Alt for vidtgående, unødvendigt og et problem for retssikkerheden.

Sådan lyder det fra en række interesseorganisationer og eksperter, efter der nu hænger overvågningskameraer, der filmer 24 timer i døgnet på alle fællesarealer i landets sikrede institutioner for eksempel i klasselokalet, sofarummet eller bordtennis-området.

Den massive tv-overvågning blev indført som en del af ungdomskriminalitetspakken, og kameraerne har siden 1. januar 2019 filmet og lydoptaget unge under 18 år på sikrede institutioner.

- Det bekymrer os, hvad man vil med den her overvågning, og hvilken betydning det vil få, siger Søren Skjødt, formand for Foreningen for Døgn- og Dagtilbud, der er en interesseorganisation.

Han fortæller, at man på de sikrede institutioner i mange år har arbejdet på at skabe en kultur, som ikke handler om "os mod dem" eller kontrol.

- Vi har vanskeligt ved at se, at videoovervågning vil bidrage med noget som helst, lyder det fra Søren Skjødt.

Institution: Vi har ikke brug for det

På den sikrede døgninstitution Kompasset i Brønderslev, hvor der er plads til otte unge, har man brugt 385.000 kroner på at sætte 15 kameraer op og sætte alarmer på alle døre, hvilket også er blevet lovpligtigt.

Afdelingsleder på Kompasset Maria Hæstrup mener ikke, at overvågningen bidrager med noget positivt.

- De unge har haft rigtig mange spørgsmål til, hvorfor kameraerne skal sidde der, og om det er fordi, vi regner med, at de unge vil gøre noget voldsomt, siger Maria Hæstrup.

- Samtidig sker overvågningen i de rum, hvor mange unge slapper af, og hvor man kan sidestille det med at være hjemme, så de unge er meget opmærksomme på dem.

Maria Hæstrup mener, at de nye regler modarbejder det pædagogiske arbejde.

- Vi er meget bevidste om at vise de unge, at det ikke er et fængsel, men en socialpædagogisk døgninstitution med et omsorgsfuldt pædagogisk personale, siger hun.

Kompasset har endnu ikke haft brug for en optagelse, understreger hun.

Indgreb i privatliv

Det var justitsministeren i den tidligere regering, Søren Pape Poulsen (K), der gennemførte den nye lovgivning med støtte fra flere partier – heriblandt Socialdemokratiet.

Tv-overvågningen skal ifølge lovforslaget ske "med henblik på at forebygge kriminalitet og sikre tryghed samt sikre eventuelt bevismateriale i tilfælde af begået kriminalitet".

Der findes otte sikrede døgninstitutioner i Danmark, og foruden dem har også delvist lukkede institutioner samt særligt sikrede institutioner nu tv-overvågning af alle fællesarealer.

Det statslige råd Børnerådet og Institut for Menneskerettigheder er blandt dem, der advarede Søren Pape Poulsen og den borgerlige regering mod at indføre tv-overvågningen.

- Vi er rigtig bekymrede for overvågningen. Der sker en glidning hen mod fængselslignende tilstande. Det er børn, vi taler om her, siger Tina Maria Larsen, medlem af Børnerådet og institutionsleder på en sikret institution.

Hun understreger, at de sikrede institutioner nu også kan modtage børn helt ned til ti år.

Også Institut for Menneskerettigheder mener, at der skal tages ekstra forholdsregler med overvågning, når der er tale om udsatte børn og unge.

- Det er et virkelig stort indgreb i de unges ret til privatliv. Rent menneskeretligt nyder børn en særlig beskyttelse, og derfor skal det være virkelig nødvendigt, hvis man vælger at overvåge dem, siger Marya Akhtar, specialkonsulent i Institut for Menneskerettigheder.

Khader forsvarer lov

Hos De Konservative forsvarer retsordfører Naser Khader (K) den nye tv-overvågning. Han mener, at det er et nødvendigt tiltag.

- Der er en årsag til det. Det virker præventivt, og det er for at sikre, at der ikke bliver brugt stoffer. Det er også for at have dokumentation, hvis der sker en farlig situation, siger Naser Khader.

Der er ingen af de institutioner, vi har talt med, der ønsker en så massiv overvågning. Kunne man ikke starte med at spørge de enkelte steder, om man vil have det, inden man indfører det med tvang?

- Der har været ét tilfælde, hvor man har haft brug for optagelserne. Et tilfælde er et for meget i forhold til den slags indsatte. Vi taler jo om farlige forbrydere, derfor har det været på sin plads at have overvågning, siger Naser Khader.

Hvis institutionerne selv vurderer, at de ikke har brug for det, gør det så indtryk på dig?

- Vi lytter til indvendingerne. Vi lytter til kritik, men vi har ingen intentioner om at ændre holdning.

Hvad tænker du om, at Institut for Menneskerettigheder, Det Kriminalpræventive Råd, Børns Vilkår, Børnerådet, Danske Regioner og mange andre kritiserer jer for at gå for langt?

- Jeg har ikke oplevet at lave lovgivning, hvor der ikke er nogen, der har haft indvendinger. Sådan skal det være i et demokrati, og man skal udfordre os. Men den udfordring gør ikke, at vi mener, det skal laves om, siger Naser Khader.