Skolefolk undrer sig over skrappe restriktioner: 'De unge gider ikke at være spærret inde længere'

Regeringen strammer skruen for meget, lyder advarslen fra flere organisationer.

De nye restriktioner rammer en lang række kommuner i hovedstadsområdet og på Sjælland foruden de store bykommuner Odense og Aarhus. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Regeringens hjemsendelse af elever og studerende i 38 kommuner med høj coronasmitte risikerer at give bagslag og føre til nye smittekæder.

Sådan lyder bekymringen hos flere organisationer inden for folkeskolen og gymnasiet, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) i dag bebudede nye restriktioner.

- De unge gider ikke at være spærret inde længere. Og når de har haft virtuel undervisning en hel dag, så har de brug for at komme ud og være socialt sammen.

- Derfor kunne jeg godt være bekymret for, at man ender med at flytte smitten ud, hvor den er sværere at kontrollere, siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Eleverne fra 5. til og med 10. klasse skal fra på onsdag blive hjemme og modtage virtuel undervisning, mens det samme gælder for eleverne i gymnasiet, på ungdomsuddannelser og til en vis grad de studerende på videregående uddannelser.

- Vi kan bare se, hvad der skete i weekenden på Rådhuspladsen (i København, red.), siger Claus Hjortdal med henvisning til at omkring 100 unge mødtes til en gadefest, selvom det er forbudt at samles flere end ti personer.

Claus Hjortdal undrer sig desuden over, at man i de syv nordjyske kommuner, der for nylig blev lukket ned for blandt andet at stoppe spredning af mink-mutationen cluster 5, fritog eleverne i 9. og 10. klasse for hjemsendelse.

- Der var det meget vigtigt, at afgangseleverne fik undervisning. Men nu er det lige pludselig ikke så vigtigt. Det er mærkeligt, at man ikke kan finde plads til en form for fleksibilitet, siger han.

Unge smittes uden for skolerne

Hos Danske Gymnasier, som er interesseorganisation for de almene gymnasier og hf-kurser, er formand Birgitte Vedersø heller ikke overbevist om det fornuftige i at sende eleverne hjem.

Hun påpeger, at gymnasierne og skolerne gør meget for netop at undgå, at de unge smitter hinanden.

- Man kan i hvert fald sige, at med den høje grad af smitte, som man ser blandt de unge lige nu, der er det i smitteopsporingsarbejdet tydeligt, at de unge i høj grad bliver smittet derhjemme, til fester eller andet socialt samvær frem for på skolerne.

Birgitte Vedersø skynder sig dog samtidig at understrege, at der ikke er nogen grund til at udskamme de unge, fordi de ikke altid overholder myndighedernes anbefalinger.

- Når man er 16 eller 17 år, så er det rigtig vigtigt, at man kommer ud og er sammen med sine venner. Og selvom eleverne godt ved, at det ikke er så smart, så mødes nogle af dem alligevel.

- Derfor er der også mange gymnasierektorer, der appellerer til forældrene om at tale med eleverne om det her, siger Birgitte Vedersø.

Virolog: 'Det virker panikagtigt'

Professor i virologi ved Aarhus Universitet Søren Riis Paludan bekræfter, at en stor del af smitten blandt de unge sker i fritiden.

Men regeringens hjemsendelse af elever og studerende vil have en positiv effekt på smittekurven, vurderer han.

Det vil den, fordi man samtidig lukker barer, restauranter og fritidsaktiviteter i de 38 kommuner.

- Der vil være færre sociale kontaktpunkter. Så hvis vi ser på smittetallet som eneste målestok, så tror jeg, at nedlukningen vil have en effekt, siger han.

Søren Riis Paludan mener dog ikke, at sundhedssektoren er så presset, at der er grund til så omfattende en nedlukning, som regeringen nu indfører.

I hans optik er det ikke alarmerende, at der i dag er 328 indlagt med covid-19, hvoraf 43 ligger på intensivafdelinger og 29 i respirator.

- På den bagrund virker det panikagtigt at gå så voldsomt til værks, som man gør nu. Er vi virkelig så tæt på grænsen, at det er det rigtige træk at lukke ned for det hele? spørger han.

Søren Riis Paludan mener blandt andet, at det er voldsomt at sende de unge hjem til fjernundervisning.

- Vi har set henover efteråret, at man har gradvist har skruet på tiltagene. Her kører man skruen i bund uden at kende effekten af at lukke så voldsomt ned.

- Det vil også kunne måles i elevernes indlæring. Og nogle ender måske med at droppe ud af gymnasiet. Så det er en kompleks problemstilling, siger han.

Gymnasieelever: Vi forstår alvoren

Udsigten til fjernundervisning frem til juleferien vækker ikke ligefrem begejstring hos gymnasieeleverne.

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning tror formand Ingrid Kjærgaard ikke, det ville gøre den store forskel på smittetallene, hvis eleverne fortsat kunne møde op til fysisk undervisning.

(ARKIV) Elever fra Aarhus' ungdomsuddannelser demonstrerede i august mod forlængelsen af den virtuelle undervisning. Nu vender fjernundervisningen tilbage. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Der er meget kontrollerede forhold på skolerne, hvor de er gode til at sende folk hjem, når der er opdaget smitte.

- Og der vil være en risiko for, at folk mødes i andre sammenhænge, fordi de bliver trætte og kede af at sidde derhjemme.

Ingrid Kjærgaard tror, at det har en større effekt på smittekurven, at regeringen samtidig lukker ned for barer og fritidsaktiviteter i de 38 kommuner.

- Det giver bedre mening. Men mange unge vil altså også gerne yde en ekstra indsats i de kommende uger, så kan de fejre jul sammen med deres familier og ikke mindst deres bedsteforældre, siger hun.

Lærere: Husk de sårbare elever

I Danmarks Lærerforening siger Gordon Ørskov Madsen, at han er overbevist om, at de unge godt ved, at det er alvor.

Derfor er han knap så bekymret for de unges adfærd under nedlukningen.

- Jeg har stor tiltro til de unges dømmekraft, men jeg vil alligevel opfordre til, at man som forældre taler med sine børn om, at det er en anderledes tid, hvor man ikke kan se sine venner og familie på samme måde, som man plejer.

Men det er ikke alle elever, der kan holde til en ny nedlukning, påpeger Gordon Ørskov Madsen.

(ARKIV) Lærerne er klar til at give særlige elevgrupper nødundervisning, lyder meldingen fra formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

Derfor er det nødvendigt at etablere nødundervisning til særlige grupper, sådan som man gjorde det under nedlukningen i foråret.

- Det er vigtigt, at elever med pædagogiske og sociale udfordringer stadig kan komme fysisk på skolerne og modtage undervisning, som myndighederne også har lagt op til.

- Vi ved fra foråret, at netop denne gruppe havde det meget svært ved nedlukningen af den fysiske undervisning, siger Gordon Ørskov Madsen.

DR Nyheder har efterspurgt et interview med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om nedlukningen af skolerne. Det har ikke været muligt i dag.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter