I 1933 vandt vaniljen fra den danske virksomhed Tørsleffs guldmedaljen for bedste produkt til bagning.
I 1935 valgte virksomheden at illustrere deres produkt med et billede af elefantpasseren Jena Zena, der i 1935 kom til Aarhus Zoologiske Have med to elefanter fra Colombo.
Og med meget få variationer har han sådan set fået lov til at pryde vaniljen, som rigtig mange af os kender fra supermarkedet, lige siden.
I hvert fald indtil nu. Tørsleffs har nemlig besluttet, at det i løbet af 2021 skal være slut med både den sorte mand på vaniljebøtterne og den asiatiske mand på deres atamon-flasker.
- Tidens udvikling har gjort, at der kommer et fokus på, om det her ser ned på andre folkeslag. Derfor blev vi enige med os selv om, at vi blev nødt til at neutralisere emballagen lidt for at undgå det fokus og fejltolkninger, siger Henrik Andersen, der er direktør for Haugen-Gruppen AS, der ejer Tørsleffs.
Beslutningen kommer efter, at Hansen Is i sommer besluttede at droppe deres 'Eskimo'. Henrik Andersen understreger, at man har overvejet designet i et stykke tid.
- Vi har fået nogle enkelte mails om det igennem tiderne, men i juleferien ver der en Instagram-profil, der var ude efter os på grund af illustrationerne, som personen mente var racistiske. Det blev meget hårdt i tonen. Egentlig ikke fra forfatteren, men fra mange af dennes følgere. Det blev nok det sidste skub, fortæller Henrik Andersen.
Kan du forstå, hvis folk tænker, at I ligger under for et fåtals aggressive henvendelser, når I ændrer jeres design?
- Ja, og det har de fuldstændigt ret i. Det er i sidste ende mig, der har truffet beslutningen, og den har været utrolig svær for mig. Vi har bare vurderet, at det er et fokus, der afsporer, hvad produktet egentligt er.
'Et skridt på vejen'
Selvom man hos Tørsleffs har været meget splittet i forhold til beslutningen, så får man opbakning fra Mino Danmark, der er en organisation, som arbejder for at styrke minoritetsetniske danskeres muligheder.
- Det synes vi som udgangspunkt er godt. Det er altid dejligt, når en virksomhed træffer den beslutning på egen hånd og tager et aktivt valg, fordi de har fået ny viden, siger Ditte Bloch Noer, der er programchef hos Mino Danmark.
Her tøver man ikke med at kalde illustrationerne for racistiske og understreger, at man kun ser dem som en del af et større problem.
- For os er det vigtig at tage et opgør med den strukturelle racisme generelt - ikke bare på produkter. Det her er et skridt på vejen.
Fastholder forskellighed
Kunsthistorikeren Mathias Danbolt har gennem flere år forsket i, hvordan kolonitiden afspejles i vores kunst og visuelle kultur. Han vil ikke tage stilling til, om Tørsleffs beslutning er god eller dårlig, men han vil dog godt sige, at den ikke kommer bag på ham.
- I Danmark har man været ret sen til at opdatere denne her billedkultur. Jeg er dog ikke overrasket over, at man træffer beslutningen nu, siger han.
Reklamebillederne fra kolonitiden er nemlig ikke uproblematiske i en moderne kontekst.
- Billederne på kolonialvarer har ofte fremstillet farvede og sorte kroppe i de roller, man har ment skulle være naturlige for dem. Nemlig som glade tjenere, kokke, arbejdere eller eksotiske nydelsesobjekter. Dermed var illustrationerne med til at romantisere et magtforhold i kolonitiden.
- Billeder som dette kan i al sin banalitet siges at fastholde disse gamle koloniale forståelser af forskellighed. Også i en moderne kontekst, siger Mathias Danbolt.
Tørsleffs er 'spændt' på at følge omsætning
Hos Tørsleffs understreger man, at det naturligvis ikke har været formålet med illustrationer. Selvom man nu mener, at tiderne er skiftet, så er man fortsat stolt af, hvor mange der genkender billedet på deres ikoniske vanilje-produkter.
- Jeg har selv informeret de store supermarkedskæder om vores beslutning. Der har den typiske melding været ’det er nok en politisk klog beslutning, men det er også lidt ærgerligt’, fortæller Henrik Andersen.
Frygter I et omsætningstab?
- Frygter er så meget sagt, men jeg er spændt på at følge det.
Særligt Atamon-manden er et meget karikeret billede af en asiat. Skulle I ikke have ændret ham tidligere?
- Det kan du altid sige. Så det kan jeg ikke svare på, siger Henrik Andersen og afslutter:
- Som mange beslutninger i verden at det svært at sige, om de er helt rigtige eller helt forkerte. Oftest ligger det nok imellem de to.
Det nye design vil komme ud i de danske butikker i takt med, at de gamle bliver solgt. Hos Tørsleffs regner man med, at det vil ske i løbet af sommeren/start efteråret.