Skatteekspert: Strafrente kan fange folk i fattigdomsfælde

Nyt tiltag kan give incitament til tilbagebetaling, men strafrenten er for høj, lyder det.

Hidtil er borgere og virksomheder, der har misligholdt betalinger til det offentlige, kunnet betale ned til én procent afhængig af gældens type og omfang. (Foto: ERik Refner © Scanpix)

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil hæve renten for gæld til det offentlige til otte procent for alle, uanset hvad årsagen til gælden måtte være.

Der er fordele og ulemper med trækket, siger professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet Bent Greve. Først og fremmest kan den ensrettede sats være med til at afbureaukratisere systemet, så det bliver lettere at administrere inddrivelsen af den offentlige gæld.

Det kan også give et incitament til, at flere får betalt deres gæld, uanset om det er fartbøder, virksomhedsskat eller børnebidrag, og det taler for idéen.

Men niveauet er sat højt med otte procent.

- Det er et relativt højt niveau, man har lagt sig fast på i forhold til realkredit- og bankmarkedet. Man kunne godt opnå de samme effekter med en lavere rentesats, siger Bent Greve.

Det høje tryk kan ramme de svagere grupper i samfundet.

- Det taler imod, at nogle af dem, der skylder penge, simpelthen ikke har råd til at betale tilbage, og det vil måske give et negativt incitament. For får man først en fast indkomst, skal de igennem en tilbagebetalingsordning, og nogle vil formentlig blive fanget i en fattigdomsfælde, hvor de ikke kan komme ud af deres gæld, siger Bent Greve, der som eksempel nævner den enlige far med stor gæld, den arbejdsløse, eller folk med misbrugsproblemer, der befinder sig perifert i forhold til arbejdsmarkedet.

Otte procent får kritik fra flere sider

Skatteminister Karsten Lauritzen siger til DR Nyheder, at de hårdest ramte stadig har muligheden for gældssanering, men ser man på tallene, er det ifølge Forbrugerrådet Tænk gennemsnitligt kun 1.700 ansøgere ud af 5.500, der årligt får tilkendt gældssanering.

- Man skal vise villighed til at betale tilbage. For mange vil der gå lang tid inden, de bliver hjulpet, og den lange periode skal de bruge mange penge til at betale tilbage, og de, der gerne vil betale deres gæld, kan få svært ved det, siger Bent Greve.

Det optimale havde ifølge professoren været, hvis man i bedre tid havde tilført ressourcer og hænder til Skat, så gældsniveauet ikke havde nået den samme højde som i dag.

Renten på de otte procent møder også skepsis fra visse politikere og foreninger. Blandt andet hos den socialdemokratiske borgmester i Albertslund Kommune, Steen Christiansen, og Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund.

- Der er mennesker, som er fattige eller har afsonet dom, som skal tilbage i samfundet. Her kan det godt give mening, at de har en lavere rente, hvis det skal være realistisk, at de nogensinde skal kunne betale deres gæld tilbage, siger Rune Lund.

Også direktør for Den sociale retshjælp Sandy Madar er skeptisk for niveauet på otte procent.

- At hæve renteniveauet er bare ikke noget, der med mine ti års erfaring set gør, at folk bliver mere motiverede til at betale tilbage, for det kan de ikke gøre. Folk har i forvejen svært ved at betale hovedstolen, og det gælder også i forhold til privat gæld.

Facebook
Twitter