Skolefravær bekymrer både forældre, skoler og minister: Har store og langvarige konsekvenser

Hvis fraværet skal ned, skal eleverne inddrages langt mere, siger eksperter.

Børns Vilkår har sat en masse stole foran Christiansborg, der skal symbolisere de omkring 75.000 elever, der havde et fravær på mere end 10 procent i 2018/2019. (Foto: Dr)

Der er alt for mange tomme stole på de danske skoler.

Det mener Børns Vilkår og Egmont Fonden, der med en ny rapport sætter fokus på fraværet, som de kalder bekymrende.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 14,2 procent, svarende til flere end 75.000 skoleelever, i skoleåret 2018-2019 havde mere end 10 procents fravær.

Rapporten fra Børns Vilkår bygger også på en stor undersøgelse fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der har set nærmere på fraværet i folkeskolen, og hvilken indflydelse det har på for eksempel afgangsprøven.

- Bare man har et fravær på 10 procent, så har det alvorlige konsekvenser for ens karakterer, der bliver væsentligt lavere. Risikoen, for at man ikke får eksamen, er større, og færre af dem starter på en ungdomsuddannelse. Det har nogle ofte livsvarige konsekvenser, når fraværet kommer ud af kontrol, siger Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår, i P1 Morgen.

Kompleks problemstilling

Ifølge undersøgelserne kan der være mange grunde til, at skoleelever ikke er til stede ved undervisningen.

Fraværet skyldes både årsager hos barnet som for eksempel sygdom, men også forhold i klassen og andre forhold i familien, siger Rasmus Kjeldahl.

- Der er ikke nogle simple forklaringer. Det er nemt at sige, at det er komplekst, men det er det faktisk. Det ser dog ikke ud til, at der skulle være tale om pjæk. Børnene har kun et ønske. Det er at komme tilbage i skole.

Og børnene bliver ikke bare væk fra skole i længere perioder, fordi de ikke gider, forklarer Mikael Thastum, der er professor i klinisk børnepsykologi på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet

- Børn med mere end 10 procents fravær har det på stort set alle psykiske parametre dårligere end børn, der har lavere fraværsprocenter. Så har man betydeligt fravær, så er man også i en sårbar gruppe, som har brug for hjælp til at komme mere i skole og have det godt der.

Børns Vilkår har sat en masse stole fra skoler - på mange af dem står nedslående beskeder som denne. (© dr)

Væk fra skole i tre år

Én af dem, der trækker op i fraværsstatistikkerne, er 16-årige Melanie Ravn. Hun var stort set ikke i skole i 7., 8. eller 9. klasse. Det hele startede allerede i 2. klasse, da hun skiftede skole.

- Det gik skævt fra første dag, fordi læreren ikke vidste, at jeg kom og var ny elev. Jeg så anderledes ud. Det så de andre elever åbenbart meget dårligt på. Jeg startede med at blive ignoreret, inden det blev til mobning, hvorefter jeg blev ignoreret igen, siger hun.

Melanie Ravn var stort set ikke i skole i 7., 8., og 9. klasse. (Foto: PRIVATFOTO)

Hun fik senere at vide, at hun i gennemsnit på de tre sidste år af skolen havde mindst 61 procent fravær. Der blev holdt en masse møder med kontaktperson, psykolog og sagsbehandler, hvor de satte sig sammen med skolen og prøvede at finde på nogle alternative måder, hvor hun kunne komme tilbage.

Det endte med, at hun fik lov til selv at vælge nogle timer om dagen, som hun skulle være med til. Det startede godt, men det fungerede ikke i længden.

- Lidt efter lidt kom der flere timer på, og så var det som om, at det hele blev for meget igen. Jeg var ikke psykisk parat til det, siger hun.

Doven og deprimeret

Det var dog langt fra fordi, at hun nød at slippe for skolen. Hun havde det dårligt med sig selv og var for det meste bare derhjemme.

- Jeg følte mig doven og svag. Jeg lå bare derhjemme og var deprimeret konstant. Jeg ville ikke rigtig leve i verden og trak mig selv indad.

Selvom hun mener, at det var en god plan, der blev lagt for hende, ville hun ønske, at man havde været mere tålmodige i forhold til at få hende tilbage på skolebænken. Hun er efterfølgende begyndt i 10. klasse, hvor det går meget bedre.

Inddrag børnene

Det store spørgsmål er så, hvordan man hjælper børn og unge tilbage i skoleklassen. Børns Vilkår peger på, at man skal registrere og reagere på elevens samlede fravær og ikke kun på ulovligt fravær, da hjælp dermed kan komme for sent.

Skolerne skal også være opmærksomme på mønstre i fraværet, og så skal man allerede se nærmere på fraværet i de små klasser. VIVE's undersøgelser viser nemlig, at dem med meget fravær i udskolingen også havde det i indskolingen.

Og selvom det måske lyder indlysende, så skal børnene inddrages i højere grad, siger Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår. De mener, at koordinationen mellem forældre, skole og kommune er for dårlig.

- Det er som om, at bolden ryger ned mellem de tomme stole, siger han.

Hammer i hovedet

Hos Skole og Forældre, der er en organisation for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen, er man glade for, at der igen bliver sat fokus på fraværet i skolen.

Her har man i år fået dobbelt så mange henvendelser som sidste år fra forældre, der synes, at det er en svær situation at stå i, og formand Rasmus Edelberg kalder udviklingen uhyggelig. Det går simpelthen for langsomt med at få bredt de gode eksempler fra kommunerne ud.

- Der sker det, at politikerne griber til enkle, klare kommunikationsmidler, som i mine øjne er en hammer i hovedet på forældrene, særligt de fattige familier, der nu får taget penge. Det er bare for lidt og for sent, siger han.

Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre, er glad for, at der igen er fokus på fravær. (© dr)

En social guldåre

Rasmus Edelberg henviser til en fraværslov fra sidste år, der betyder, at forældre kan miste børnechecken, hvis børnene har for meget fravær.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kalder fraværstallene for "dybt alvorlige".

- Jeg vil gå meget, meget langt for at få fraværet bragt ned.

Hun understreger dog, at tal fra Københavns Kommune tyder på, at fraværsloven virker.

- Fraværet er faktisk halveret, siger hun, men er åben for, om den skal justeres eller strammes yderligere.

Skole og Forældre giver dog ikke meget for den løsning.

- Det er ikke tegn på en social guldåre, som ministeren kaldte det. Det er en social falliterklæring, siger Rasmus Edelberg.

I Skolelederforeningen tager man problemet med fravær meget alvorligt, og ifølge formand Claus Hjortdal, er man allerede i gang med at finde løsninger.

Men det kræver åbenhed fra både elever og forældre, hvis fraværstallet skal ned.

- Skolen kan ikke komme ind i hjemmet. Det er socialrådgiveren, der skal det.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter