Slag og tilråb: Flere lærere oplever vold og trusler fra elever

En ny rapport kortlægger, at lærere i højere grad bliver udsat for vold, trusler og chikane fra elever i folkeskolen.

Det er især mindre børn, der går i 0 til 3. klasse, der truer eller chikanerer lærere, viser undersøgelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

Elever, der kalder læreren 'kælling', truer med bank eller at tale dårligt om læreren til sine forældre.

Ovenstående er eksempler på, hvad lærere i folkeskolen er udsat for fra eleverne.

Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der har lavet en omfattende kortlægning af chikane, trusler om vold og fysisk vold rettet mod undervisningspersonale i udvalgte folkeskoler de seneste år.

Rapporten tydeliggør, at folkeskoleelevers adfærd de seneste år har ændret sig negativt.

I rapporten fremhæves blandt andet spørgeskemaundersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred” fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der blev offentliggjort i efteråret. Her svarer hver femte lærer, at de har været udsat for vold indenfor det seneste år, og hver fjerde lærer har været udsat for trusler.

Derudover behandler rapporten tal fra Arbejdsskadestyrelsen, der viser, at der siden 2010 er flere lærere, der anmelder sager om mulig erhvervssygdom som følge af trusler om vold eller traumatiske oplevelser.

Vejledning skal hjælpe

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) tog initiativ til en indsats i 2017, der skal dæmme op for episoder med vold og trusler i skolen. Blandt andet har ministeriet udarbejdet en vejledning, der skal hjælpe skoler og fritidsordninger med at forebygge og håndtere vold og trusler.

Når du ser på rapportens kortlægning af problematikken, er det så nok med en vejledning?

- Det er ikke sikkert. Det må vi prøve at følge. Men det handler jo også om et samarbejde mellem mig, regeringen, kommunerne og så skolelederne. Vi skal beslutte os for, at den alvorlige vold, hvor grænserne udfordres, ikke skal accepteres, siger undervisningsministeren.

Inklusion volder problemer

Hos Danmarks Lærerforening er man positiv over for, at ministeren sætter fokus på problematikken.

Men Dorte Lange, der er næstformand i Danmarks Lærerforening, mener, at der burde fokuseres mere på at give de elever fra specialklasser, der er blevet inkluderet i folkeskolen, yderligere støtte.

Ifølge hende er problemerne med trusler og vold primært opstået på grund af inklusionen, fordi der ikke er fulgt de rette ressourcer med. Inklusionsloven blev til i 2012 og betyder, at børn med særlige behov så vidt muligt skal undervises sammen med deres kammerater i den almindelige undervisning i stedet for i specialtilbud.

- Der er elever ude på skolerne, der ikke får den støtte, de har behov for, og der er lærere, der ville ønske, at de kunne gøre mere for de elever, der har det svært, men det kan de ikke, fordi der er 25-26 andre elever. Det kan altså nemt udløse en frustration og fortvielse hos en elev, der gør, at de bliver meget udadrettede. Og det er både synd for eleven og den lærer, det går udover.