Det er de færreste skoler i Danmark, der har sit eget våbenskjold og har adresse på et gods.

Eller som har sin eget sprog, hvor "gas" betyder slik, og en "frime" en fritime.

Men på Herlufsholm Kostskole, der er grundlagt i 1565, gør man en dyd ud af at være ualmindelig.

"Er Herlufsholm en eliteskole? Ja, det er vi. For dig, der vil og kan", skriver rektor Mikkel Kjellberg på skolens hjemmeside.

Nu er rektor og Danmarks ældste kostskole inde i det, der på moderne dansk kaldes en "shitstorm".

Efter en dokumentar på TV 2, 'Herlufsholms Hemmeligheder', hvor tidligere elever fortæller om en kultur præget af vold og krænkelser, har rektoren i dag været på rundtur til flere medier.

Han siger, at man nu vil "afskaffe eller ændre alle traditioner, der har en flig af usund kultur".

- Der kan være nogle ting i de traditioner, vi har på skolen, som bliver tolket forkert, siger han.

- Og hvis de kan det, så skal vi lave dem om. Det kommer vi til at gøre. Det bliver en gennemgribende ændring af de traditioner, vi har, siger Mikkel Kjellberg til DR.

Præfektordning under kritik

Det er uvist, om det vil gælde traditioner som skolens præfektordning, hvor ældre elever skal tage sig af og "opdrage" på yngre elever.

Ifølge mobbeforsker, ph.d. og jurist Helle Rabøl Hansen, der har gennemgået sagerne fra TV2's dokumentar, er muligheden for overgreb nemlig vævet ind i skolens kultur.

- For det første er der overgreb mellem elever af uformel karakter. Men krænkelse to er, at det læner sig op ad præfektsystemet, hvor ældre elever er en slags kontrollanter for ro, orden og disciplin, siger hun.

- Den tredje krænkelse er, at en del af de her sager ikke er nået ud i offentligheden, men reguleres af en slags internt mæglingssystem, siger forskeren.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har i dag meldt ud, at hun vil samle et flertal for at afskaffe præfektordninger.

- Det her ser ud til at være så alvorligt, at vi over hele det politiske spektrum må se hinanden i øjnene og spørge, om de nuværende regler simpelthen er for slappe, skriver hun på Facebook.

Kongelige og kendte blandt eleverne

Når sagen har fået så meget opmærksomhed, skyldes det også, at Herlufsholm Kostskole stikker ud i det danske skolelandskab.

Det fortæller professor Ning de Coninck-Smith, der blandt andet har skrevet bøger om dansk skolehistorie.

- Nu er det så Herlufsholm, men det kunne måske lige så godt være en af Danmarks andre kostskoler, siger hun.

- Men det er klart, at alle vores fordomme er mobiliseret, når det handler om Herlufsholm, fordi skolen har fået positioneret sig som de riges og magtfuldes skole, siger Ning de Coninck-Smith, der er professor ved DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

Flere af kongehusets børn har gået på Herlufsholm. Det samme har genkendelige navne fra succesfulde familier som Hummel-direktør Christian Stadil og skuespiller Pilou Asbæk.

- Det, vi forbinder med Herlufsholm, er jo det her netværk. Du giver dine børn et netværk og kammerater i hele verden, som du kan trække på senere, siger Ning de Coninck-Smith.

- Forældre er enormt bekymrede for at deres børn ikke lærer nok og ikke kommer langt nok i livet, og der er Herlufsholm jo et af de bud, der melder sig, hvis du gerne vil noget særligt for dine børn, siger hun.

Rektor udleverede bog om ondskab på kostskole

Skolen "for adelige og ærlige mænds børn" blev etableret af Herluf Trolle og Birgitte Gøye i 1565 i et tidligere kloster. I dag koster det 157.000 kroner om året at have sit barn på kostskolen.

Men faktisk har skolen i nyere tid måtte kæmpe for at genvinde sin position som eliteskole.

I begyndelsen af 1990'erne fravalgte mange udlandsdanskere og deres børn skolen, der mest var kendt for en konflikt mellem den tidligere rektor og forstander.

Da den nu tidligere rektor Klaus Eusebius Jakobsen kom til, indledte han derfor en genrejsning af skolen. Han bragte dagselever ind for at åbne skolen mod omverdenen og fik bragt karaktergennemsnittet op.

Han indledte også, efter eget udsagn, et opgør med kulturen.

Til Politikens Skolemonitor har han fortalt, hvordan han udleverede bogen 'Ondskaben' af svenske Jan Guillou til lærerne.

I bogen beskriver forfatteren, der selv gik på kostskole, hvordan præfektsystemet udnyttes af de ældre elever til at begå vold og overgreb mod de yngre.

Den slags afstraffelse skulle ikke finde sted på Herlufsholm, lød rektors budskab.

- At man overlader opdragelsen - ikke uddannelsen - af de yngre elever til de ældste elever. Det bryder jeg mig ikke om. Overhovedet, fortalte Klaus Eusebius Jakobsen i 2017 til Skolemonitor.

Han fik dog ikke afskaffet præfektsystemet, men han fjernede de ældre elevers mulighed for at straffe eller udsætte de yngre elever for psykisk vold.

Dokumentar har været et 'wake up-call'

Måske er det derfor, den nuværende rektor i dag siger, at han ikke kan genkende billedet, der tegnes i TV2's dokumentar.

- Jeg synes ikke, at den helt fair repræsenterer den hverdag, vi har på skolen. Den præsenterer det, som om vold er normen og ikke undtagelsen, siger Mikkel Kjellberg, der blev rektor i 2019, men har være tilknyttet skolens ledelse i 18 år.

Men han siger også, at beretningerne fra tidligere elever har været et wake up-call.

- Jeg har været overbevist om, at vi har taget et solidt livtag med tidligere tiders hårde kultur på skolen. Det er ikke sikkert, at vi er kommet langt nok. Det er der meget, der nu tyder på, siger han.

Han varsler "massive skærpelser" af skolens ordensreglement. Skoleprofessor Ning de Coninck-Smith undrer sig dog.

- Det, som jeg har svært ved at forstå, er, at vi siden begyndelsen af 00’erne har haft massivt fokus på mobning i skolesystemet. Alle folkeskoler har lavet anti-mobbe-politik, siger hun.

- Det undrer mig virkeligt, at der kan gå så lang tid, før man begynder at tage det alvorligt på Herlufsholm, siger hun.

En del af skolens profil og kendemærke

Ifølge mobbeekspert Helle Rabøl Hansen kan skolens elitære position have været med til at holde en usund kultur i live.

- Der er en slags lukket system, hvor ledelse og forældre, der selv har gået der, og som sender børnene derhen, er en slags loge med en lukket kreds, der har reproduceret og holdt kulturen gående, siger hun.

- Der har været en form for stiltiende accept og samtykke i miljøet gennem flere generationer. Det er blevet en del af skolens interne profil og kendemærke, siger hun og tilføjer:

- Man accepterer normen og ser den ikke som problematisk, fordi man er blevet bevidst blind på det ene øje.

Men nu har tidsånden også indhentet Danmarks ældste kostskole.

- Jeg tænker, at det er ligesom MeToo. Porten er slået op. Man kan ikke have en skolekultur, der er baseret på vold, mobning og frygt, hvis det er det, der er tilfældet, siger Ning de Coninck-Smith.

Hun nævner, hvordan gymnasier har slået ned på såkaldte "putte-fester", og universiteter har forsøgt at tøjle rusture og indvielsesritualer.

- På den måde er ungdomskulturen på Herlufsholm ikke meget anderledes end på andre skoler og gymnasier, men det, der gør det særligt, er, at man åbenbart har opbygget de her traditioner gennem mange årtier, siger hun.

Nu har skolen indtil videre iværksat en ekstern advokatundersøgelse, der skal se på, om der er begået fejl.