Krigen i Ukraine, tørke i Europa og en vindstille sensommer har igen stillet Danmark overfor store udfordringer på el-fronten.

Ikke nok med at priserne på energi den seneste tid har været på himmelflugt, så kan helt almindelige elkunder til vinter risikere at få slukket for strømmen i op til to timer ad gangen - uden varsel fra myndigheder.

- Det er første gang i rigtig, rigtig mange år, at vi er i en situation, hvor det kan blive nødvendigt, siger direktør i Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw.

Han forklarer, at en såkaldt kontrolleret strømafbrydelse kan blive nødvendig, hvis vinteren bliver både kold og vindstille - for så kommer der ikke noget energi fra vindmøllerne.

Og når der ikke produceres den mængde energi, som der bliver brugt, så må man slukke for strømmen i perioder.

Sådan foregår det

Det er først dagen før en eventuel kontrolleret strømafbrydelse, at Energistyrelsen bliver klar over, om der kan opstå et problem med manglende strøm.

Hvis det sker, kommer Energinet på banen. Det er et statsligt selskab, der står for at drive den danske energiinfrastruktur og for at sikre, at der er balance mellem strømforbrug- og produktion.

Herefter tager Energinet kontakt til de enkelte elhandelsselskaber og beder dem om at opretholde balancen. Det kan være ved at få store strømforbrugere til at skrue ned - for eksempel kraftvarmeværker, der opvarmer vand med store elkedler.

Hvis ikke plan A lykkes indenfor et døgns tid, så rykker Energinet til plan B og melder til el-leverandørene, at de skal gøre klar til at lukke ned for strømmen hos en procentdel af deres kunder.

Det kan allerede ske indenfor en time, og de ramte husstande og virksomheder kan ikke regne med at få besked. Strømafbrydelsen kan vare op til to timer og vil ske i små lommer over hele landet.

Energileverandør: Vi prioriterer ikke kunderne

En af dem, der risikerer at skulle "trykke på knappen", er elforsyningschef i elselskabet TREFOR, Johannes Guldbæk.

- Strømmen skal produceres på samme tid, som den skal bruges, og hvis der ikke er nok kapacitet til at producere strømmen, så bliver man nødt til at koble noget forbrug fra, siger han.

Han pointerer, at der ikke foregår nogen udvælgelsesproces, når en procentdel af kunderne skal have slukket for strømmen.

- Alle bliver ramt lige. Vi kigger ikke på, om det er den ene eller anden virksomhed. Vi får en ordre på, hvor mange procent af vores forbrug, vi skal koble ud, og det er det, vi effektuerer. Det er tilfældigt, hvem der bliver ramt.

- Hvis der lige pludselig ikke er noget strøm, og du kigger over til naboen, der heller ikke har strøm, er det fordi, at man er blevet en del af aflastningen, siger Johannes Guldbæk.

Til gengæld forsikrer han om, at man ryger "bagerst i køen", hvis man bliver ramt af afbrydelse.

- Så bliver alle de andre ramt, før man selv bliver ramt af en kontrolleret afbrydelse igen, siger han.

I alt vil det svare til 10 eller 20 procent af kunderne i enten halvdelen af eller hele Danmark.

- Det vil være mindre områder ad gangen - et mindre lokalområde, et mindre byområde, som bliver lukket ned - i op til to timer i kontrollerede afbrydelser, siger Kristoffer Böttzauw.

Du kan selv gøre noget for at undgå strømafbrydelse

Selvom risikoen for kontrollede strømafbrydelser er steget, understreger Energistyrelsen, at det langt fra er sikkert, at behovet kommer på tale.

De appelerer samtidig til, at man tænker sig om, når det kommer til vinterens strømforbrug - en fælles indsats kan nemlig minimere risikoen for afbrydelser.

- Hvis vi får sænket det danske energiforbrug med fem til ti procent, så står vi et meget bedre sted, og så er sandsynligheden for afbrud væsentligt mindre, siger direktør i Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw.

Derfor er det altså de klassiske sparetips, der stadig står ved magt.

- Skru ned for varmen, sluk lyset, når man går, brug strømmen, når den er billig, siger direktøren.