han er i modsætning til Dansk Energi ikke fortaler for, at man laver flere nye store vindmølleinvesteringer, før vi kommer nogle år frem. Skulle det vise sig, at vores elbehov stiger mere, end vi kan håndtere, bør politikerne dog være hurtige til at reagere.

- Det er helt afgørende, at vi holder øje med udviklingen i elforbruget. Jeg vil klart anbefale, at vi laver konkrete planer for flere udbud med havvindmøller. Man er nødt til at lave et roadmap, som man kan justere løbende, siger han.

Danmark tager altså et skridt på vejen mod en grønnere fremtid med åbningen af havvindmølleparken Kriegers Flak i dag.

Men når vores elforbrug ser ud til at blive fordoblet, og vi samtidig udfaser brugen af olie, kul og naturgas, så bliver det en hård kamp at imødekomme danskernes behov.

- Det her er ikke let, og alle gode kræfter skal spille sammen. Og lige i øjeblikket kan vi godt se, at vi står med nogle store udfordringer, i hvert fald i forhold til at få det gjort hurtigt nok. Vi har travlt, og i øjeblikket er vi ikke gode nok til at få den grønne strøm op og stå. Men Vattenfall går forrest med det gode eksempel og åbner Kriegers Flak i dag, siger branchechef i Dansk Energi, Kristine Grunnet.

Rettelse: Tidligere fremgik der i artiklen et eksempel med Metroen i København, og hvor længe den ville kunne drives på strøm fra Kriegers Flak. Regnestykket var forkert, og det illustrative eksempel er blevet fjernet.

Facebook
Twitter