Skoleledere i ghettokommuner siger nej til stopprøver i 0. klasse

Det er en dårlig ide at indføre stopprøver efter 0.klasse. Det svarer 57 ud af 70 skoleledere i en ny rundspørge.

Det strider mod de grundlæggende værdier i folkeskolen, siger Rasmus Bonde, der er skoleleder på Skolen på Amagerbro i København.

Liberal Alliances forslag om at indføre stopprøver for børn i 0. klasse får en kølig modtagelse af skolelederne i de kommuner, der står på regeringens ghettoliste.

- Jeg synes, det er alt for tidligt. Det strider mod de grundlæggende værdier i folkeskolen, siger Rasmus Bonde, der er skoleleder på Skolen på Amagerbro i København.

I en rundspørge for DR Nyheder, hvor 70 ud af 278 skoler fra kommuner på regeringens ghettoliste har svaret, svarer 56 skoleledere, at det en "dårlig" eller "meget dårlig" ide at indføre en stopprøve i slutningen af 0. klasse. Kun fire skolelederne mener, at stopprøver er en god ide.

På Skolen på Amagerbro kender de godt til udfordringen for særligt med børn i 0. klasse, alligevel mener skoleleder Rasmus Bonde ikke, at stopprøver er en god løsning.

- Jeg synes helt bestemt, det er en udfordring, at der er flere, der er dårlige til dansk.

- Man skal ikke flytte børnene op i første klasse, hvis ikke de er klar til det, men jeg synes også, vi skal være realistiske og sige, vi lever i et samfund, hvor vi udvikler os forskelligt, siger skoleleder Rasmus Bonde.

Hos Skolelederforeningen er man også kritiske over for at indføre stopprøver for de sprogligt udfordrede elever.

- Vi synes ikke særlig godt om forslaget, fordi vi i forvejen har en lovgivning, der gør, at vi kan få børnene til at gå om, hvis vi synes, de ikke er klar til det, siger formand for skolelederforeningen, Claus Hjortdal.

- Altså vi skal jo ikke straffe barnet, fordi der er sket en dårlig integration.

LA: Det er nødvendigt med stopprøver

Trods kritikken fra skolelederne mener integrationsordfører fra Liberal Alliance, Laura Lindahl, at stopprøver er nødvendigt:

- Vi er nødt til at insistere på en stopprøve, for vi er nødt til at insistere på, at man kan det dansk, der er nødvendigt, for at man kan følge med i 1. klasse, 2. klasse og derop af. Ellers får man simpelthen ikke det faglige udbytte ud af folkeskolen, siger hun.

- Jeg har godt hørt folk sige, de tror, det er traumatiserende for de her børn at dumpe i 0. klasse, men jeg tror faktisk, det er meget værre at gå ni år i skole og konsekvent være bagud i forhold til deres etnisk danske klassekammerater, fordi man fra starten af ikke havde de fornødne sprogkundskaber. Så jeg mener faktisk, at det vil være en hjælp at sætte ind over for de her børn, siger Laura Lindahl.

Men Skolelederforeningen er uenig:

- Man gør børnene en bjørnetjeneste, hvis ikke man sørger for, de har et ordentligt sprog. Det skal forældrene, det skal børnehaverne, og det skal skolerne samarbejde omkring. Men det får de ikke ved, at man laver en stopprøve.

- Man skal starte helt nede i børnehaven sammen med forældrene for at undgå, at de kommer bagud i starten, siger Claus Hjortdal.

Minister overvejer stopprøver

Selvom forslaget kommer fra undervisningsministerens eget parti, vil Merete Riisager (LA) hverken be- eller afkræfte om stopprøver bliver en del af regeringens kommende integrationsudspil.

- Nu skal vi lave vores egen parallelsamfundspakke i regeringen, som snart skal fremlægges, og den kan jeg selvfølgelig ikke gå ind i, men jeg noterer mig selvfølgelig, hvad de forskellige ordførere siger og kommer med.

Men synes du, det er en god ide med stopprøverne?

- Under alle omstændigheder kommer vi til at lave et stilskifte. I parallelsamfundspakken kommer vi til at stille meget højere krav til borgere, som enten kommer hertil eller er født og opvokset her i forhold til at deltage i det samfund, de bor i. Og det handler også om, at man må tage ansvar for sine egne børn, siger undervisningsministeren.