Skatteparadis eller helvede: Hvad ville der ske, hvis rige kommuner ikke gav til fattige?

Din skat kunne ændre sig drastisk, hvis politikerne droppede det 'Robin Hood-system', de gerne vil justere.

Ingen er rigtigt tilfredse, og det er blevet diskuteret længe.

Vi taler om udligningssystemet.

Det sørger ellers for at omfordele penge mellem de fattige og rige kommuner, og med lidt eventyrlig sans kunne man kalde det for et 'Robin Hood-system'.

Men det er fyldt med problemer, og derfor vil regeringen i de næste måneder forsøge at forhandle sig frem til en stor reform, der skal gøre systemet mere fair.

Men hvad ville der ske, hvis Christiansborg bad Robin Hood om at slappe af i Sherwoodskoven og helt droppede udligningen mellem kommunerne, hvor mange milliarder hvert år skifter hænder. Hvordan ville kommunerne så være stillet?

Ja, så ville jublen bryde ud i kommuner som Gentofte, Rudersdal og Hørsholm.

Her ville kommuneskatten nemlig blive barberet ned til det halve, så indbyggerne blot behøvede at betale rundt regnet 10 procent i kommuneskat.

Til gengæld skulle borgerne på Lolland betale 42 procent i kommuneskat. Dertil kommer de øvrige skatter som bundskat og topskat oveni.

Kortet herunder bygger på en opgørelse fra Social- og Indenrigsministeriet og viser, hvor mange penge der er på spil for den enkelte kommune, hvis udligningen forsvandt, og pengene blot blev fordelt pr. indbygger.

Ingen partier i Folketinget taler om helt at droppe udligningen, men alle er enige om, at der skal gøres noget.

Udligningstemaet vil også blive flittigt diskuteret på det kommunaløkonomiske topmøde, der i dag begynder i Aalborg.

Det er ganske vist ikke nævnt med et ord på den officielle dagsorden.

Men når borgmestrene mødes på gangene i pauserne og i baren om aftenen, så vil det være det helt store samtaleemne.

Det fortæller flere af dem til DR.

'Ingen ville flytte til Lolland'

For borgmester på Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (S) er det altafgørende, at der overhovedet er et udligningssystem.

Ellers ville borgerne være nødt til at betale 14 procentpoint mere i kommuneskat. Det ville ingen være med til, mener han.

- Så ville ingen flytte til Lolland. Ikke engang dem, der er på overførselsindkomst ville flytte til Lolland, fordi det ville blive så ubalanceret, siger han.

Holger Schou Rasmussen mener, at kommunen har behov for støtte. Blandt andet fordi mange unge flytter væk og ind til de større byer, hvor de store uddannelsesinstitutioner er placeret.

Samtidig rykker mange på overførselsindkomst den modsatte vej og til Lolland, fordi de ikke har råd til at bo i hovedstaden.

'Der skal være fornuft med galskaben'

Borgerne i Rudersdal kunne til gengæld have råd til ekstra ferie og måske et nyt køkken, hvis udligningen forsvandt.

Her kunne skatteprocenten i teorien falde fra 22,8 til 10,5 procent, hvis udligningssystemet blev skrottet.

Borgmester i Rudersdal Kommune Jens Ive (V) har ikke noget imod at skulle give til de kommuner, der har mindst. Det er vigtigt for at have et Danmark i balance, mener han.

- Men det skal være med den begrænsning, at der skal være fornuft med galskaben, siger han samtidig.

Galskaben opstår, når Rudersdal ikke bare skal aflevere penge til de fattige kommuner, men også til de kommuner, der er mindst lige så velstående i deres velfærd som Rudersdal, kommer det fra Jens Ive.

- Det er helt i orden at aflevere til nødlidende nordjyske kommuner, til Langeland og til Lolland, men det er vanvid, når udligningssystemet overfører til velstående kommuner, siger han.

'KL stikker hovedet i busken'

Rundt omkring i landet er borgmestrene meget uenige om, hvordan de mange milliarder fremover skal deles mere retfærdigt mellem kommunerne.

Men behovet for en reform er stort, siger blandt andre Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen (V).

- Det, der er vigtigt for Vesthimmerland, er, at vi ved, hvad vi har at gøre med fra år til år. Det har knebet gevaldigt, og vi har skullet en tur til København hvert eneste år for at klage vor nød, siger han.

Der er også borgmestre, der taler om, at Kommunernes Landsforening (KL) som arrangør for topmødet gemmer problemerne væk under dynen. KL sætter ikke udligning på dagsordenen, fordi de er bange for, at der skal udbryde politisk masseslagsmål mellem kommunerne, mener Lollands borgmester.

- De stikker hovedet i busken, siger Holger Schou Rasmussen.

Samme opfattelse har borgmester i Ikast-Brande Kommune i Midtjylland Ib Boye Lauritsen (V).

- Alle er enige om, at der er et problem, som vi ønsker at se på, men der er ikke rigtig nogen, der ønsker at snakke om det, siger han.

Selv borgmestre forstår ikke systemet

Det er ærgerligt, at Kommunernes Landsforening ikke tager emnet op, mener Ib Boye Lauritsen (V).

Selv for borgmestrene er systemet nemlig svært at forstå.

Derfor ville det være særdeles gavnligt, hvis kommunerne blev enige om, hvad problemet med udligningssystemet reelt er, så kommunalpolitikerne sammen kunne blive bedre klædt på, mener han.

Nu ender det med, at det er folketingspolitikerne, der næsten egenhændigt kan bestemme, hvad der skal gøres.

- Jeg ærgrer mig over, at KL ikke tager fat i det og i stedet kigger på Christiansborg og beder dem finde en løsning. Det skal de nok gøre, men vi får ikke fortalt, hvor problemerne er, siger Ib Lauritsen.

Formanden for Kommunernes Landsforening, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), har ikke ønsket at svare på kritikken fra Holger Schou Rasmussen og Ib Lauritsen.

Det kommunaløkonomiske topmøde begynder i dag og slutter i morgen middag.

Et udspil til en ny udligningsaftale ventes at være klar i sidste halvdel af februar.

Sådan gjorde vi:

  • Social- og Indenrigsministeriet har lavet en opgørelse for DR, der viser, hvad der ville ske, hvis udligningen forsvandt, og hvad kommunen ville få eller miste.

  • Forudsætningerne i regnestykket er, at kommunen skulle ændre sin skatteprocent for at få råd til det samme som i dag.

  • I beregningen indgår hovedordningerne i udligningssystemet: landsudligningen, udligningsordningen for kommunerne uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud og hovedstadsudligningen.

  • Hovedstadsudligningen er en mellemkommunal ordning, hvor der sker betalinger mellem kommunerne. Landsudligningen og udligningsordningen for kommunerne uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud finansieres af bloktilskuddet, der bliver betalt af alle danskere over skatten. For de ordninger fremgår det derfor ikke, hvilke kommuner, der bidrager og modtager. Omfordelingseffekten er opgjort ved at sammenholde udligningstilskuddet fra disse ordninger med en fordeling af bloktilskuddet fuldt ud efter indbyggertal.

  • Der er også andre mindre ordninger, som beskæftigelsestilskuddet, udlændingeudligningen, ø-tilskud mv., som ikke er medtaget i beregningen.