Skjulte asbest-trussel i årevis: Hvordan kunne det gå så galt?

Selvom asbest ikke har været brugt på 'Eternitten' i årevis, gør det stadig folk syge i dag.

Omkring 292 dage om året kommer vinden fra sydvest og blæser ind over Aalborgs tage. Med en gennemsnitshastighed på lige over seks meter i sekundet fejer vinden blade, sand og støv med sig.

I byens nordvestlige del ligger den 365.000 kvadratmeter store eternitgrund, der i sin tid var omdrejningspunktet for en af Aalborgs største virksomheder - Dansk Eternit fabrik A/S - der var ejet af cementgiganten F.L. Smidth.

I et halvt århundrede spyttede fabrikken millioner af tagplader ud, der indeholdt det brandhæmmende, men også stærkt sundhedsskadelige asbest.

Selvom det i dag står klart for alle, at asbestfibre er yderst skadelige for mennesker, har det ikke altid været været sådan.

I dag ved man, at tidligere arbejdere på fabrikken og deres familier har en større risiko for at udvikle den sjældne, men meget alvorlige lungehindekræft, fordi de har indåndet støv fra fabrikken.

Et billede fra arkivet: Indgangen til Dansk Eternit Fabrik tilbage i 70'erne.

Nu viser et nyt studie, at også de, der har boet i nærheden af Dansk Eternit Fabrik i Aalborg, da fabrikken stadig brugte asbest, har syv gange større risiko for at udvikle sygdommen end resten af befolkningen.

Fabrikkens sundhedsskadelige støvskyer

Førhen sendte 'Eternitten', som den kaldes i daglig tale i Aalborg, skyer af gråhvidt støv ud over de gule og røde murstensblokke, der i dag ligger som tanger i et sirligt mønster mellem to store veje, der omkranser det område, hvor fabrikken dengang lå.

Arbejderne fra fabrikken kom hjem - hvide af støvet fra dagens produktion, og børn legede i støvet i fabrikkens baghave.

Fabrikken levede op til gældende lovgivning, dengang der blev brugt asbest i produktionen.

Men hvor længe har de daværende ejere - cementvirksomheden F.L. Smidth - egentlig vidst, at brugen af asbest var farlig?

Dansk Eternit Fabrik blev grundlagt i Aalborg i 1927, og allerede i 1930'erne begynder Arbejdstilsynet at tage billeder af arbejdernes lunger, som viser de første tegn på sygdommen asbestose. En kronisk sygdom, der også kaldes jernlunger og blandt andet giver åndenød. Asbestose skyldes indånding af asbestfibre.

Ingen besked til arbejderne

De resultater bliver sendt videre til fabrikkens tekniske direktør William Johnsen. Alt efter hvor fremskreden sygdommen var, blev arbejderne flyttet til mindre støvfyldte dele af fabrikken. Uden at arbejderne fik at vide hvorfor.

Det viser dokumenter fra den retssag, der senere blev rejst mod eternitfabrikken.

Et billede fra arkivet: Dansk Eternit Fabrik i Aalborg, december 1980. Produktion af eternitplader med asbest. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

En del arbejdere har tidligere fortalt, at den samme William Johnsen på nogenlunde samme tidspunkt selv holder op med at komme i de mest støvede dele af fabrikken.

- Siden 1960'erne har man i hvert fald vidst, at man havde det, der hed et omegnsproblem. Det vil sige, at det ikke bare var folk, der arbejder på fabrikker, som beskæftiger sig med asbest og derfor blev udsat for den her støvpåvirkning, der udviklede lungehindekræft. Det var også de, der boede i omegnen, fortæller Kurt Jakobsen.

Han er professer i virksomhedshistorie ved CBS og har skrevet flere bøger om asbest og virksomheden bag 'Eternitten'.

- Undersøgelser fra England og New York viser blandt andet, at der var en højere forekomst af ikke bare lungehindekræft, men også andre asbestrelaterede sygdomme i nærheden af de her fabrikker.

'Asbest bør forbydes'

I 1968 rejste både en overlæge fra Arbejdstilsynet og den tekniske direktør til en internationale lungekongres i Dresden i Tyskland.

- Fra den dag har man vidst i Danmark, både hos sundhedsmyndighederne og på selve fabrikken, at det ikke alene var en trussel mod medarbejderne, men også for den omkringliggende bebyggelse, for børn og familier, alle risikerede sådan set at få den her sygdom, som man jo kun får, hvis man har været i kontakt med asbest, fortæller Kurt Jacobsen og uddyber:

- Direktøren lagde det frem i bestyrelsen og sagde, at det var til fare for sundhedstilstanden i befolkningen - altså det omkringliggende samfund - så det var man dengang udmærket klar over. Men det var slet ikke på tale at indstille produktionen eller ophøre med at bruge asbest.

I Arbejdstilsynet skriver overlægen, der har deltaget i kongressen, til direktøren for Arbejdstilsynet, at hvis det er rigtigt, at én asbestfiber er nok til at udvikle lungehindekræft, så bør stoffet forbydes.

Asbest og 'Eternitten' har været diskuteret i årtier. Her kan du se et indslag fra TV Avisen fra 1986, hvor brugen af asbest og de sygdomme, det kunne føre med sig, også blev diskuteret:

Produktionen kørte videre - med asbest

Det fik dog ikke den tekniske direktør til at skifte mening, siger professor Kurt Jacobsen:

- Han ræsonnerede, at det er meget få, der bliver syge, og at det har en lang udviklingstid.

Det tager typisk 30 til 40 år fra en person udsættes for støv, der indeholder asbest, til sygdommen viser sig. Selvom direktøren understregede, at det både stadig er sørgeligt og ej trøstende for den enkelte, der rammes, måtte samfundsøkonomiske omkostninger afvejes, fortæller professoren:

- Derfor sagde direktøren for fabrikken, at hvis vi skal beskytte mod den her sygdom, så skal vi forbyde anvendelsen af asbest, men det kan vi selvfølgelig ikke af tekniske og økonomiske grunde. Derfor blev deres viden indkapslet. Medarbejderne fik ikke noget at vide, borgerne i Aalborg fik ikke noget at vide, og så kørte produktionen videre som hidtil.

F.L. Smidth har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar til DR, at alle i virksomheden er dybt berørte af denne sag.

Men fordi det er over 30 år siden, at nogen medarbejdere hos F.L. Smidth har beskæftiget sig med asbest,'har vi ikke forudsætningerne for at svare oplyst og respektfuldt på nøjagtigt, hvad hvem vidste hvornår - og hvad der i givet fald blev kommunikeret eller ikke kommunikeret', lyder det i svaret.

Professor: 'Et stort laboratorium for asbestsygdomme'

Af de 960.000 tons asbest, der blev importeret til Danmark fra slutningen af 1920'erne til midten af 1980'erne, blev 90 procent af asbesten brugt på 'Eternitten'.

- Både for kvinder og mænd er forekomsten af sygdommen i Aalborg højere end i resten af Danmark, fortæller professor ved arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital Øyvind Omland.

Han har netop udgivet ny forskning, der viser, at det ikke bare er arbejderne og deres nærmeste familier, der er i risiko for at udvikle den sjældne, men aggressive sygdom lungehindekræft.

Personer, der har boet i området omkring Eternitfabrikken har syv gange større risiko for at udvikle sygdommen end andre danskere.

- På mange måder kan man betragte Aalborg by som et stort laboratorium for asbestsygdomme. Ikke bare lungehindekræft, men også andre sygdomme, som er relateret til asbestudsættelse, siger Øyvind Omland.

- Det særlige ved lungehindekræft er, at der ikke er en anden kendt årsag til udviklingen af sygdommen end asbestudsættelse - og derfor er Aalborg interessant. Næsten al den asbest, der er blevet brugt i produktionen, har været brugt på Dansk Eternit Fabrik.

En sjælden og dominerende asbestkilde

Ved at undersøge fire skoler, der lå i vindretningen fra fabrikken, har det været muligt at følge flere end 12.000 elever født mellem 1940 og 1970. Af dem har 38 udviklet den sjældne lungehindekræft.

Det er tidligere elever fra de her fire skoler, som forskerne har brugt i undersøgelsen.
Det er tidligere elever fra de her fire skoler, som forskerne har brugt i undersøgelsen. (Foto: GRAFIK: Mads Rafte Hein)

En kræftsygdom, der skyldes udsættelse for asbest, og som i dag ikke kan kureres.

- For det første er det den eneste by i landet - og en af de få byer i Skandinavien - hvor der er en så dominerende asbestkilde, som eternitfabrikken har været i Aalborg, lyder det fra Øyvind Omland.

- For det andet har fabrikken ligget tæt på almindelig boligbebyggelse, og for det tredje har man i en årrække fragtet asbestsække på åbne lad fra havnen og op til fabrikken, med betydelig udsættelse fra asbest alene grundet transporten.

'Tusindvis er døde'

Lungehindekræft er en sjælden kræftsygdom, som rammer cirka 140 mennesker om året. Nu mistænker forskerne, at indånding af asbestfibre også kan være årsag til mange andre sygdomme.

- Det er vi ved at undersøge, og det gør vi, fordi vi tror det. Både de kendte kræftforekomster, som er kræft i lungerne, kræft i svælget, forskellige former for kræft i mavehulens forskellige organer. Og endelig om man kan få mere end en kræftsygdom alene ved at være udsat for asbest.

I virkeligheden kan mange flere være blevet syge?

- Ja, årsagen til at læger og epidemiologer er så interesserede i lungehindekræft er, fordi den er uafhængig af tobak, og derfor er den meget nem at undersøge.

Hvis du skulle give et estimat på, hvor mange der er døde af sygdommen heroppe, hvad skulle det så være?

- Alt i alt? Det er tusindvis. Jeg kan ikke komme det nærmere, men det er tusindvis, siger professor Øyvind Omland.

Vil du gerne høre mere om 'Asbestlaboratoriet Aalborg'? Klik her og lyt til P1 Dokumentar, der har netop den titel.

Hvad er asbest, og hvorfor kan det være farligt?

  • Allerede i 1960 slog forskning fast, at der var en sammenhæng mellem asbest og lungehindekræft.

  • I Danmark blev asbest gradvist forbudt fra 1972, men nogle virksomheder som for eksempel Dansk Eternit Fabrik fik dispensation til at bruge asbest til eksempelvis fremstilling af tagplader op i 1980'erne.

  • Da asbest ikke kan brænde og tåler temperaturer op til 900 °C, har det været brugt til armering, isolering og brandsikring, og det har været brugt i en lang række bygningsmaterialer op til midten af 1980'erne. Asbest er stadig lovlig at anvende i nogle få produkter.

  • Ved arbejde med asbest og asbestholdigt materiale kan der opstå støv. Støvet indeholder fibre i form af meget tynde nåle. På grund af asbestens struktur kan fibrene spaltes på langs og blive meget tynde. Når diameteren er under 3 mikrometer, kan fibrene trænge helt ud i de allermindste forgreninger i lungerne.

Kilder: Arbejdsmiljø.dk, Kræftens Bekæmpelse

Facebook
Twitter