Skarp kritik: Kommuner svigter plejefamilier

Halvdelen af alle plejefamilier oplever at få afvist behov for støtte som fagpersoner har dømt nødvendig.

Børn som er blevet svigtet én gang og anbragt udenfor familien, kan risikere at blive svigtet endnu en gang i en plejefamilie, siger Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforening (© Scanpix)

Danske plejefamilier får langt fra den støtte de har behov for, når de har behandlingskrævende børn i familiepleje. Det oplever familieplejerne selv, viser en ny undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund der blandt andre organiserer familie-plejerne.

- De politikere, der vælger at anbringe børn i familiepleje, tager ikke deres ansvar alvorligt. Det er lidt som om, at hvis man anbringer et barn i familiepleje, så er det ude af øje ude af sind, siger Benny Andersen, der er formand for Socialpædagogernes Landsforbund, der organiserer plejefamilier, til DR Nyheder.

Halvdelen svarer således i en undersøgelse med 755 plejefamilier, der blev lavet i juni, at de har oplevet af få afslag på den støtte, som de og andre fagprofessionelle personer mener, at deres plejebarn har behov for.

Svigtet endnu en gang

- I sidste ende kan det få den konsekvens, at de ikke lykkes med deres opgave, nemlig at få et barn godt videre i sit liv. Så det betyder, at de drenge og piger, som er blevet svigtet en gang og anbragt, de bliver svigtet en gang mere, siger Benny Andersen.

Tallene kommer, efter at TV2 torsdag satte fokus på området ved at vise private optagelser af en plejemor i et meget kraftigt skænderi med sin 13-årige plejesøn. Det fik Odense Kommune til at sætte familien under skærpet tilsyn, men kommunen fortsætter med at bruge familien som plejefamilie.

Selvom de resterende 50 procent oplever at få den støtte og hjælp, som deres plejebarn har behov for, svarer mange i undersøgelsen, at det ofte er en kamp, at få kommunerne til at bevilge den ekstra støtte, og at det tager lang tid, før den kommer.

- Hvis de her familier skal bruge en masse kræfter på at slås med de her ting, så har de jo ikke de samme kræfter til at hjælpe de børn, som det ellers er formålet med en familieplejeanbringelse.

Bliver truetMen der kan væres risiko forbundet ved at kræve ekstra hjælp og støtte til et plejebarn, oplever flere plejefamilier.

Næsten 16 procent af plejefamilierne har oplevet, at blive truet direkte eller indirekte med en opsigelse, fordi de har krævet den ekstra støtte, som et plejebarn har behov for. Plejefamilierne er nemlig ikke ansat af kommunerne men på kontrakt, og de kan derfor opsiges med kort varsel.

- Det betyder en enorm usikkerhed i deres arbejdssituation. For rigtig mange er det jo et fuldtidsarbejde, og hvis man oplever en konstant usikkerhed betyder det, at man bruger en masse energi på det i stedet for barnet, siger Benny Andersen.

KL genkender ikke konklusion

I Kommunernes Landsforening (KL) modtages undersøgelsen med overraskelse.

- De konklusioner genkender jeg ikke. Det overrasker mig, fordi jeg hører meget gode historier fra hverdagen, hvor plejefamilierne er glade for deres job, siger formanden for KL's social- og sundhedsudvalg, Rebilds borgmester Anny Winther (V) til Ritzau.

Hun henviser til en tidligere undersøgelse fra marts 2012, som viste, at 74 procent af plejefamilierne oplevede samarbejdet med kommunen som enten tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende.

- Selvfølgelig er der grund til at gøre noget ved det, for vi er ikke tjent med at have den slags beskyldninger hængende. Og derfor bakker jeg helt op om, hvis ministeren gerne vil have undersøgt det her. Det synes jeg, at der er god grund til at gøre, siger hun.

I undersøgelsen, som Anny Winther henviser til, er de 26 procent, der er "mindre tilfredse" eller "direkte utilfredse" blevet bedt, om at uddybe årsagerne til deres kritik.

34 procent siger "manglende supervision" og 32 procent peger på "manglende støtte i forhold til samarbejdet med biologiske forældre. "Manglende uddannelse" er årsag til utilfredshed for 11 procent.

Har du børn i familiepleje og savner støtte? Kontakt DR Nyheder på 1212@dr.dk

Facebook
Twitter