Skatte-eksperter: Ny udbyttemodel vil ikke forhindre svindel

Minister har talt usandt om ny model for udbytteskat, mener professorer.

(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen)

Skatteministeriets nye udbyttemodel vil reelt ikke ”skærme den danske stat mod svindel med udbytteskat”, sådan som ministeriet sidste år proklamerede, at den fremtidige ordning skulle gøre.

Det fastslår en række skatte-eksperter nu på baggrund af P1 Dokumentars gennemgang af Skatteministeriets udkast til ny lovgivning på området.

- Den her nye model vil ikke sikre mod fremtidig svindel med refusion af udbytteskat, som den vi har set, hvor de samme aktier anvendes flere gange, konstaterer professor i skatteret ved Aalborg Universitet, Liselotte Madsen.

- Problemet er, at man kan fremlægge, at man vil have refusion af noget udbytte, som er ren fiktion. Altså man får refunderet et beløb, som aldrig er indbetalt. Og det mener jeg ikke, man får styr på, siger også rådgivende skatterevisor og medlem af Skatterådet, Christen Amby.

- Hvis lovforslaget vedtages, så vil det forsat være muligt at benytte den model, som Sanjay Shah benyttede, hvor man fik refusion flere gange på den samme aktie, mener også professor i selskabsret ved CBS Law, Søren Friis Hansen.

’Folketinget ført bag lyset’

Skatteministeriet har arbejdet på en ny model for udbytteskat lige siden, Skat i 2015 opdagede, at den britiske finansmand Sanjay Shah og flere andre ifølge myndighederne har svindlet den danske statskasse for over 12,7 milliarder kroner.

Efter at have forhandlet med finanssektoren i flere år kunne Skatteministeriet i maj 2020 endelig offentliggøre en model, som bankerne ville gå med til. I den forbindelse skrev ministeriet blandt andet i en pressemeddelelse:

- Den nye model for udbyttebeskatning er på flere parametre en markant styrkelse, og med nettoindeholdelse i stedet for refusion vil den type af svindel, der blev afsløret i forbindelse med udbyttesagen, ikke være mulig.

Men professorerne mener, at skatteminister Morten Bødskov siden da har givet Folketinget usande og vildledende oplysninger om den nye model.

I svar på fire spørgsmål fra de Konservative og fra Enhedslisten forsikrer Skatteministeriet om, at det bliver ”et krav” og ”kræves”, at man på forhånd skal være registeret som aktionær, hvis man fremover vil have mulighed for at søge om refusion af udbytteskat.

- Det gælder således, at udenlandske aktionærer skal være registreret hos den danske skatteforvaltning (…) I modsat fald, vil der altid blive indeholdt 27 pct, og der vil ikke kunne søges om refusion, skriver ministeren blandt andet til Folketinget.

Men Skatteministeriet har i forbindelse med podcast-serien, De Hemmelige Aktionærer, medgivet over for P1 Dokumentar, at ministeriets nye model i virkeligheden ”fortsat gør det muligt at få refusion af udbytteskat – også for aktionærer, der ikke på forhånd har ladet sig registrere ved navn under den nye model.”

Derfor har Folketinget fået urigtige og vildledende oplysninger om den nye model, påpeger professorerne.

- Når ministeriet svarer, at der ikke vil kunne søges refusion, når man ikke er registreret, så er det usandt, siger juraprofessor Søren Friis Hansen.

- For det fremgår direkte af lovforslaget, at der er en mulighed for at søge om refusion i den situation, hvor man ikke er registreret. De her svar er jo misvisende, konstaterer han.

- Folketinget og borgerne er ført bag lyset i forhold til den model, som med stor fanfare har været lanceret i maj måned sidste år, og som ser ud til ikke at løse noget som helst, mener de Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, der har stillet to af spørgsmålene til skatteministeren.

- Det er vildledende, og det er misinformation af Folketinget, at vi får noget at vide om modellen, som slet ikke passer. Og det bidrager til billedet af, at regeringen er kommet med en model, som løser problemet, når den overhovedet ikke gør det, tilføjer også Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, der har stillet de to andre spørgsmål.

Fremstiller systemet mere sikkert end det er

Skatteministeriet bekræfter over for P1 Dokumentar, at ministeriet i sine ”folketingssvar ikke har oplyst, at der er undtagelser fra hovedreglen om, at en udenlandsk aktionær skal være registeret hos Skatteforvaltningen på forhånd for at kunne ansøge om refusion”, og skriver videre, at det ”for fuldstændighedens skyld” godt kunne have været nævnt over for Folketinget. Men Skatteministeriet tilføjer samtidig, at ministeriet ikke mener, ”at der er afgivet usande eller misvisende oplysninger”.

Professorerne fastholder dog, at det er direkte usandt, hvad Skatteministeriet gentagne gange har skrevet til Folketinget om den nye model.

- Det er svært at betegne det som andet end urigtigt og misvisende, konstaterer professor i skatteret, Liselotte Madsen.

- Der står, at det er et krav, at man skal være registreret, og at der ikke vil kunne søges refusion, hvis man ikke allerede er registreret. Og det er jo ikke korrekt. Det er ikke et krav, at man er registreret hos de danske skattemyndigheder, inden man ansøger om refusion af udbytteskatten, påpeger hun.

Skatteministeriet har på den måde givet et falsk billede af, hvor god den nye model vil være til at forhindre svindel, mener professorerne.

- Over for Folketinget fremstiller man systemet mere sikkert, end det i virkeligheden er, siger professor i skatteret, Liselotte Madsen.

Fortsat hemmelige aktionærer

I Skatteministeriets nye udbyttemodel er det godt nok tanken, at man som udgangspunkt skal lade sig registrere og have udstedt et såkaldt identifikationsnummer, hvis man som udlænding vil betale mindre i udbytteskat i Danmark. Det gælder hvad enten, det sker via en såkaldt netto-ordning eller via efterfølgende refusion.

Men det er kun som udgangspunkt. Og selv hvis man rent faktisk bliver registreret som mulig aktionær, så gælder den foreslåede registrering som udgangspunkt i 5 år – uanset hvad man køber og sælger af aktier. Derfor vil skattemyndighederne stadig ikke på forhånd vide hvem, der ejer hvilke aktier, påpeger de tre skatte-eksperter.

- Problemet i det nye system er, at man stadigvæk kan søge refusion, også selvom man ikke oprindeligt har ladet sig registrere. Og det næste er jo, at man ikke registreres som ejer af aktien, forklarer rådgivende skatterevisor og medlem af Skatterådet, Christen Amby.

- Det betyder, at hvis man kommer med de samme aktier flere gange, så kan myndighederne faktisk ikke se det. De kan komme til at udbetale refusion flere gange for de samme aktier, konkluderer også professor i skatteret, Liselotte Madsen.

Hvis man ikke vil lade sig registrere på forhånd som aktionær og alligevel gerne vil have udbetalt refusion, er det fortsat muligt på flere måder. Af lovbemærkningerne fremgår det, at man fx kan placere en lånt aktie i samme depot som de aktier, man eventuelt ejer. I den situation kan man ikke skrive under på, at man er den retmæssige ejer af aktierne i depotet, og derfor kan man heller ikke blive registret i det nye system som mulig aktionær. Men man kan altså alligevel godt søge om refusion af udbytteskat.

Det anser Skatteministeriet imidlertid ikke som et stort problem.

- Skatteforvaltningen vil, uanset forudgående registrering eller ej, vide hvem der har søgt om refusion og kan kontrollere de oplysninger, der ligger til grund for refusionsanmodningen, skriver Skatteministeriet til P1 Dokumentar.

Men de tre skatteeksperter mener ikke, at den form for kontrol af ansøgernes oplysninger kan sikre mod svindel.

Selvom skattemyndighederne registrerer dem, der ansøger om refusion, så vil myndighederne nemlig fortsat ikke kunne slå op og se, om ansøgerne overhovedet er aktionærer og dermed kan have ret til refusion. Så længe det ikke er et krav, at man på forhånd skal være registreret som aktionær, vil det nye system derfor ikke sikre mod svindel med refusion af udbytteskat, påpeger de tre skatte-eksperter.

- Det er fordi, det stadig vil være muligt efterfølgende at gå ind og få refusion uden at være registreret i det her system. Og vi kender ikke de enkelte aktiers ejerforhold. Derfor kan man fortsat forestille sig, at en aktie bliver udnyttet til at anmode om refusion to eller flere gange, påpeger også professor i erhvervsret, Søren Friis Hansen.

Ordførere: Ny model skal stoppes

Medarbejdere i Skat advarede allerede op gennem 00erne om, at de ikke kunne forhindre svindel med refusion af udbytteskat, så længe Skat ikke havde et register over hvem, der modtager udbytte fra danske aktier. Men som det fremgår af DR’s podcast-serie De Hemmelige Aktionærer, blev hensynet til banker og hensynet til at tiltrække udenlandske investorer prioriteret højere end en sådan registrering af aktionærerne.

Et par år efter udbytteskandalen kom offentligt frem, fremlagde en embedsmandsgruppe i 2017 forslag til et nyt system. Den eneste model embedsmændene fandt nogenlunde skudsikker, var ligeledes at indføre et krav om, at udenlandske aktionærer fremover på forhånd skulle registrere alle aktier i deres eget navn, hvis de ville have mulighed for at betale mindre i udbytteskat i Danmark.

Men både den daværende og den efterfølgende regering fravalgte endnu en gang et sådant krav om registrering af aktionærerne med henvisning til hensynet til banker og udenlandske investorer. Og det samme skete altså igen, da den nuværende regering i maj 2020 fremlagde en aftale med bankerne om en ny model.

Derfor frygter professorerne, at historien nu gentager sig, og at man forgæves investerer tid og penge i et nyt udbytteskattesystem.

- Nu går man så i gang med at udvikle et IT-system, som skal understøtte det, selv om vi på forhånd ved, at det ikke vil sikre mod den form for svindel. Det forekommer ikke at være super hensigtsmæssigt, påpeger juraprofessor Liselotte Madsen.

De to ordførere fra henholdsvis højre og venstre side af folketingssalen vil derfor nu have standset arbejdet med at realisere Skatteministeriets nye model.

- Det allerførste, der skal ske, det er, at der skal sættes stop på det her. Det skal stoppes det lovforslag, som er i gang. Der er simpelthen basis for svindel stadigvæk i den model. Ergo duer den ikke, siger de Konservatives Mona Juul.

- Det, der er fremlagt, er endnu et kapitel i historien om, hvordan de her regler er blevet udformet for at tilgodese bankerne. Det vil være katastrofalt, hvis der kommer en model nu, som vil koste mange millioner at udvikle på, og som alligevel ikke løser problemet. Derfor skal den model skrottes, mener Enhedslistens Rune Lund.

Norge vil registrere aktionærer

I Norge har regeringen besluttet, at den vil fremsætte et lovforslag, der kræver, at norske selskaber fremover skal registrere hvem, deres udenlandske aktionærer er.

- Det viser mig, at hvis man kan i Norge, så kan man vel også i Danmark, siger juraprofessor Liselotte Madsen.

Den norske regerings forslag er nemlig baseret på et nyt EU-direktiv, der siden efteråret 2020 har givet selskaber i hele EU ret til at få indberettet, hvem deres aktionærer rundt omkring i verden er.

I Norge har regeringen besluttet at gå skridtet videre, end direktivet kræver, og ligefrem pålægge selskaberne at benytte deres nye ret til at få leveret oplysninger fra bankerne om, hvem selskabernes aktionærer er.

Og da EU-direktivet allerede har gjort det let og hurtigt at indhente disse oplysninger rundt omkring i verden, er det oplagt, at det danske folketing nu også beslutter at bruge EU-direktivet til at få at vide, hvem der ejer og får udbetalt udbytte af danske aktier.

Det påpeger de tre skatte-eksperter, der alle mener, at Folketinget vil kunne bruge det nye direktiv til at forhindre den form for svindel, vi har set, hvor de samme aktier bliver brugt til at få udbetalt refusion af udbytteskat flere gange.

- I det øjeblik, man har en fortegnelse over, ’Hvem er det, der modtager udbyttet fra de pågældende selskaber?’, så forhindrer man, at flere får refusion på de samme aktier, forklarer rådgivende skatterevisor og medlem af Skatterådet, Christen Amby.

Direktiv gør det lettere at kontrollere

De nye muligheder, direktivet giver for fremover at registrere de udenlandske aktionærer, glæder da også de to ordførere fra henholdsvis højre og venstre side af folketingssalen.

- Tænk sig, at der faktisk findes en løsning, som kan løse nogle af de her ting. Det er jo det, vi skal gå efter. Problemet med den her svindel er jo, at man netop ikke registrerer sig korrekt. At man hele tiden kan undgå det, siger de Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul.

- En borgerlig norsk regering kan åbenbart finde ud af at udnytte de muligheder, som der ligger i EU-direktivet. Det burde være oplagt, at en socialdemokratisk regering i Danmark også kunne se det gode i, at man kan få oplysninger om, hvem aktionærerne er ved hjælp af EU-direktivet, lyder det også fra Enhedslistens skatteordfører Rune Lund.

P1 Dokumentar har gennem længere tid forelagt Skatteministeriet en omfattende gennemgang af sagens oplysninger og påstande med præcise referencer til bestemmelser i direktiver, forordninger, udkast til ny norsk lovgivning, skatteministeriets udkast til lovforslag m.m.

Trods gentagne invitationer har skatteminister Morten Bødskov ikke ønsket at lade sig interviewe om sagen.

Men ministeriet skriver blandt andet til P1 Dokumentar, at ministeriet ”aldrig har påstået, at det foreliggende forslag til en ny udbyttemodel helt kan hindre uberettigede udbetalinger”, og at ”Skatteministeriet fortsat arbejder på at kvalificere lovforslaget.”

- I den forbindelse vil idéer til styrkelse af modellen blive taget i betragtning, herunder gennem inddragelse af de norske overvejelser, skriver Skatteministeriet nu til P1 Dokumentar.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk