Skoleleder er bekymret for stopprøver i 0. klasse: 'Det er udansk'

Der indføres tvungne sprogprøver på skoler med mange elever fra udsatte boligområder.

- Lad os droppe det med, at man kan dumpe 0. klasse, siger Marco Damgaard, skoleleder på Tingbjerg Skole. (Foto: Maria Albrechtsen Mortensen © Scanpix)

Børnehaveklasseeleverne på Tingbjerg Skole i København har i år prøvet noget, de færreste forbinder med små børn i en dansk folkeskole.

En stopprøve, hvor eleverne bliver bedømt på deres danskkundskaber.

I år sker det på forsøgsbasis og uden konsekvenser for børnene.

Men fra næste skoleår bliver sprogprøverne obligatoriske på skoler, hvor en stor andel af eleverne bor i boligområder på regeringens såkaldte ghettoliste.

Til den tid får de elever, der ikke er gode nok til dansk, ikke lov til at rykke op i 1. klasse med deres kammerater.

Om prøverne

  • Eleverne skal i løbet af 0. klasse igennem 24 obligatoriske og én frivillig sprogprøve.

  • Elever, der dumper, tilbydes et intensivt kursus i sommerferien.

  • Dumper de en ny prøve derefter, skal de som udgangspunkt gå 0. klasse om.

  • Prøverne indføres som led i regeringens strategi mod parallelsamfund.

  • Tiltaget er målrettet skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i boligområder på regeringens såkaldte ghettoliste.

  • Kilde: Regeringsudspillet "Ét Danmark uden parallelsamfund"

Skoleleder på Tingbjerg Skole Marco Damgaard har valgt, at hans skole skal være med i årets forsøg, da det betyder et særligt systematisk fokus på elevernes sprog.

Men han er bekymret, for at prøven fra næste skoleår kan bremse nogle børn i at rykke et klassetrin op, selvom de ellers har de sociale, personlige og faglige kompetencer på plads.

Og han finder det stigmatiserende, at kun nogle skoler skal sprogteste og potentielt dumpe børnene.

- Lad os fortsætte med at udvikle det her i 0.klasse og på skolerne, men lad os gøre det på alle landets skoler, og lad os droppe det med, at man kan dumpe 0. klasse. Det er udansk. Det er urimeligt, siger han.

Skoleleder Marco Damgaard er også medlem af kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune for Socialdemokratiet. (Foto: Maria Albrechtsen Mortensen © Scanpix)

Skoleekspert: Et stort psykisk pres

Forsknings- og udviklingschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen forventer, at udsigterne til at kunne dumpe kan få nogle elever og deres forældre til at lægge sig yderligere i selen.

Han vurderer dog også, at stopprøverne vil sætte børnehaveklasseeleverne under et stort psykisk pres.

- Så hvis man har den stramning, skal man virkelig sætte ind med mange pædagogiske indsatser, siger Andreas Rasch-Christensen.

'Et ægte integrationsproblem'

Elevgruppen på Tingbjerg Skole er mangfoldig. Børnene stammer fra et bredt spænd af lande, nogle af dem er børnebørn af indvandrere, andre er født i udlandet og kommet til Danmark for nyligt. Et fåtal af eleverne er det, man betegner som etnisk danske.

Ifølge skolelederen har omkring en tredjedel af skolens børn store sproglige vanskeligheder.

Hans oplevelse er, at særligt ét forhold sender nogle børn markant bagud på point allerede ved skolestart.

- Langt de fleste elever kan tale dansk, og langt de fleste har gået i daginstitution. Men vi oplever desværre stadig børn på fem til seks år, som har boet i Danmark, men ikke gået i daginstitution. Og det er altså et ægte integrationsproblem, siger Marco Damgaard.

85 procent af eleverne på Tingbjerg Skole er tosprogede, og i år har skolen 70 børnehaveklasseelever.

Mindst 12 af børnene er ifølge skolens seneste opgørelse så lidt sprogparate, at de ville stå til at dumpe, hvis det ikke var et forsøgsår. Resultaterne kan ændre sig løbende frem til sidste sprogprøve.

Marco Damgaard spekulerer på, hvordan det skal gå næste år, hvor prøverne netop kan udløse et ekstra år i 0. klasse for de sprogligt svageste elever.

Undervisningsministeriet har tidligere vurderet, at mellem 150 og 240 elever skal gå 0. klasse om på grund af sprogprøverne.

Siden har antallet af skoler, som skal indføre prøverne, ændret sig. Derfor vil det forventede antal omgængere også have ændret sig, men ministeriet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse et nyt tal.

Ikke desto mindre er der altså en forventning om, at skolerne skal finde plads til et stigende antal omgængere og sørge for at løfte deres sproglige niveau.

- Det kan jo blive en kæmpe udfordring for en hvilken som helst skole, siger Marco Damgaard.

Minister: Der skal sættes systematisk ind

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) står bag sprogprøverne, og hun påpeger, at elever med ikke-vestlig baggrund i gennemsnit klarer sig dårligere end etnisk danske elever ved afgangsprøverne i 9. klasse.

- Meget af det kan spores tilbage til manglende sprogkundskaber, helt fra de har været små elever i børnehaveklassen, siger Merete Riisager.

Ministeren synes, det er vigtigt, at der bliver sat tidligt ind med systematisk sproglæring og konsekvent opfølgning, så eleverne kan få mere ud af deres skolegang.

- Det er en hjælp til nogle børn, som desværre er blevet overset. Og det er fuldstændig forkert at antage, at det er synd for børn, at de skal lære dansk. Det er derimod meget synd, hvis vi ikke sørger for at gøre det. For så kommer de til at halte bagud i alle fag, og det kan vi ikke være bekendt.

Disse skoler deltager i årets forsøg

  • Lindeskovskolen i Guldborgsund, Borupgårdskolen og Al-Irchad Skolen i Helsingør, Langmarkskolen i Horsens, Strandgårdskolen i Ishøj, Munkevængets Skole i Kolding, Al-Hilal Skolen, Sjællands Privatskole og Tingbjerg Skole i København, Abildgårdskolen, Ejerslykkeskolen, H.C. Andersen Skolen, Al-Salahiyah Skolen og Roser Skole i Odense, Ros Privatskole i Roskilde, Sølystskolen i Silkeborg, Broskolen i Slagelse, Humlehøj-Skolen i Sønderborg, NovaSkolen i Vejle, Tornhøjskolen i Aalborg, Ellekærskolen og Sødalskolen i Aarhus.

  • Kilde: Undervisningsministeriet

Facebook
Twitter