Skattely i Danmark: På disse to adresser bor mere end 170 selskaber

To adresser i København holder mere end 170 kommanditselskaber til, dokumenterer P1 Dokumentar.

I en lejlighed med udsigt til Christiansborg har mere end 100 kommanditselskaber til huse. Ingen kan se, hvem der ejer dem. (Foto: Christian Bjergløk Jørgensen © DR København)

På bare to adresser bor aktuelt mere end 170 kommanditselskaber. Det viser en opgørelse, som P1 Dokumentar har lavet.

Den ene adresse er en lejlighed på anden sal med udsigt til Christiansborg, den anden er et tomandskontor ved Bella Center på Amager.

Det er den slags firmaer, der som udgangspunkt er skattefri i Danmark. De har ingen danske ansatte og betaler ikke skat i Danmark.

101 af dem har samme direktør - en 49-årig mand fra Litauen.

Hvem der ejer de mange kommanditselskaber er - fuldt lovligt - usynligt i regnskaberne.

SE LISTEN HER

Facebook
Twitter