Skolernes dataskatkiste: Hvad bliver gemt om dit barn?

Få et overblik over, hvilke oplysninger skolerne gemmer om eleverne.

Et digitalt skoleliv giver en stor produktion af data om eleverne. (Foto: Grafik: Clara Juliane Münnecke © dr)

Mandag efter efterårsferien tager de fleste danske folkeskoler hul på et nyt kapitel i en omfattende digitalisering af folkeskolen: de tager systemet Aula i brug, der skal erstatte Skoleintra.

I forvejen bruger folkeskolerne digitale platforme til en stor del af undervisningen.

Det betyder, at børnene trækker en hale af data efter sig igennem deres skoletid.

Her kan du se, hvad det er for nogle oplysninger, der bliver gemt.

1

Aula

Aula er det sted, hvor al kommunikation mellem elever, lærere og forældre skal foregå. Aula vil blandt andet byde på opslagstavler, booking af forældremøder og den digitale afløser for kontaktbogen.

Samtidig vil Aula være det sted, hvor man kan klikke sig videre til data, der kommer fra de andre digitale løsninger, som eleverne skal stifte bekendtskab med.

Al den information vil blive gemt i hele barnets skoletid.

Lærere, elever og forældre har adgang til data.

Aula lover at leve op til et dataetisk regelsæt – og at eksterne leverandører, der laver tilføjelser til systemet, gør det samme.

Aula bliver taget i brug over det meste af landet mandag i uge 43, men en række kommuner har valgt at udskyde systemet.

2

Læringsplatforme

Alle skoler skal bruge en læringsplatform, der kan bruges til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere elevens undervisning. Kommunerne kan selv vælge, hvilket system de vil bruge. Derfor findes der i dag fem forskellige: EasyIQ, ItsLearning, MinUddannelse, Meebook og MoMo.

Her kan man finde blandt andet elevplanen, evalueringer af eleven og opgaver, som eleverne har afleveret. Derudover er systemet forbundet med de digitale læremidler.

Data gemmes som udgangspunkt i hele elevens skoletid, og eleven, lærerne og forældrene har adgang.

Kommunerne har ansvaret for, at dataen kun bliver brugt af lærere, elever og forældre, og de skal de sikre sig gennem aftaler med de virksomheder, der laver læringsplatformene.

3

Digitale læremidler

De digitale læremidler er afløseren for skolebøger og opgavehæfter på papir.

Det er tjenester, hvor børnene kan løse matematikopgaver, eller e-bøger til danskundervisningen, hvor man kan svare på tilhørende spørgsmål.

Data, som for eksempel elevernes besvarelser, bliver gemt og kan ses af lærere, elever og forældre. Resultater og lignende kan også overføres tilbage til læringsplatformen og/eller Aula.

Kommunerne har ansvar for dataen og skal indgå en databehandleraftale med leverandøren. Leverandøren skal love ikke at bruge data eller give den videre.

4

Gratis løsninger på nettet

Mange folkeskolelærere bruger også gratis løsninger på nettet i undervisningen. Det kan for eksempel være tjenesten Kahoot til at lave quizzer, Facebook, Padlet og en lang række andre.

Her er der ikke nødvendigvis indgået nogen aftaler mellem tjenesten og skolen om, hvad data må bruges til.

Kommunernes Landsforening opfordrer derfor til, at man som lærer tænker sig grundigt om, før man bruger tjenester, hvor der ikke er indgået en aftale.