Socialdemokratiet kalder forslag om borgerløn 'asocialt'

Arbejdsløse skal ikke bare have lov at sidde hjemme i sofaen og ryge vandbong, uden der bliver stillet krav, siger folketingsmedlem Mattias Tesfaye.

Alternativets forslag om at indføre en form for borgerløn i Danmark stritter i mod enhver socialdemokrats livsopfattelse, mener Mattias Tesfaye. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Borgerløn er blevet et hedt emne i den franske valgkamp, efter at socialisternes præsidentkandidat Benoit Hamon har foreslået, at man giver alle udeboende unge mellem 18 og 25 år et månedligt beløb på 600 euro, cirka 4.500 kr., ud over eventuel løn ved et arbejde.

Ligeledes er man i gang med forsøg i flere andre lande - blandt andet et storstilet af slagsen i Finland.

Men skal vi forsøge at gøre noget lignende i Danmark?

Ja, lyder det fra Josephine Fock, der er finansordfører for Alternativet, og som i dag debatterede med Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet i P1 Morgen.

- Vi vil gerne vende systemet om og vise, at vi har tillid til, at folk rent faktisk gerne vil arbejde, siger Josephine Fock, hvis parti konkret har foreslået, at man skal kunne give kontanthjælp uden at forlange, at modtagerne yder en konkret indsats for at komme i arbejde.

- Vi tror, at folk gerne vil yde en indsats for samfundet. Som systemet er i dag med mange kontroller og bureaukrati, er man med til at fratage folk lysten til at arbejde, siger hun og fortæller, at partiet gerne så en forsøgsordning, hvor alle får et månedligt beløb, også selvom de er i arbejde.

Stritter mod enhver socialdemokrats livsopfattelse

Borgerløn er også noget, der bliver diskuteret flittigt blandt verdens førende økonomer, hvor flere deler holdning med Alternativet.

En af verdens mest indflydelsesrige forretningsmænd Tesla Motors direktør Elon Musk har også udtalt, at borgerløn kan blive en nødvendighed i fremtiden, da den teknologiske udvikling gradvist gør flere og flere jobs overflødige.

Schweiz er det land, der har været tættest på at indføre borgerløn. Men et forslag blev massivt stemt ned af landets befolkning ved en folkeafstemning i juni sidste år. Hvis forslaget var gået igennem, ville alle borgere være sikret en indkomst på mindst 17.000 kroner uanset, om de er i arbejde eller ej.

Borgerløn kan dog også gå hen og blive særdeles svært at få indført i Danmark. Alternativets idé om både en nytænkning af kravene til kontanthjælp og tanken om borgerløn bliver nemlig skudt ned af Socialdemokratiet.

- Jeg hører Josephine Fock sige, at man skal have kontanthjælp uden modkrav, og det stritter mod enhver socialdemokrats livsopfattelse. Det er en måde at sige til folk på, at de ikke behøver at bidrage til fællesskabet. Jeg synes, at det er asocialt.

- De fleste, jeg kender, der har hængt fast i arbejdsløshed, er ikke blevet presset nok af jobcenteret. De har fået lov til at sidde hjemme i sofaen og ryge vandbong og spille playstation i for lang tid, siger folketingsmedlem Mattias Tesfaye, der er medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Forsker: Har virket i flere lande

Jørgen Loftager, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og har forsket i borgerløn, fortæller, at debatten for alvor er blusset op på grund af problemer med jobsikkerhed, økonomisk usikkerhed og en stigende social ulighed flere steder i den vestlige verden.

-Borgerløn er et forsøg på at skabe en fundamental økonomisk sikkerhed og tryghed for alle borgere. Simpelthen, at der bliver en givet en statssikkerhed for, at alle borgere i et samfund kan overleve økonomisk, siger han.

Han fortæller videre, at det endnu er for tidligt at sige, om det kan blive indført og være en succes i vestlige lande. For eksempel er forsøget i Finland endnu ikke for alvor blevet rullet ud, men til gengæld har han i sin forskning kunnet se, at borgerløn kan være en succes i ulande.

- I 2008 gennemførte man et forsøg i Namibia med 930 personer, der fik udbetalt 60 kroner per måned i en toårig periode. Det viste sig på en række parametre, at der var sket væsentlige forbedringer for eksempel med hensyn til sundhed og børns skolegang, siger forskeren.

Den teknologiske udvikling vil koste jobs

Alternativets hovedargument for at indføre en borgerløn er, at den teknologiske udvikling og robotificering i samfundet over tid kan overflødiggøre hundredetusindvis af arbejdsfunktioner.

- Det er også derfor, at vi foreslår at nedbringe den ugentlige arbejdstid, så flere kan komme i arbejde, siger finansordfører Josephine Fock.

Den dystre forudsigelse mener Mattias Tesfaye dog ikke holder stik.

- Der kommer til at være masser af arbejde, men spørgsmålet er, om vi gider, når den teknologiske udvikling gør os rigere og rigere.