Socialdemokratiet er 'kongerne' af etpartiregeringer

Hvis Socialdemokratiet slår blå blok af pinden, vil de kunne danne en etpartiregering for 10. gang siden Anden Verdenskrig.

Anker Jørgensen (S) sad på statsministerposten i en etpartiregering fire gange i 70'erne og begyndelsen og 80'erne. (Foto: Karl Nord © Scanpix)

Hvis man ser på listen over de partier, der har gået enegang med regeringsmagten, er der et navn, som skiller sig ud.

Socialdemokratiet har nemlig siddet i en etpartiregering hele ni gange siden Anden Verdenskrig og er dermed klart det parti, som er gået enegang flest gange i nyere dansk historie.

Hvis det står til partiets nuværende leder, Mette Frederiksen, kan vi snart sige alle gode gange 10. For hvis Socialdemokratiet slår blå blok af pinden ved næste folketingsvalg, bliver det en regering uden de tidligere samarbejdspartnere Radikale, sagde partilederen i går.

Senest Socialdemokraterne gik enegang var i 1981, hvor Anker Jørgensen måtte abdicere fra statsministertronen efter blot ni måneder og overlade posten til Poul Schlüters (K) firkløverregering.

Forsker: Størrelsen på partiet er altafgørende

Det står dog ikke skrevet ind i sol, måne og stjerner, at det bliver en kort fornøjelse endnu en gang, vurder lektor Asbjørn Skjæveland fra Aarhus Universitet, der har forsket i, hvordan danske regeringer historisk har konstitueret sig.

Han påpeger, at alt tyder på, at Socialdemokratiet kommer til at opfylde i hvert fald et grundlæggende krav til en etpartiregering. De står nemlig på nuværende tidspunkt til at få mere end 40 mandater i meningsmålingerne

- Med Socialdemokratiets størrelse er der ikke noget grundlæggende til hinder for, at de vil kunne en danne regering, siger Asbjørn Skjæveland fra Aarhus Universitet og fortæller, at det for eksempel kræver, at man ikke skal hente for mange ministre udefra, og at man skal kunne bevare dygtige ordførere i folketingsgruppen.

Kan man sætte tal på, hvor mange mandater det kræver at danne en etpartiregering?

- Jeg vil vurdere, at det kræver 30 til 35 mandater. Den Venstre-regering, vi så senest, var nogenlunde så lille, som den kunne være set fra et mandskabsmæssigt synspunkt.

Venstre-regeringen hentede ministre ude fra. Kan man tale om, at de hentede for mange?

- Nej, ikke alarmerende mange. Og der var ikke nogen udbredte tegn på, at de var ved at slide sig selv op. Det var mere flertalsdannelsen, der var problemer med, siger Asbjørn Skjæveland.

Her er S gået enegang siden Anden Verdenskrig

  • 1947-1950 - statsminister Hans Hedtoft

  • 1953-1955 - statsminister Hans Hedtoft

  • 1955-1957 - statsminister H.C Hansen

  • 1964-1968 - statsminister Jens Otto Krag

  • 1971-1972 - statsminister Jens Otto Krag

  • 1972-1973 - statsminister Anker Jørgensen

  • 1975-1978 - statsminister Anker Jørgensen

  • 1979-1981 - statsminister Anker Jørgensen

  • 1981-1982 - statsminister Anker Jørgensen

Kriser og jordskredsvejr skabte etpartiregeringer i 70'erne

Socialdemokratiets position som den absolut mest erfarne enegænger i regeringen blev cementeret i 70'erne, hvor de dannede regering af fem gange uden at tage andre partier med i folden. Også Venstre med Poul Hartling som statsminister gik enegang i 1973.

Ifølge lektor Asbjørn Skjæveland var der flere forklaringer på, at det politiske system var så tumultarisk dengang.

- Det var svært at få dannet regeringer. Vi havde blandt andet oliekrise, og der var mange økonomiske problemer, hvor vi blandt andet havde underskud på betalingsbalancen og høj arbejdsløshed, siger han.

Han peger dog også på året 1973 som definerende for den politiske udvikling i årtiet.

- Der var en vanskelig politisk situation, hvor Folketinget efter jordskredsvalget i 1973 var væsentligt ændret og meget mere kompliceret med flere nye partier, siger han og forklarer, at blandt andet Fremskridtspartiet var meget svære at samarbejde med for de etablerede partier.

Tidligere minister: Etpartiregering kræver meget

En af dem, der har siddet i en etpartiregering, er den tidligere socialdemokratiske minister Ritt Bjerregaard, der var både undervisningsminister og socialminister, da Anker Jørgensen sad på regeringstronen i 70'erne.

Hun anerkender, at det ikke er nemt at gå politisk enegang, og at det er af største betydning, at man kan manøvrere sikkert i det politiske landskab.

- Det er klart, at det kræver meget af en etparti-regering. Det kræver meget af ministrene, fordi man skal være i stand til at handle med andre partier og opgive noget af sin egen politik for at få støtte til andre og vigtigere forslag, siger hun.

Ritt Bjerregaard erindrer, at hun blandt andet fik brug for al sin politiske snilde, da debatten rasede om det nyetablerede Roskilde Universitetscenter.

- Projektet blev kun reddet, fordi den konservative Hans Jørgen Lembourn gik imod partiets linje og støttede min dagsorden, siger hun.

Senest vi så en etpartiregering i Danmark var i denne valgperiode, hvor Venstre sad egenhændigt på magten fra juni 2015 og 17 måneder frem.

Før Venstre-regeringen havde man ikke set en etpartiregering siden 1982, hvor Anker Jørgensen (S) sad som statsminister.

Facebook
Twitter