Naomi Pinholt trækker i en hvid heldragt, dækker det mørke hår med hætten og sætter en stor iltmaske hen over ansigtet.

Hun ligner en astronaut på vej til månen, men hun er en museumsinspektør på vej ind på det magasin, hvor Roskilde Museum opbevarer deres historiske genstande, når de ikke er udstillet.

Sikkerhedsudstyret er nødvendigt, for magasinet er ligesom mange andre af landets museumsmagasiner angrebet af skimmelsvamp, som både er sundhedsskadeligt for personalet og truer med at ødelægge de mange ting, som museet gennem tiden har samlet ind fra egnen.

Fortællinger om fortiden

Inde på lageret åbner Naomi Pinholt en papæske og tager forsigtigt en guldbroderet kyse op.

- Det er huenakker, siger hun og forklarer, at huerne blev brugt af kvinder i 1800-tallet og blev syet af professionelle huekoner med guld, sølvtråd og perler.

- De har stor kulturhistorisk værdi, fordi de fortæller os, hvordan folk har gået klædt for 150 år siden. Det fortæller om deres værdier og identitet. Det var vigtigt for kvinderne at gå med huerne, fordi det viste deres rang og velstand. Jo flottere de var udsmykket, des mere ved muffen var man, siger hun.

Men midt i broderierne er der nogle hvide pletter.

- Det er skimmelangreb, siger Naomi Pinholt og peger med sin handskehånd.

Skimmelsvampen er dårligt nyt, for det nedbryder med tiden genstandene. Og derudover kan museerne ikke udstille de angrebne genstande, fordi de er sundhedsskadelige.

- Jeg fik ondt i maven, da jeg opdagede det. Vi er jo sat i verden for at passe på kulturarven, og det er min opgave at gøre det. Der er mennesker, der har afleveret de her ting til os i forvisning om, at vi ville kunne vi passe på det for eftertiden, siger hun.

Gamle og utætte magasiner

Camilla Jul Bastholm er konservator med speciale i skimmelsvamp og har undersøgt forholdene på en lang række danske museer. I de seneste tre år har hun konstateret massiv skimmelvækst i 118 magasinlokaler.

- Det er et omfattende problem, som fylder meget på museerne, siger hun og tilføjer, at klimaforandringer over tid vil gøre problemet endnu større, fordi luftfugtigheden stiger.

Den massive skimmelvækst skyldes i høj grad, at mange museumsmagasiner slet ikke er egnet som magasiner, fordi de er gamle, utætte og fugtige.

- Det kan være gamle kældre, der er fugtige. Store lader og gamle lagerhaller. Det er ikke forhold, man burde opbevare sin kulturarv i, siger Camilla Jul Bastholm.

Magasinet på Roskilde Museum lever egentlig op til alle krav om temperaturer og klima, men for fem år siden brød klimaanlægget sammen, og da landet samtidig blev ramt af voldsom regn, eksploderede skimmelsvampen.

Den har ramt en stor del af magasinets 70.000 genstande, og det kommer til at koste museet millioner af kroner at få et overblik over skaderne og rense de angrebne genstande. Penge, museet ikke har.

Derfor har Roskilde Museum søgt penge fra Slots- og Kulturstyrelsen, men det er museet langtfra ene om.

Sidste år søgte 37 museer om penge til sikring eller gennemgang af deres samlinger, men kun lidt over halvdelen fik en del af de 6,8 millioner kroner, der er afsat til formålet.

Redde hvad reddes kan

Problemerne med bevaringen af kulturarven på museerne er efterhånden en gammel traver. Allerede i 2006 konkluderede organisationen Danske Museer i en rapport, at magasinforholdene på en tredjedel af landets 98 statsanerkendte museer var så dårlige, at "det ikke var muligt at bringe forholdene op på et acceptabelt niveau".

Og senest i 2014 kom Statsrevisorerne med en kras kritik af både museerne og Kulturministeriet for ikke at sikre kulturarven godt nok. Her kom det frem, at Kulturstyrelsen havde kritiseret magasinforholdene i 54 af de 68 vurderinger, de rutinemæssigt laver på museerne.

Lager i et pakhus fra 1840

Et af de museer, der har fået påtaler fra Kulturstyrelsen, er Museum Lolland-Falster.

Her bliver personalet ligesom i Roskilde nødt til at tage sikkerhedsudstyr på, når de bevæger sig ind på deres magasin, der er angrebet af skimmelsvamp.

I sine gemmer har museet omkring 100.000 genstande, men dele af magasinerne - blandt andet museets gamle pakhus i Nykøbing Falster, som er fra 1840'erne - er slet ikke egnet til opbevaring.

- Her er næsten ligeså koldt som udenfor. Der er slet ingen varme på bygningen. Der er kun affugtning, siger museumstekniker Lars Meldgaard ud gennem sin iltmaske.

Sammen med et hold kolleger har han det seneste år været i gang med at gennemgå museets samling for at "redde, hvad reddes kan".

De ting, der kan reddes, bliver flyttet til et nyt lager. Men omkring 3.000 genstande er blevet destrueret – enten fordi de ikke længere bliver opfattet som bevaringsværdige, men for en stor dels vedkommende også, fordi de er ødelagt af skimmelsvamp.

Museets direktør, Ulla Schaltz, anslår, at det kommer til at koste omkring 20 millioner kroner at gennemgå, sortere og rense samlingen, og derudover skal der bygges et nyt magasin, som vil koste i omegnen af otte millioner kroner.

Mange penge for et museum, der har et årligt budget på omkring 15 millioner kroner, som ud over bevaringsarbejdet også skal gå til arkæologiske udgravninger, udstillinger, forskning og til at vedligeholde museets bygninger.

Skulle I ikke have taget affære noget før?

- Vi har faktisk været i gang med projektet i mere end otte år og har forsøgt at flytte vores genstande fra meget dårlige opbevaringsforhold til noget mere stabilt. Men her har der på grund af klimaforandringer og tiltagende fugt også været problemer, siger Ulla Schaltz.

Direktøren erkender, at museerne til dels har svigtet deres opgave med at passe på kulturarven, men gør samtidig opmærksom på, at der hele tiden sker en udvikling, som er svær at følge.

Klimaforandringer har for eksempel skabt mere fugt i bygningerne, så problemet er blevet større. Og så mangler der stadig viden om skimmelsvamp.

- Vi ved godt, at vi skal afrense og støvsuge genstandene, men vi har ikke videnskabeligt belæg for, at det fjerner skimmelsvampen 100 procent, siger hun.

- Så set i bagspejlet kunne vi nok have gjort det endnu bedre, men vi har forsøgt efter bedste evne ud fra de penge, vi har at gøre godt med, siger hun.

Ulla Schaltz så gerne, at staten hjalp mere i forhold til at få overblik over problemet og så finde en løsning.

Museernes eget ansvar

I Kulturstyrelsen, der fører tilsyn med museerne, fastholder kontorchef Ole Winther, at det er museernes ansvar at sikre samlingerne.

- Det er simpelthen et af deres overordnede formål (...) Det er det, de får et statsligt tilskud til, siger han.

Har I som tilsynsmyndighed gjort nok for at holde dem op på den forpligtelse?

- Vi giver løbende puljetilskud og har haft kampagner kørende siden 2004 for at få saneret samlingerne og få etableret nogle større og bedre magasinforhold. Museerne er nået rigtig langt, men der er også lang vej endnu, siger Ole Winther.

Er det ikke et problem, at museerne ikke har penge til at løse problemet?

- Jeg vil ikke sige, om museerne har råd eller ikke råd. Det handler om at prioritere, kan man sige, og ja, det kan godt være en stor opgave at gå i gang med, siger han.

Kontorchefen understreger samtidig, at det er meget individuelt, hvilke forudsætninger museerne har for at gøre noget ved problemerne. Nogle har været mere heldige end andre med de bygninger, de gennem årene har fået tildelt af kommunerne til opbevaring. Og nogle museer har gennem tiden været bedre til at vedligeholde og trimme deres samlinger, hvilket gør opgaven med at løse problemerne i dag mere overskuelig.

På Museum Lolland-Falster arbejder de på fjerde år på at få penge til det nye magasin. Indtil det lykkes, flytter museumstekniker Lars Meldgaard og kollegerne de bevaringsgenstande til en idrætshal, som museet har lejet, hvor de prøver at rense skimmelsvampen af.

Lige nu er de i gang med af fjerne skimmelsvamp, der har bredt sig i en fornem karet, som museet har fået fra en af områdets store herregårde. En fin vogn med facetslebne ruder, træudskæringer og fine lædersæder.

- Det er virkelig sørgeligt, siger Lars Meldgaard.