Sludder eller bullshit: Forfatter udgiver bog om politikernes sprog

En løgn kan være nødvendig, og udenomssnak er politikernes speciale, forklarer forfatter Klaus Kjøller.

Som statsminister forklarede Anders Fogh Rasmussen (V) at enhver tale om ham som Natos generalsekretær var uaktuelt, selvom han stod med det ene ben i Nato. (Foto: © KELD NAVNTOFT, Scanpix)

I dag åbner Folketinget. Og hvis nogle af politikerne det kommende politiske år fyrer en løgn af, kan det faktisk være, at det er nødvendigt.

I hvert fald er politikere nødt til at tale usandt ind i mellem. Det forklarer Klaus Kjøller, cand. mag i dansk og filosofi, forfatter til en række bøger om politisk kommunikation og netop aktuel med bogen 'Det politiske sprog - Nødvendige løgne, platheder og bullshit'.

Da Anders Fogh tilbage 2009 hårdnakket nægtede sine Nato-drømme over for samtlige journalister, løj han dem direkte op i ansigtet og sagde, at "spørgsmålet om statsministerposten er jo uaktuel", selv om han allerede havde det ene ben i Nato.

- Det eksempel fortæller, at politikere kan være nødt til at lyve. Vi ved jo alle sammen, at det var løgn, det Fogh sagde. Men han var nødt til at stikke os den løgn, og det sagde han også bagefter, siger Klaus Kjøller.

- Hvis han havde sagt, at han var ansøger til generelsekretærposten i Nato, så ville han jo have tabt ansigtet totalt, hvis han ikke havde fået jobbet.

Fogh er langt fra den eneste, der har brugt enten nødvendige løgne, platheder eller bullshit i kampen for at undvige nærgående journalisters spørgsmål.

Bødskovs bullshit

I april 2013 deltog daværende justitsminister Morten Bødskov (S) i Deadline, hvor han blev interviewet af Martin Krasnik. Her blev han stillet det samme spørgsmål uden at svare på det én eneste gang.

Klaus Kjøller forklarer, at politikere skal bruge hver offentlig optræden til at erobre fire dyder; ærlighed, idealisme, stabilitet og kompetence.

- Selvom man ikke siger noget - som Bødskov her - skal han alligevel bruge tiden, som han får tildelt, til at folde sig mest muligt ud.

- Det sker så ved, at man fortæller gamle, velkendte historier og holder tapet-taler, hvilket vil sige, at man fortæller, at alt er under kontrol, alle udfylder deres formelle rolle, og vi er på vej mod noget bedre - uden at sige noget konkret.

- Det, som vi oplevede med Bødskov, var jo det, man med et negativt ord kalder 'bullshit'. Et bedre og mere neutralt ord er 'dydsdemo', forklarer Klaus Kjøller.

- Mange seere hopper formentlig på det blændværk, der virkelig er tale om. Derfor er det jo en kæmpe succes. Alle politikere udfører jo 'bullshit' fuldstændig rutinemæssigt. Det kan man jo altid gøre, når man bliver ringet op en morgen, spurgt om et eller andet og ikke rigtig ved, hvad man skal svare.

Martin Henriksen og spørgsmålet om at være dansker

I slutningen af september deltog Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, i Debatten På DR2.

Her skulle deltagerne debattere, om Danmark har plads til kvoteflygtninge, og hvilken rolle islam spiller for integrationen i samfundet. Undervejs blev Martin Henriksen bedt om at forholde sig til, om den 18-årige Jens-Philip Yazdani var dansk.

- Han afviser jo at acceptere noget - det er det eneste, han siger. Det her er en kamp om, hvad ordet 'dansker' betyder. Juridisk er han (Yazdani, red.) jo dansker. Det er ingen i tvivl om. Dansk Folkeparti har så en politisk pointe om, at det der med at være dansker, ikke bare handler om den juridiske del.

- Så Martin Henriksen begynder at lave det, man kalder en 'overtagelsedefinition', altså at man prøver at udvide og sætte nogle bestemte betegnelser på det, så man erobrer ordet 'dansker' eller fænomenet 'dansker'. Det bliver så noget, som det parti forsøger at få over på sig.

- 'Dansker' er jo en værdi og noget, som vi alle sammen går ind for, elsker og støtter. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at man har hånd om det begreb. Det er sådan, at den politiske værdidebat foregår - ved at partierne prøver at erobre et så centralt ord og værdi, som vi alle sammen hylder.

- Man kalder det platheder, men et bedre ord er 'uimodsigelige holdninger', som vi alle sammen hylder.

Thulesen Dahls kovending

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, trak pludselig i sidste uge sin garanti om at ville anbefale et 'ja', hvis der kom en ny, ren Europol-afstemning.

Det blev kaldt en kovending, og flere af de øvrige partier råbte om løftebrud - men var det så det?

- Ja, klart, og det ved politikerne jo også, mener Klaus Kjøller.

- Denne her overvågning af politikersprog betyder, at de bliver meget forsigtige med, hvad de siger. Men de skal jo sige noget, de skal jo have visioner og håb, og derfor er de nødt til, at de skal sige noget om fremtiden. Men samtidig skal de jo sige så lidt som muligt. Det betyder, at løsningen bliver at sige så lidt som muligt, men få det til at fylde så meget som muligt.

Uffes uforståelige kommentar

På valgnatten tilbage i 2015 stod det klart, at Alternativet ville få en stor del af sæderne i Folketinget.

Da partiformand Uffe Elbæk ankom til festen på Papirøen i København, var der ikke meget andet end en glad omgang 'sludder' som kommentar til journalisternes spørgsmål.

- En politiker kan også nå hensides ord. Det er klart, siger Klaus Kjøller.