- Jeg tænker, det er fuldstændigt vanvittigt. Jeg er fuldstændigt i chok.

Sådan lyder reaktionen fra justitsminister Søren Pape Poulsen(K) efter at have hørt historien om bibliotekarerne Karin Mølgaard og Heidi Rostholm i 21 Søndag.

De to kvinder er ofre i en chikanesag med kærlighedserklæringer, pornografisk materiale, forfølgelse og dødstrusler, der begyndte i 2012 og ikke er afsluttet endnu, fordi sagen trækker i langdrag, da den tiltalte mand igen og igen udebliver fra retsmøderne.

Men sagen om de to bibliotekarer er langt fra enestående. Der er hundredvis af sager, det tager årevis at få behandlet i det danske retssystem.

Det kan være, fordi den tiltalte ikke møder op i retten, sender en sygemelding, eller også er det ikke lykkedes at finde frem til tiltalte og forkynde sagen.

Første tiltag var 'respektpakken'

Problematikken har eksisteret i årevis, og i en ny rundspørge, DR Nyheder har lavet, svarer landets 24 retskredse, at man jævnligt oplever, at retssager bliver udsat.

Justitsministeren er ked af det på systemets vegne.

- Nu har vi haft udfordringer med det her i 10 år eller mere, og det er ikke lykkedes skiftende regeringer at få det klaret. At man i domstolene ikke tager sig lidt sammen og får gjort noget ved det, det forstår jeg ikke, siger Søren Pape Poulsen.

Justitsministeren har dog iværksat en gennemgribende undersøgelse og understreger, at det første tiltag er taget med den såkaldte 'respektpakke', der trådte i kraft i december 2016.

Den betyder, at hvis man udebliver fra en retssag, så kan man blive dømt alligevel. Det kræver dog, at der er tale om en sag, hvor tiltalte står til maksimum seks måneders ubetinget fængsel.

- En ting er respektpakken, men vi skal have det til at gå hurtigere i systemet. Nu laver vi en gennemgribende undersøgelse, og nu skal det føre til noget. Der findes ikke et menneske, der synes, det her er i orden. Nu må vi lave nogle tiltag, siger Søren Pape Poulsen.

En svær øvelse er igang

Et af problemerne, som er med til at trække sagerne i langdrag, er en udskiftning af advokater undervejs i sagerne.

- Jeg overvejer en lov om forsvarsadvokater. Hvis du har fået beskikket en forsvarer, kan du kun skifte, hvis advokaten kan møde op de dage, der er berammet. Advokaten skal tage sagen vel vidende, at han eller hun ikke får ekstra forberedelsestid, da det kan koste staten ekstra penge, lyder det fra Søren Pape Poulsen, som lover, at han har flere forslag på tapetet.

Kristian Mølgaard, der er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, er bekymret for forslaget. Han kalder det en underminering af retten til frit at vælge forsvarer.

- Der er frit forsvarsvalg, og hvis man begrænser det til, at forsvareren skal kunne en bestemt dag, så indskrænker man det frie forsvarsvalg. Der er i forvejen en rig praksis for, at man tager hensyn til, at sagerne skal afgøres inden for rimelig tid, siger Kristian Mølgaard.

Han mener ikke, at det er et problem, at mange skifter advokat bare for at trække en sag i langdrag.

- Jeg forestiller mig ikke, at der er nogen, der spekulerer i det. Hvis man er blevet uenig med den advokat, man har, er det en menneskeret at kunne skifte, siger Kristian Mølgaard.

Opbakning i Folketinget

Søren Pape Poulsen understreger, at det vil tage tid at komme gennem undersøgelsen, og at det er en svær øvelse, der er i gang.

- Nu prøver vi med noget nyt. Med forslag, der ikke har været prøvet før. Vi skal kigge på, hvordan domstolene kan blive mere effektive, og hvordan de anklagede ikke kan trække tiden, ligesom afsoningen skal ske hurtigt og effektivt.

- Det er mit ansvar som øverst ansvarlige at få gjort noget, og jeg er sikker på, at jeg har flertal i Folketinget, der vil hjælpe mig. Men jeg kan ikke forcere mere end menneskeligt muligt, siger ministeren.

Der findes ikke en samlet opgørelse over, hvor mange af de omkring 200.000 straffesager herhjemme, der hvert år udsættes, men da domstolene i en periode på fem uger i 2014 undersøgte antallet, havde dommerne i 1415 tilfælde udsat sagerne.

Fra 2006 til 2016 er tiden fra anmeldelse til afsoning steget fra 328 dage til 386 dage - altså over et år. Det viser en rapport fra Justitsministeriet.