Sociolog: Det var kun et spørgsmål om tid, før skolefotoet blev endnu et mål for perfekthed

'Børn er efterhånden blevet et trofæ for forældrenes egen vellykkethed', lyder det fra hende.

- Det fortæller rigtig meget om et samfund, hvor vi hele tiden skal være det optimale billede af os selv, siger sociolog og samfundsanalytiker Eva Steensig.

Perfekthedskulturen er stort set ikke til at komme uden om.

Og nu har den også sneget sig ind i skolefotoet, lyder det fra Eva Steensig, der er sociolog og samfundsanalytiker, efter det er kommet frem, at flere og flere skolefotografer får henvendelser fra forældre, der vil have redigeret billeder af deres børn.

- Det fortæller rigtig meget om et samfund, hvor vi hele tiden skal være det optimale billede af os selv, siger hun.

Derfor overrasker det overhovedet ikke sociologen, at det er blevet skolefotoets tid til redigering.

- Det er den virkelighed, som rigtig mange lever i. Det er normalen. Nu er det "bare" kommet til skolefotografiet, siger hun.

Perfekt selvfortælling

Ifølge sociologen er det en del af fortællingen om 2019, at vi ønsker at se så lækre ud som overhovedet muligt for at vise den bedste side af os selv.

Vi bruger nemlig enorme mængder af energi på vores selvfortælling. For eksempel ved hele tiden at fortælle om de spændende oplevelser, vi har, og vise det perfekte billede af vores liv. Som nu også gælder for skolefotografiet.

- Hele ens image over for omverdenen hænger i endnu højere grad end før sammen med ens egen selvopfattelse og selvtillid, siger hun.

Derfor er fremstillingen af os selv helt inde og pille ved vores følelse af identitet.

- Det bliver meget vigtigt at vise det perfekte og optimale billede af sig selv, mener Eva Steensig.

Men der er selvfølgelig også en modreaktion til perfekthedsbølgen og de redigerede billeder på sociale medier, siger sociologen. Nogle fremstiller dét, som andre prøver at gemme væk, på Instagram og Facebook - morgenhår eller børnenes rod i stuen.

Ifølge Eva Steensig er det dog også nøje udvalgt og tilrettelagt.

- Nogle gange fremstår man uperfekt, men så gør man det meget bevidst, siger hun.

Edyta Sørensen fra fotovirksomheden Iperspektiv er i fuld gang med at lægge sidste hånd på et billede af en gruppe børnehavebørn.

Curlingforældre bruger børn som trofæer

Når et barn skal have rettet en tand eller en bums på et skolefoto, er det oftest forældrene, der står bag.

Ifølge Eva Steensig vil forældre nemlig gøre alt for deres børn. Om det handler om at gå med til jobsamtaler, skrive eksaminer på universitetet for dem, eller få dem til at fremstå fejlfrie på fotos.

- Vi har altså en generation af forældre, der ikke skyr nogen midler for at hjælpe deres børn med at komme så langt som muligt, siger hun og tilføjer:

- Der er ingen tvivl om, at der er tale om forældre, der er dybt involveret i deres projektbørn. Børn er efterhånden blevet et trofæ for forældrenes egen vellykkethed.

Om det er en bjørnetjeneste eller ej at hjælpe børnene så meget, vil hun ikke forholde sig til, men hun er overbevist om, at alt hvad forældrene gør, er gjort i kærlighedens navn.

I Eva Steensigs optik er det en hjælp i Danmark anno 2019, hvis man ser godt ud.

- Det gør tingene nemmere, at man tager sig godt ud. Det er den spilleplade, der bliver spillet på blandt de unge mennesker. Det er en af de valutaer, der er rigtig meget værd, i den tid vi er i, siger hun.

Men den enorme vægt, der er på skuldrene af de unge om konstant at se perfekte ud, er et kæmpe pres. Og det har store konsekvenser for deres psyke, mener sociologen:

- Vi ser faktisk en generation af unge, der bliver relativt skrøbelige af det her.

- Det er sjovt, for man siger, at unge har alle muligheder, men i bund og grund står de enormt alene om denne her identitetsdannelse.