Skoleleder siger op for rullende kamera: Der er ikke økonomi til at hjælpe børn i mistrivsel, lyder det

Der mangler penge til at hjælpe børn, der har behov for støtte, siger han.

Lance Luscombe har været skoleleder i 12 år og siger op uden at have et andet job på hånden. Han er 51 år og har også lang tid til pension. Folkeskolen er for presset økonomisk af mange børn i mistrivsel, lyder begrundelsen. (Foto: © Jeppe Bruun Christensen)

- Godmorgen. Jeg ringer for at opsige min stilling ved udgangen af september.

Skoleleder Lance Luscombe sad sammenbøjet i tusmørket i sin sofa, da han mandag morgen ringede for at sige op. I alt har han været skoleleder i 12 år. De seneste fire på Bredagerskolen i Jelling.

Han har intet andet job på hånden og er heller ikke på vej på pension.

Men han forlader sin stilling, fordi flere børn er i mistrivsel og har behov for støtte, men pengene er gennem årene ikke fulgt med til folkeskolen.

- Hvis vi skulle løse den opgave med de penge, jeg har til rådighed, så vil jeg ikke kunne se mig selv i spejlet. For så er der børn, der ikke får den støtte, som de er berettiget til, siger Lance Luscombe.

TV-avisen filmede opsigelsen i hjemmet, og så hvordan skolelederen sank ned i sædet efter samtalen.

Stemmen var træt og langsom.

- Det var hårdt. Det var en svær snak. Det var the final call. Nu er der ingen vej tilbage.

Se Lance Luscombe sige op i klippet eller TV-avisen klokken 21 eller på DRTV.

Hvert syvende barn har været i psykiatrien

Lance Luscombe siger, at opsigelsen på ingen måder skyldes forhold i Vejle Kommune, men at økonomien for folkeskolen i hele landet, hvor flere børn er i mistrivsel, ikke er fulgt med.

Gennem årene har der ifølge Sundhedsstyrelsen været en markant stigning i børn og unge med en psykisk lidelse, så hvert syvende barn har været i behandling i psykiatrien, inden de fylder 18 år.

Og samtidig oplever PPR, der står for pædagogisk og psykologisk rådgivning i kommunerne, også en markant øget mistrivsel blandt børn, viser en undersøgelse fra VIVE.

Millionunderskud fordi børn har brug for særlig støtte

Og den udvikling er noget, skolen i Vejle også har oplevet. Fire år i træk har Bredagerskolen haft et underskud på mere end to millioner kroner.

Ifølge Lance Luscombe skyldes det især, at flere børn har behov for støttetimer.

Når børn har fået en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV), kan skolepsykologen vurdere, at børnene har lovkrav på at få støttetimer i folkeskolen. Men skolen har ikke nødvendigvis økonomi til de mange støttetimer, mener Lance Luscombe.

- Jeg er blevet efterladt i en uløselig situation, hvor jeg ikke kan overholde lovgivningen og samtidig overholde skolens budget, skriver han til forældrene på skolen i et afskedsbrev.

Samtidig oplever han, at arbejdspresset som skoleleder er taget voldsomt til. Det er ikke unormalt at arbejde 50 timer om ugen og om søndagen.

Det skyldes blandt andet, at flere børn er udfordret, og som skoleleder betyder det flere møder og flere administrative opgaver. Oveni er mængden af krav, dokumentation, procedurer og lovgivning steget.

Sparetider rammer også folkeskolen

Folketingsvalget nærmer sig, og Lance Luscombe håber, at hans opsigelse vil sætte fokus på udfordringerne i folkeskolen. Han går op i politik og er tidligere byrådskandidat i Vejle Kommune.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) erkender, at specialundervisning og mistrivsel er en udfordring i folkeskolen.

- I for mange situationer står skoler uden muligheder for at levere den undervisning, børnene har fortjent og har også stået med større inklusionsopgave, end man kan magte. Når skuden først er kommet derhen, så tager det et stykke tid at få den tilbage igen, siger ministeren.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) peger på, at der er sat et tre-cifret millionbeløb af for at rette kursen op. Pengene er øremærket til flere lærere, for er der to lærere i klassen betyder det noget for alle børn og særligt for børn med udfordringer, mener hun.

Samtidig peger hun på, at ordningen med to-lærere hurtigt er spredt til de fleste kommuner.

Næste år bliver økonomien dog presset i flere folkeskoler, fordi det ifølge Kommunernes Landsforening er historisk vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen på grund af krig i Ukraine, stigende inflation og energikrise.

DR´s gennemgang af kommunernes budgetter viser, at 9 ud af de 25 største kommuner står til at spare på folkeskolen næste år.

Se Lance Luscombes afskedsbrev til forældrene på Bredagerskolen

Hvorfor bliver Lance ikke og kæmper?

Lance Luscombe føler ikke, at han stikker halen mellem benene, når han forlader folkeskolen.

- For jeg betaler en høj pris. Jeg har ikke et job eller en fuld tjenestemandspension, når jeg stopper.

Var det ikke nemmere at ændre på forholdene ved at blive som skoleleder i stedet for at sige op?

- Der er nogle ting, som man ikke kan ændre som skoleleder. Man kan ikke ændre på, hvordan skolernes økonomi bliver udmøntet. Mit største håb er, at der nu kommer fokus på, hvad der skal til for at lykkedes med folkeskolen, siger han.