Slækker du coronarådene? 'Genåbning kan gøre det sværere'

Danske forskere undersøger, om vi har sværere ved at følge anbefalingerne.

I takt med at samfundet genåbner, bliver det sværere at overholde Sundhedsstyrelsens coronaråd om blandt andet afstand. Et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet med fokus på smitteforebyggelse peger på, at vi slækker på kravene med åbne øjne. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

- Der er gået lidt ferie i den.

Sådan lød det fra borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), om det stigende antal coronasmittede i Aarhus på et pressemøde i formiddag.

Det kan der være noget om, for det tyder på, at borgerne i Aarhus - såvel som i resten af Danmark - er begyndt at slække på Sundhedsstyrelsens coronaråd.

Antallet af nye danske smittetilfælde har nemlig været stigende gennem de seneste par uger.

Måske kender du det fra dig selv: Afstanden er blevet kortere, den hyppige brug af håndsprit er aftagende, og der er skruet op for mængden af håndtryk og krammere.

"Jeg ved godt, jeg burde, men jeg er ligeglad"

Michael Bang Petersen er professor ved Aarhus Universitet og står i front for et forskningsprojekt, der undersøger smitteforebyggende adfærd og konsekvenserne for coronaepidemiens udvikling.

Ifølge ham kan den nye adfærd handle om, at det i højere grad er svært at holde afstand i et genåbnet samfund.

Afstanden mellem dig og andre afhænger ifølge Michael Bang Petersen af to ting: Hvor motiveret du er til at holde afstand, og hvor mange mennesker der befinder sig der, hvor du er.

I takt med at samfundet genåbner, vil borgerne blive sat i flere situationer, hvor det er svært at holde afstand trods et ønske om at gøre det.

- Folk ved godt, at de skal holde afstand for at nedbringe smitten. En fortolkning vil være, at folk tænker "Jeg ved godt, jeg burde, men jeg er ligeglad". Men netop fordi folk stadig siger, at de er opmærksomme, så kan det også handle om, at det er meget sværere at overholde rådene i et genåbnet samfund. Så måske er det snarere, at folk gerne vil, men ikke kan, siger Michael Bang Petersen.

Modsatrettede tendenser

Forskeren ser to modsatrettede tendenser, hvor borgernes opmærksomhed på retningslinjerne er høj, men folk stadig rapporterer, at de er tættere på flere mennesker end tidligere.

- Vi kan se, at folk rapporterer flere smitterelaterede kontakter, men at coronavirus ikke er glemt hos borgerne. Vi ser stadig høj grad af opmærksomhed, og bekymring for smitte stiger i takt med, at smittetallet stiger, siger Michael Bang Petersen, der er enig i, at det ser ud som om, vi slækker på kravene med åbne øjne.

Nye værktøjer i værktøjskassen

Ifølge Michael Bang Petersen har vi som samfund et par værktøjer i værktøjskassen, som vi kan bruge for at undgå at slække yderligere på myndighedernes anbefalinger.

Vigtigst er det, at borgerne føler de har klare, opdaterede retningslinjer. 'Hold afstand' kan nemlig opfattes anderledes i dag end for tre måneder siden. Derudover skal der mere fokus på det faktum, at coronarådene primært opretholdes af andre end sundhedsmyndighederne.

- I sidste ende er det jo dit supermarked eller din arbejdsgiver, der er ansvarlig for, at du kan overholde rådene. Er der plads nok til afstand i køen? Er der frit tilgængelig håndsprit?, siger Michael Bang Petersen.

Et andet værktøj, vi kan tage i brug, er udbredelsen af mundbind. Tidligere forsøg, der er lavet inden Sundhedsstyrelsens anbefaling af mundbind, viser nemlig en klar positiv dynamik mellem mundbind og øget afstand mellem folk, fortæller Michael Bang Petersen.

- Nu taler jeg ikke på vegne af virologerne. Men ud fra en politisk logik vil det være et værktøj, som jeg tror vil blive mere udbredt, siger han.

Facebook
Twitter