Skolefotografer: Forældre beder os fjerne deller og gule tænder på deres børn

Flere forældre vil have deres børns fotos redigeret, lyder det fra fotografer.

Edyta Sørensen fra fotovirksomheden iperspektiv er i gang med at redigere billeder af to piger, der har været inde forbi hendes fotostudie. (Foto: Dorte Fals © (c) DR)

En skæv næse, eksem eller en karakteristisk skønhedsplet.

Er det træk, der gør os unikke, eller er det skønhedsfejl, der skal slettes fra familiealbummet?

Det tager flere stilling til, nu hvor børn skal igennem en tid med skolefotos, der kan medføre tårer og følelsen af ikke at se helt rigtig ud.

DR har talt med flere skole- eller institutions-fotografer, som beretter om opkald fra forældre, som vil have retoucheret deres børns billeder.

En af dem, der særligt genkender tendensen, er Edyta Sørensen. Hun er fotograf i virksomheden Iperspektiv og oplever, at omtrent halvdelen af alle forældre vil have ændret et eller andet på deres guldklumps billede. Så de kan se helt perfekte ud.

- Jeg redigerer hele tiden. Nogle forældre kan jeg overbevise om at lade være med at ændre for meget, men nogle forældre vil absolut have, at det skal ligne et maleri.

Men hun forsøger altid at få forældrene til at vælge den naturlige løsning, fordi hun ikke mener, at retouchering er nødvendig:

- Jeg siger: Prøv at se, hvor fantastiske de faktisk er. Det er jo dokumentation af barndommen.

De er perfekte, som de er

Edyta Sørensen tager billeder af børn i vuggestuer og børnehaver i København og omegn.

Ifølge hende er det helt ned til vuggestuealderen, at forældre efterspørger redigerede billeder, fordi de vil have glansbilleder.

Hun er dog ikke selv meget for at redigere billeder alt for meget. Hendes tommelfingerregel er, at hvis det er noget, der ikke forsvinder af sig selv inden for to uger, så vil hun helst undgå at ændre det, for eksempel hvis barnet har en misfarvning på en tand eller et modermærke.

Hun ser nemlig billederne som dokumentation for, hvordan barnet ser ud.

- Børnenes udseende ændrer sig meget, især i vuggestue og børnehave. Og det er fedt at have indkapslet ændringerne i nogle gode, naturlige billeder, siger hun.

Krævende forældre

I Gauss Foto arbejder Lene Jensen med administration og har den daglige kontakt til forældrene.

Firmaet fotograferer cirka 40.000 børn om året i hele landet, fra de går i vuggestue til de går ud af folkeskolen.

De oplever en stigende efterspørgsel fra forældre om at få fjernet 'fejl’ på deres børns billeder. Ifølge Lene Jensen ringer der nogle ind hver eneste dag.

- Vi oplever, at forældrene bliver mere pertentlige over deres børn. Forældre vil oftere have bumser, sår og plastre fjernet. Så jeg synes, forældrene bliver mere og mere krævende, siger hun.

- Men vi prøver at skrue lidt ned for det. Det er jo skolefotos. Hvis de vil have et perfekt Hollywood-billede, så kan de komme ned i studiet.

Lene Jensen føler, at hun som ansat hos en skolefotograf har et medansvar for at modvirke tendensen. Derfor sørger de for, at efterredigeringen ikke løber løbsk.

Det er nemlig vand på perfekthedshjulet, hvor vi skal ligne hinanden, og netop derfor er hun også meget opmærksom på ikke at overredigere billeder.

- Vi har en politik om, at det skal være så naturligt som overhovedet muligt. Er der en dreng på 17 år med bumser, så fjerner vi dem ikke, så han kommer til at ligne James Dean, siger hun.

På den anden side vil hun nødigt se en grædende teenager, der smider sit skolefoto i skraldespanden, inden det overhovedet er kommet med hjem.

Derfor lægger Gauss Foto altid et lille filter på og mindsker de værste bumser.

- For vi ved, at det er det, folk vil have, siger hun.

Væk med bumser, sår og eksem inden de sender ud

Jesper Klausen har arbejdet i Dansk Skolefoto de sidste 35 år.

Han kan mærke, at der er en øget bevidsthed om, at det er muligt at få ændret på sit udseende. Hos Dansk Skolefoto får de nemlig flere henvendelser om at redigere skolefotos.

Men i forhold til hvor mange billeder firmaet tager, synes han, at det en lille procentdel.

Han tror, at det kan skyldes, at Dansk Skolefoto fjerner de fleste ting, som forældre plejer at ringe ind omkring, inden de sender billederne ud.

Og de prøver altid at imødekomme forældrenes ønsker, men kun inden for hvad Jesper Klausen kalder ‘rimelighedens grænser’.

- I går kom vores administrative leder ind med et billede fra en kunde, der ville have retoucheret et kæmpe kæbeparti, der synede piercet med sår efter piercinger. Jeg tror, der var en otte-ti huller over hele hagepartiet, siger han.

Men den forespørgsel sagde firmaet altså nej til. Ikke på grund af moralske skrupler, men fordi det ville tage for lang tid at retouchere.

Edyta Sørensen tager billeder i sit studie.

Kameralinsen vender indad

Edyta Sørensen tror, at det at kameralinsen vender ind mod os selv via selfies har været med til at skabe en kultur, hvor der er en meget snæver forståelse af, hvordan man skal se ud.

- Min erfaring er, at børn og teenagere, der tager mange selfies, har et meget præcist billede af, hvordan de skal se ud. Og billeder, der ikke lever op til den forestilling, kan de ikke acceptere, siger Edyta Sørensen.

Den analyse er Lene Jensen fra Gauss Foto meget enig i.

- Vi er jo vant til at se os selv med et filter på selfies. Det er den tendens, der er. Men det er ikke det, som skolefotos er eller står for, siger hun.

Edyta Sørensen støder også en gang imellem på det modsatte. For et par uger siden tog hun billeder af en lille dreng med store sår på og under næsen.

- Der sagde forældrene: Sådan er han bare, og det synes jeg, er helt fantastisk, siger hun.

Men redigering af skolefotos er ikke en rigtigt-eller-forkert diskussion for Edyta Sørensen.

Hun tog for eksempel for nyligt et billede af en 14-årig meget usikker pige, der havde voldsom eksem over hele kroppen.

- Jeg redigerede hendes eksem på billedet en smule, og det gjorde hende enormt glad. Så jeg har forståelse for de teenagere, der virkelig kæmper med deres identitet.