25 børn i Silkeborg går i børnehave i en bus.
Deres hverdag starter med, at de spænder sikkerhedsselen, mens pædagog Christina Kornum kobler vand og el fra bussen, klapper bordene mellem sæderne op og sørger for, at alle børn og deres garderober er forsvarligt fastspændt.
- Så skal der være busstille, siger hun til børnene og sætter sig bag rattet og kører børnene og de to andre pædagoger fra Balle Torv i udkanten af Silkeborg til Gjern Bakker en lille halv time væk.
- Åh nej, der er nogle, der holder sidste skoledag herude, siger Christina Kornum, da de ankommer til shelterpladsen.
Hun må tage en hurtig beslutning om at køre videre til et andet grønt område. Hun googler en adresse og får i en nipunktsvending vendt bussen. Hverdagen som buspædagog er uforudsigelig.
Akut mangel på mere end 100 institutionspladser
Bussen og Christina Kornums anstrengelser er udtryk for, at Silkeborg Kommune er i akut mangel på flere end 100 vuggestue- og børnehavepladser.
Særligt vuggestuepladser kniber det med i flere distrikter, og kommunen har inden 1. august lovet at lave 105 nye vuggestuepladser ved at ombygge eksisterende institutioner.
- Tilflytningen er gået virkelig stærkt de seneste par år. Der er faktisk flyttet 50 procent flere til, end vi havde regnet med, og da mange af dem er småbørnsfamilier, skaber det nogle udfordringer med at skaffe institutionspladser nok, erkender Hans Okholm (SF), der er byrådsmedlem og formand for Plan- og Vejudvalget.
De næste fire år forventer Silkeborg Kommune at få 1.026 flere børn med behov for pasning i vuggestue eller børnehave, hvilket svarer til en stigning på knap 20 procent.
For at skabe pladser nok skal der de kommende år bygges hele otte nye institutioner i bydelene Balle, Buskelund, Funder, Gødvad, Kjellerup og Sejs.
Flere omegnskommuner mangler institutionspladser
Ligesom det kniber med institutionspladserne i Silkeborg Kommune, har nytilflyttede forældre i blandt andet Sorø, Lejre, Høje-Taastrup, Assentoft, Horsens, Galten og Virring tidligere på året fortalt om, hvordan de er nødt til at køre langt for at få deres børn passet.
Fælles for langt størstedelen af kommunerne er, at de ligger som omegnskommuner til København, Aarhus og Odense.
- De omegnskommuner, der vinder mange tilflyttere, har i en del år fokuseret på at få bygget parcelhuse og rækkehuse, og så har de derudover sørget for at kunne levere servicepakken omkring det, siger Jesper Bo Jensen, der er ph.d. i statskundskab og direktør i det private forskningscenter Fremforsk.
- Familierne forlanger de samme forhold som i storbyen: De vil have institutioner tæt på, gode skoler, ordentlig infrastruktur og kollektiv transport, tilføjer han.
Dermed står politikerne i flere omegnskommuner i en helt ny situation forud for efterårets kommunalvalg:
Hvor de tidligere har skulle kæmpe for at tiltrække børnefamilier, skal de nu prioritere, hvor mange nye institutioner, der skal bygges, hvor de skal placeres, og om der er en grænse for, hvor hurtigt udviklingen skal gå?
Busbørnene kommer på græs
Tilbage i bussen ved Gjern Bakker lykkedes det Christina Kornum at finde en ledig natureng.
- Pyha, jeg kunne næsten ikke være stille mere, er der et barn der siger, inden Christina Kornum endelig kan lukke stuen ud af bussen.
Hun ånder også selv lettet op.
- De voksne skal vide, hvad der skal ske - det er vi nødt til at udtrykke, også når planerne ændrer sig, for børnene kan let blive meget forvirrede, når vi rykker så meget rundt, siger Christina Kornum, som drømmer om, at bussen i fremtiden kan blive et supplement til et fast sted, hvor børnene kan spise deres madpakker og have deres garderober.