Skoleledere og forsker: McKinsey er et paradoksalt valg til folkeskolen

Skolelederne frygter, at de bløde mål som elevernes kreativitet og innovation ikke vil blive evalueret.

Konsulentfirmaet McKinsey skal stå for implementeringen og opfølgningen på folkeskolereformen og den netop vedtagne erhvervsuddannelsesreform (Arkivfoto). (Foto: Jeppe Bjoern Vejloe © Scanpix)

- Vi har ikke brug for en yderligere stramning af New Public Management-skruen i folkeskolen, siger Anders Balle, der er formand for skolelederforeningen.

Han frygter, at beslutningen om at lade konsulentfirmaet McKinsey implementere og følge op på indførelsen af folkeskolereformen og erhvervsuddannelsesreformen vil betyde, at der bliver målt på få mål med hårde facts.

Bløde værdier lige så vigtige

- Det er nemt at måle, om eleverne kan læse og regne, men om de bliver gode kreative og innovative mennesker, der kan blive aktive samfundsborgere, er svært at måle, og det er vist slet ikke med i målingerne, siger han.

- Vi er nødt til at dreje undervisningen i retning af de mål, der måles på, og det bliver for indsnævret. Jeg har ikke noget imod at følge op på reformen, men jeg er imod at koncentrere målingen på hårde facts, fordi det går ud over de bløde værdier, der er lige så vigtige, siger Anders Balle.

Fokus på økonomiske nøgletal

Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på Via University College og af undervisningsminister Christine Antorini (S) er udpeget til formand for de ekspertgrupper, der skal formulere de nye læringsmål, frygter også, at der ved evalueringen af reformerne ikke kommer fokus på det pædagogiske indhold.

Han undrer sig over, at arbejdet ligger i Finansministeriet og ikke i Undervisningsministeriet.

- Det forekommer mig, at der er en meget stærk ministeriel kontrol. Der skal ikke kun være fokus på økonomiske nøgletal, for jeg antager, at der vil være en finansministeriel logik og ikke pædagogisk og praktisk logik, siger han.

- Det er et paradoksalt valg ikke at tage pædagogiske forskere, eksperter og skolefolk med ind over. Jeg frygter, at besparelser og effektiviseringer undersøges, og at intentionerne om at fremme mere læring bliver trængt i baggrunden, siger Andreas Rasch-Christensen.

Indblik i skolens hverdag

Han har svært ved at se, hvordan man vil undersøge flere mål i folkeskolereformen.

Det gælder blandt andet intentionen om nye mål i alle fag, nye måder at lede skolen på, understøttende undervisning og en længere og varierende skoledag.

- Hvis den slags forhold skal undersøges, kræver det indblik i skolens hverdag. McKinsey har mange kompetencer, men ikke nødvendigvis inden for pædagogik, skoleområdet og erhvervsuddannelser, siger han.

Facebook
Twitter