Skolelederformand undrer sig: Er det nu pludselig livsfarligt at gå i skole?

Der er ifølge skolelederforeningens formand "en sjov dobbelthed" i først at skrue op for antallet af timer for kort efter at skrue ned igen.

Skoletiden er igen kommet til debat, efter en række skoler er begyndt at skære ned på antallet af undervisningstimer. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, kan godt se det paradoksale i, at en række skoleledere skærer timer af skoleskemaet - kun halvandet år efter at de blev sat på.

- Der er en sjov dobbelthed i det her, og jeg kan som formand for skolelederne også godt undre mig over, at alle inklusiv forældrene for fem år siden sagde, at børnene gik for lidt i skole. Nu har vi givet dem en længere skoledag, og så er det pludselig nærmest livsfarligt at gå i skole, siger Claus Hjortdal og fortsætter:

- Der er nogle bevægelser i samfundet, som ikke altid er præget af logik.

Mulighed for at droppe timer

Reaktionen kommer i kølvandet på en rundspørge fra Berlingskes børneavis, Kids' News, hvori ni kommuner svarer, at de har givet skolelederne mulighed for at udnytte en mulighed i Folkeskoleloven for at give børnene en kortere skoledag.

Skolelederne kan droppe nogle af de timer, der er afsat til understøttende undervisning, hvis de mener, det giver mere mening at lægge den understøttende undervisning ind i de andre timer. Det sker i form af en ekstra underviser.

Men det bliver undervisningen ikke nødvendigvis bedre af, advarer Claus Hjortdal.

- Hvis man bare laver mere af det samme, så giver det ikke mere kvalitet. Så man skal gentænke, hvad man vil bruge undervisningen til, hvis man sætter to lærere på.

Derudover er der intet økonomisk at hente på at droppe skoletimer og flytte mandetimer. Og skolelederne, lærerne og eleverne skal stadig nå det samme, pointerer Claus Hjortdal.

- Man skal leve op til fuldstændig det samme omkring en åben folkeskole, ud-af-skolen-aktiviteter og så videre, som ellers har ligget i den understøttende undervisning.

Påmindelse fra Undervisningsministeriet

Otte ud af de ni kommuner har valgt at give skolerne mulighed for at rykke rundt på den understøttende undervisning, efter Undervisningsministeriet i et brev den 13. januar 2016 mindede kommunalbestyrelserne om muligheden.

Men muligheden var der også, da den nye folkeskolelov trådte i kraft.

Hvorfor benytter skolederne sig først af muligheden nu?

- Vi har nok haft mere fokus på, at vi skulle udnytte tiden, for vi har i mange år bedt om at have eleverne i længere tid. Det har været et ønske fra skolerne og lærerne, så de kunne komme i skoven, til virksomheden eller andet, siger Claus Hjortdal.

Hvorfor begynder nogle skoleleder så at skrue ned for timerne igen?

- De har måske indset, at de alligevel ikke kan udnytte tiden ordentligt på grund af dårlig økonomi, siger Claus Hjortdal.

Ikke boller og kakao i alle hjem

Skolelederformanden vil ikke entydigt tage stilling til, om det er en god eller dårlig idé at skrue ned for timeantallet igen.

- Der er en del børn, der ikke kommer hjem til boller og varm kakao, og så kan det være en god idé at lade dem blive længe i skolen, hvor der er nogle kompetente og nærværende voksne, som tager sig af dem og lærer dem at omgås hinanden, siger Claus Hjortdal og kommer i samme åndedrag med et argument for at give børnene tidligere fri.

- Omvendt kan man sige, at vi har fået det højeste undervisningstal i OECD-landene, så det kan godt være, at skruen er strammet for meget.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, har det umiddelbart ok med, at en række skoleledere vælger at forkorte skoledagen.

- Hvis man bruger ressourcerne på at skabe højere kvalitet i de timer, eleverne får, kan der være god mening i det, siger han til Berlingske.

https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1115238331860023

Facebook
Twitter