Skuddag: Derfor er det i dag - og ikke sidste dag i februar

Hvorfor ligger skuddagen på den 24. februar og ikke den 29.? Få forklaringen her.

Det tager Jorden 365,242 dage at bevæge sig rundt om solen. (Foto: Mads Jensen © Scanpix)

2004 var det, 2008 var det, 2012 var det, og i år er det skudår igen. Og forklaringen skal findes i solsystemet.

I skolen lærte vi tidligt, at det tager Jorden et år at nå hele vejen rundt om solen.

Men det er en lidt upræcis udlægning af astronomien, forklarer Erling Poulsen, der er observator og leder af observatoriet i Rundetårn. Han har forsket i kalendere og astronomiens historie.

- Der er ikke et helt antal dage i solåret, så det passer ikke med døgnet. Det tager Jorden 365 og et kvart døgn at cirkulere rundt om solen, siger han.

Løsningen på det er at tilføje en skuddag, så kalenderens dage passer med solen.

- Vi udleder tre skuddage hver 400. år

I den romerske kalender sluttede året den 23. februar med en stor fest. Derfor skød romerne en ekstra dag ind den 24. ved årsafslutningen. Det betyder med andre ord, at det er den 24., der er skuddag og ikke den 29., som mange ellers tror.

Senere indførte Julius Cæsar den julianske kalender, som minder meget om den kalender, vi har i dag, og han indførte også, at der hvert fjerde år skulle være 366 dage om året.

Men alligevel passer pengene ikke helt, forklarer Erling Poulsen:

- Et skudår hvert fjerde år giver en gennemsnitlig årslængde på 365,25 dage. Det vil sige, at over 128 år fejler det med én dag i forhold til solåret, siger han.

Derfor udelader vi tre skudår hver 400. år. Sidst det skete var i år 1900.

https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1124007220983134

Facebook
Twitter