Skoleledere: Nogle børn taler dårligere dansk end før nedlukningen

Nedlukningen har især påvirket de sprogligt svage to-sprogede elever, lyder det.

Fire elever modtager målrettet sprogundervisning på Munkevængets Skole i Kolding efter den månedlange nedlukning af skolerne. (Foto: Dennis Olsgaard)

Nogle børn må lede lidt længere efter ordene.

Andre er begyndt at bruge ord og grammatik, man normalt kun bruger på arabisk - også når de taler eller skriver på dansk.

Efter den månedlange corona-nedlukning melder fire skoleledere på skoler med mange to-sprogede elever nu, at nogle børn har sværere ved at tale eller skrive dansk, end de havde tilbage i efteråret, før nedlukningen.

- Selv før corona, havde vi jo en stor gruppe af elever, der har et mangelfuldt ordforråd. Måske snakker de slet ikke dansk derhjemme, måske snakker de generelt ikke særlig meget. Og når man så ikke kommer i skole og kan øve sit hverdagssprog, så er nogle børn desværre sat ret meget bagud nu. Det er rigtig alvorligt, siger Marco Damgaard.

Han er skoleleder på Tingbjerg Skole, hvor over 80 procent af eleverne har ikke-vestlig herkomst.

Marco Damgaard fra Tingbjerg Skole ser med stor alvor på problemet.

Også Strandgårdskolen i Ishøj, Munkevængets Skole i Kolding og Søndervangskolen i Aarhus, der alle har en stor andel af to-sprogede elever, oplever, at nedlukningen kan mærkes på nogle af børnenes danske sprog:

- Vi plejer altid at kunne høre på nogle af børnene, at deres sprog bliver forringet efter en sommerferie, hvor der måske ikke er blevet talt særlig meget dansk. Men denne her nedlukning svarer jo til flere sommerferier i træk, og det kan man desværre godt høre på nogle af børnenes danske, siger skoleleder på Munkevængets Skole i Kolding Stine Kirk Jensen.

For eksempel kan man se, at visse ikke-danske ordlyde og vendinger sniger sig ind i nogle af børnenes danske skriftsprog, forklarer skoleleder på Søndervangskolen i Aarhus, Rani Bødstrup Hørlyck:

- Jeg har lærere, der fortæller, at nogle børn tager sætningsopbygning og ordvalg, der er særligt for arabisk, med ind i det, de skriver på dansk. Også selvom de i efteråret havde lært at sortere de ting fra, siger Rani Bødstrup Hørlyck.

Kan få store konsekvenser

Forskningschef på VIA university College, Andreas Rasch-Christensen, der bl.a. har fokus på tosprogede børn, er ikke overrasket over, at nogle børn taler eller skriver dårligere dansk nu, end før nedlukningen.

Han kender også til “sommerferie-effekten”, hvor nogle børn taler dårligere dansk efter en lang ferie, og ifølge Andreas Rasch-Christensen var nedlukningen endnu værre.

Og selvom børnene nu er tilbage i skolen, kan nedlukningen og sprogtabet hos de sprogligt mest udsatte børn risikere at få alvorlige - og langvarige - konsekvenser:

- Det kan godt gå hen og få konsekvenser for børnenes skolegang og fremtid, hvis ikke der bliver sat ind, siger Andreas Rasch-Christensen og slår fast, at det vil kræve et målrettet og intensivt fokus på sproget hos de børn, der har behov for det.

- Hvis man tror, at nu kommer børnene tilbage, og så er alt godt igen, så tager man fejl. Det tabte skal indhentes, og der venter et genoprydningsarbejde, som vil tage lang tid.

Ukendt omfang

DR Nyheder har også være i kontakt med tre skoler med en stor andel elever med ikke-vestlig herkomst, der melder, at de ikke umiddelbart oplever sproglige tab hos eleverne.

Fælles for dem er, at de har haft mange af eleverne i nødpasning. Men på flere skoler har nødpasning ikke altid været en mulighed, blandt andet på grund af smitteudbrud på skolerne, hvor børnene automatisk bliver sendt hjem.

Det har for eksempel været tilfældet på Munkevængets Skole i Kolding, der havde et stort udbrud tidligere på året.

- Der har simpelthen ikke været noget at gøre. Når der er smitte på skolen, skal alle selvfølgelig hjem, siger skoleleder Stine Jensen.

Der er over 44.000 elever på landsplan, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, men der findes endnu ingen undersøgelser af corona-nedlukningernes effekt på to-sprogede børns danskkundskaber.

Spørger man Andreas Rasch-Christensen, kan han dog godt frygte, at de fire skoler ikke står alene med udfordringerne.

- Der er jo skoler, der i forvejen har sprogudfordringer, og jeg kan godt være bekymret for, hvordan det ser ud på de skoler, der måske ikke har helt samme kompetencer eller fokus på sprog, som de skoler, I har talt med, lyder det fra Andreas Rasch-Christensen.

“Massiv” satsning på sprog

På alle fire skoler har man netop valgt at sætte ekstra ressourcer og tid af til udvidet sprogstøtte - ikke bare i den kommende tid, men hele det kommende skoleår.

For eksempel vil man på Søndervangskolen i Aarhus skrue markant op for sprog-undervisningen, så eleverne får daglig, målrettet sprogstøtte.

- Vi har længe haft fokus på sprog, men nu bliver det intensiveret, vi laver en massiv satsning, forklarer Rani Bødstrup Hørlyck. Desuden vil man på skolen indføre flere forældremøder og arrangere fællesspisning med forældrene for at styrke samarbejdet omkring blandt andet børnenes sprog.

Stine Kirk Jensen er skoleleder på Munkevængets Skole i Kolding, der har været særligt hårdt ramt af coronaudbrud og medfølgende nedlukninger. Og det kan mærkes på nogle af børnenes danske sprog, siger hun. (Foto: Dennis Olsgaard)

Samtidig er det dog vigtigt, at den særlige sprogstøtte ikke tager alt for mange ressourcer fra resten af undervisningen, lyder det fra Stine Kirk Jensen fra Munkevængets skole i Kolding.

Hun derfor efterlyser, at der bliver sat ekstra midler af fra politisk side, så lærerkræfterne ikke bare bliver taget fra de andre børn, der på andre måder også har brug for støtte efter den lange lockdown.

- Det er helt, helt essentielt, at vi som skole får de ressourcer, der skal til for at løfte denne her sprogstøtte. Vi skal for eksempel have meget mere én-til-én undervisning, så det er politikerne nødt til at prioritere i den kommende tid.

I efterlyser flere ressourcer, men er det ikke grundlæggende forældrenes ansvar at sikre, at deres børn har et brugbart dansk?

- Forældrene har helt sikkert et stort ansvar for deres børns sprolige udvikling, men nogle forældre har måske ikke forudsætninger til at læse eller tale dansk med deres børn, måske går de selv på sprogskole, som jo også har været lukket ned. Og så er det bare sådan, at vi som samfund må hjælpe og tage lidt over, siger skolelederen fra Munkevængets skole.

Ifølge Socialdemokratiets børne- og undervisningsordfører, Jens Joel, har regeringen "blikket stift rettet mod" de elever, der har lidt mest under coronanedlukningen, heriblandt også de mest sprogligt udsatte tosprogede elever:

- Vi sidder netop nu og forhandler med de andre partier om, hvordan vi kan samle op på både det faglige efterslæb og trivslen. Og jeg håber, vi kan lande en bred aftale, der sikrer, at skolerne efter sommerferien har mulighed for at sætte ind der, hvor der er brug for en ekstra indsats.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk