Kortere skoledag er allerede en realitet, men det er ikke nok for SF: Åben for fire-dages-skole

Står det til SF skal folkeskolerne have meget frie rammer. Skoleledere er bekymret for overdreven frihed.

SF ønsker, at folkeskoler på en lang række punkter får mere frihed end i dag. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Præcisering: SF vil ikke droppe de nationale test, men begrænse tvangstest på skolerne.

Folkeskoler skal have frihed til at tilrettelægge skoledag, som de vil.

Det mener SF, som har opsagt den brede politiske aftale om folkeskolen. Efter et folketingsvalg ønsker SF at give folkeskolerne mere frihed, så de blandt andet frit kan korte flere timer af skoledagen, hvis der samtidig kommer flere timer med to voksne bag kateteret.

Sidste år fik 96 procent af alle landets folkeskoler dog allerede dispensation til at gøre skoledagen kortere, viser DR´s analyse af Uddannelsesstatistik fra Børne- og Undervisningsmisteriet.

- Kortere skoledage er mere en regel end undtagelse, konstaterer skoleforsker Andreas Rasch Christensen fra VIA Univercity, som fortæller, at der har været et opgør mod den lange skoledag, siden den blev indført i skolereformen.

Selvom de fleste skoler altså allerede har en kortere skoledag, ønsker SF at gå endnu længere.

SF vil have fjernet, at folkeskoler skal bruge tid på at søge dispensation, hvis de korter i skemaet. I det hele taget skal skolerne have lov til at tilrettelægge skoledagen, som de finder bedst.

- Jeg vil ikke blande mig i, hvis en skole laver en firedages-uge. Det er frihed for mig, siger SF´s undervisningsordfører Jacob Mark, som dog understreger, at folkeskolerne skal leve op til folkeskolernes formål. Derfor har han svært ved at se, hvordan en skoleuge på fire dage skal kunne lade sig gøre.

Jacob Mark (SF) fortæller i klippet, om der skal skrides ind, hvis en skole indfører en fire dages uge.

Skoleledere vil beholde de brugbare regler

Et andet forslag fra SF lyder, at mange tvangstest på skolerne, som leder op til de nationale test skal være frivillige.

Skolelederforeningen peger dog på, at de nationale test lige er blevet ændret, så de er et brugbart redskab.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen er bekymret for, hvis der bliver alt for få rammer for folkeskolen.

- Lad være med at snakke frihed, men hvordan vi skaber en bedre folkeskole med mindre styring. Jeg vil hellere se på, hvordan vi kan beholde de regler, som giver mening, fortæller Claus Hjortdal.

Frihed kan betyde en meget forskellig folkeskole

Skoleforsker Andreas Rasch-Christensen mener, at det er vigtigt at finde ud af, hvad skolerne faktisk får frihed til.

- Frihed kan blive et fluffy begreb. Frihed er ikke bare at give fri, men at sætte rammer og støtte skolerne, så de kan realisere dem, siger han.

Får folkeskolerne meget mere frihed, kan skolerne også udvikle sig i vidt forskellige retninger. Det kan ifølge skoleforskeren også være et problem.

- Vi vil gerne have, at et skoletilbud, som er folkets, og at folkeskolen er nogenlunde ensartet uanset, hvor du bor, siger Andreas RaschChristensen.

To kommuner har allerede frihed i folkeskolen

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener ikke, at SF havde grund til at opsige forliget om folkeskolen for at give skoler mere frihed.

Hun peger på, at Esbjerg- og Holbæk Kommuner som et forsøg allerede har friere rammer for folkeskolen. Samtidig forhandler partierne om frihed for skoler i hele landet.

- Vi har bevist, at man sagtens kan skabe de frihedsgrader, der skal til. Jeg er mere optimistisk i forhold til det brede samarbejde end SF, siger ministeren.

SF´s undervisningsordfører oplever dog, at Socialdemokratiet er for langsomme med at løsne regler for folkeskolen. Derfor mener Jacob Mark, at det har været nødvendigt at opsige den brede politiske aftale om folkeskolen.

- Jeg har år efter år efter år forsøgt at presse på for, at skolerne får mere frihed. Vi føler os nødsaget til at rykke nu, så vi kan lave en ny god aftale om folkeskolen efter et valg, siger han.